27. maj 2013

Vinteren har smadret vejene

Kombinationen af frost, tø og frost igen over en lang vinter har været hård ved vejene. Over halvdelen af kommunerne forventer derfor at bruge flere penge på at renovere veje end sidste år. Det viser ny Momentum-undersøgelse. Forsker mener samtidig, at vej-vedligeholdelsen generelt halter i kommunerne. KL-udvalgsformand er enig i, at vejene skal prioriteres, selv om det er sparetider.

Snestorme, fygninger, islag og snesjap gjorde vintervejene ufremkommelige, men selv om vi nu går mod varmere temperaturer, påvirker vintervejret stadig de danske veje. Den lange vinter har nemlig forvoldt større skader på vejene end normalt. Og det i en grad, så 55 procent af de danske kommuner i en ny Momentum-rundspørge forventer, at udgifterne til udbedring af huller i vejene på grund af vintervejret bliver større i år end sidste år. Kun fire procent forventer lavere udgifter.

Rudersdal Kommune er en af de kommuner, som har oplevet vinteren som ekstra hård ved vejene. Kommunens vejfolk har efter vinteren været rundt på kommunens 213 kilometer vej og 109 kilometer cykelsti og GPS-registreret slaghuller, krakeleringer og afrivninger. Og nu er de i fuld gang med at udbedre de ekstra mange vinterskader på vejene.

»Denne vinter har været ekstremt hård ved vejene, og vi har registreret mere end 11.000 skader. Vi har beregnet, at det vil koste 4,2 millioner kroner, hvis vi skal have vejene op på en nogenlunde standard oven på den her omgang,« fortæller Peter Bjørno Jensen, driftschef i Rudersdal Kommune.

Det er især de mindre veje og cykelstierne, der er hårdt ramt, men der er også mange skader på det overordnede vejnet. Reparationerne udføres derfor i en prioriteret rækkefølge med det overordnede vejnet og cykelstier først, forklarer Peter Bjørno Jensen. Han håber, at alle skaderne vil være udbedret inden for de næste par måneder.

Frost, tø og frost igen giver problemer

Modsat hvad man måske skulle tro, er det ikke permanent frost eller frostgraderne i sig selv, der udgør et problem for vejene, forklarer Peter Bjørno Jensen.

»Det er hyppige skift mellem frost og tø, der for alvor giver problemer for vejene. Det er langt bedre for vejene, hvis det konstant er minus 10 grader. Denne vinter har temperaturen svinget meget omkring nul. Og når den gør det, så tør vejbanen op, og der, hvor der er revner i vejbanen, kommer vandet ned, og så fryser det, hvorefter asfalten løfter sig, og så kommer hullerne. Det er derfor, der har været ekstremt mange huller i år,« siger Peter Bjørno Jensen.

For Lars Bolet, lektor og medlem af trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet, er der heller ingen tvivl om, at denne vinter har været hårdere ved vejene end de senere par år. Han frygtede dog en overgang, at det ville gå endnu værre.

»De her rigtig slemme vintre kommer jo ikke så hyppigt, men med den megen væde og al den pendling omkring nul grader lugtede det ubehageligt af, at det kunne blive lige så slemt som i starten af 1970’erne. Da havde vi en vinter, der var rigtig ondskabsfuld, og hvor flere veje bogstavelig talt vendte bunden i vejret. Så galt gik det heldigvis ikke denne vinter, men vinteren var klart værre end de senere år,« siger Lars Bolet.

Det er dog langt fra kun på grund af den hårde vinter, kommunerne efter Lars Bolets mening skal finde den store pengepung frem og få forbedret de kommunale veje, som med sine 69.907 kilometer veje udgør 95 procent af det offentlige vejnet.

»De kommunale veje har igennem mange år været i dårlig stand, og tendensen går desværre ikke umiddelbart mod, at det bliver bedre i disse år. Det vil derfor kræve en stor indsats at sætte de veje i stand, som man ønsker at bevare,« siger Lars Bolet.

Han mener, at kommunerne nu står over for en endnu større regning, end hvis man løbende havde vedligeholdt vejene bedre.

»Og det er bestemt ikke småpenge, der er tale om. Beløb op til 12 milliarder kroner har været nævnt, men om det kræver det halve eller det dobbelte er svært at vurdere. Men vi snakker uden tvivl om milliarder,« siger Lars Bolet.

Vedligeholdelse kræver langsigtet arbejde

Han understreger, det er vigtigt, at man i den enkelte kommune laver en fornuftig plan for, hvad der skal til for at bringe vejene op på en fornuftig stand, og at man derefter holder fast i planen uanset vintervejr og politiske ønsker.

»Det nytter ikke, at man har et budget, hvor halvdelen eller mere er usikkert, fordi man ikke ved, om det bliver brugt til snerydning eller ej. Og hvis man laver en overordnet plan for renoveringen, må politikerne bestemme, hvilke veje der skal på hvilket niveau, og derefter friholde pengene fra de årlige budgetdiskussioner og overlade arbejdet til teknikerne,« siger Lars Bolet.

Kommunerne i Momentums rundspørge svarer i gennemsnit, at godt en fjerdedel af deres veje ikke har en tilfredsstillende standard i dag. Martin Damm, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg og borgmester i Kalundborg Kommune, erkender også, at kommunerne har et efterslæb, når det gælder vedligeholdelsen af vejene.

»Efterslæbet har et omfang, der gør, at det vil tage tid at få vejene op på rette niveau, men det bliver kun værre, hvis vi ikke handler nu. Der er dog også mange, der er i gang og står over for et større renoveringsarbejde, som vil strække sig over de kommende år,« siger Martin Damm.

Han understreger, det derfor er vigtigt, at regeringen i de igangværende økonomiforhandlinger med KL giver kommunerne tilstrækkeligt med råderum på anlægsområdet, så det er muligt at lave flerårige planer på blandt andet vejområdet. Samtidig skal kommunalpolitikerne fastholde prioriteringen af renoveringen, hvilket man i hans egen kommune – Kalundborg – har valgt at sikre ved at indgå en funktionskontrakt for vejvedligeholdelsen med et privat firma.

»Det kan være en måde at sikre penge til området, for når det er et årligt tilbagevendende valg mellem at afsætte midler til vejvedligeholdelse over for ældrepleje og skolebørn, så taber vejene naturligt nok. Men på den lange bane holder den manglende vedligeholdelse ikke. Selv om de stramme budgetter kræver benhård prioritering, må vi ikke nedprioritere vedligeholdelsen af vejene,« siger Martin Damm.

Rudersdal Kommune har i de seneste tre år ekstraordinært tilført asfaltarbejdet 16,1 millioner kroner, både som følge af vinterskader og fordi kommunen har et ønske om at forbedre vejene generelt. Med de 4,2 millioner kroner til udbedring af denne vinters skader håber kommunen at kunne minimere problemet fremadrettet, forklarer Peter Bjørno Jensen, driftschef i Rudersdal Kommune.

»Det er jo svært at spå om fremtiden, men denne gang går vi virkelig hårdt til vedligeholdelsen ved at fræse ned og udlægge ny asfalt, så forhåbentlig giver det færre problemer i fremtiden.«

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk