13. maj 2013

Kommuner er ved at drukne i socialt ansvar

6,5 procent af de ansatte i kommunerne er ansat i fleksjob, løntilskud eller seniorjob. Det er en væsentlig stigning på få år og en langt højere andel end andre sektorer. Grænsen er nået for, hvor stort et socialt ansvar de kommunale arbejdspladser kan tage, mener KL-udvalgsformand.

Der er travlt i de kommunale personaleafdelinger i denne tid. De skal finde flere tusinde job til ledige seniorer, som har krav på et seniorjob i kommunen. Og det pirker til en stigende frustration i kommunerne over, at man er ved nå grænsen for, hvor mange ekstraordinært ansatte kommunerne kan håndtere.

Tallene taler også deres tydelige sprog. I februar 2013 var 28.206 – 6,5 procent af alle kommunalt ansatte – ansat på særlige vilkår i fleksjob, løntilskud eller seniorjob i en kommune. Det viser nye Momentum-tal. Det er over dobbelt så stor en andel som i nogen anden sektor og en stigning på hele 45 procent i forhold til fem år tidligere, hvor kun 4,5 procent af de kommunalt ansatte var på særlige vilkår.

Karen Marie Johansen, HR-chef i Ringkøbing-Skjern Kommune, fortæller, at kommunen bruger flere og flere ressourcer på at finde meningsfyldte seniorjob, fleksjob og løntilskudsjob og håndtere det på en ordentlig og professionel måde. I øjeblikket er 7,2 procent af alle kommunens ansatte på særlige vilkår.

»Vi ønsker at være en socialt rummelig arbejdsplads, men vi er ved at nå grænsen for, hvor mange vi kan rumme. Der er virkelig pres på for at effektivisere alle arbejdsgange i disse år, og derfor spørger medarbejderne selvfølgelig også, hvordan vi samtidig skal blive ved med at have plads til at tage flere og flere ind med særlige behov og have ressourcer til at tackle det professionelt. Det er ved at tage overhånd,« siger Karen Marie Johansen.

Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup og formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, hører de samme bekymringer fra kommuner over hele landet, og han mener, at kommunerne har nået grænsen for, hvor stort et socialt ansvar de kan tage.

»Vi er stolte af, at vi suverænt er den sektor, som har flest ansatte på særlige vilkår. Men vi kan ikke bare blive ved med at tage fra. Både skatteborgere, erhvervsliv og folketingspolitikere forventer jo også, at de kommunale arbejdspladser bliver drevet så effektivt som muligt. Så er det altså begrænset, hvor mange ekstraordinært ansatte vi samtidig kan håndtere på en ordentlig måde,« siger Michael Ziegler.

Den problematik bliver forstærket af, at de ansatte på særlige vilkår ofte er ufaglærte eller lavtuddannede, som kommer til at fylde forholdsvis meget inden for visse personalegrupper – først og fremmest teknisk service, rengøring og pædagogmedhjælpere.

Andre sektorer må på banen

Michael Ziegler kalder det afgørende at tage diskussionen nu, fordi flere advarselslamper blinker kraftigt om, at kommunerne skal spille en endnu større social rolle fremover. Dels bliver der flere og flere seniorjobbere, som kommunerne er forpligtet til at ansætte. Dels indebærer finansloven for 2013, at der skal oprettes 13.500 nye fleksjob i det offentlige, hvoraf kommunerne også forventes at skulle oprette mange. Og endelig betyder kontanthjælpsreformen, at kommnerne skal finde mange nye nyttejob.

»Det er helt afgørende, at andre sektorer kommer mere på banen. Det nytter simpelthen ikke, at kommunerne skal rumme alle de mennesker, som har brug for en hjælpende hånd til at komme ind på arbejdsmarkedet,« siger Michael Ziegler.

Mens 6,5 procent af de kommunalt ansatte er på særlige vilkår, gælder det kun 2,8 procent i den private sektor, 2,1 procent i regionerne og sølle halvanden procent i staten.

Bodil Otto, formand for de kommunalt ansatte HK’ere, mener også, at kommunerne har nået mæthedspunktet for andelen af ansatte på særlige vilkår.

»Det kan ikke passe, at kommunerne skal tage hele slæbet. Der er eksempelvis ikke mange af den her type ansatte i staten. Det er heller ikke rimeligt, at vi på andre parametre skal måles op mod det øvrige arbejdsmarked, når kommunerne samtidig hænger på et langt større socialt ansvar,« siger Bodil Otto.

Hun mener, at andre sektorer må bidrage mere, og derudover bør man i beskæftigelsesindsatsen fokusere mindre på tilskudsjob og mere på uddannelse af de ledige. Bodil Otto advarer også mod, at for mange af disse tilskudsjob ender som permanente løsninger, mens antallet af ordinært ansatte samtidig falder.

»Folk i seniorjob og fleksjob har ret til at blive i jobbet og kommer formentlig nærmest aldrig ud på det ordinære arbejdsmarked igen. De bliver en permanent arbejdskraft i kommunerne,« siger Bodil Otto.

Dårlig forretning

Kurt Houlberg, kommunalforsker og programchef på forskningsinstituttet KORA, kan også sagtens følge kommunernes bekymring. På den ene side kan kommunerne have en oplevelse af, at de ikke bliver fuldt økonomisk kompenseret fra staten. Men derudover giver det under alle omstændigheder kommunen nogle organisatoriske byrder at finde og håndtere de særlige stillinger på en måde, som både giver mening for de enkelte og for kommunen som arbejdsplads.

»Økonomisk set er det en dårlig forretning, hvis man bruger mere tid på disse stillinger, end man i den sidste ende får ud af de ekstra hænder. Det svarer til at have en lærling. Det koster nogle ressourcer at uddanne lærlingen, men udbyttet skal helst være større for arbejdspladsen i den sidste ende. Ikke mindst hvis man i en periode tager flere og flere lærlinge ind,« siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at den problematik er endnu mere udtalt, hvis de konkrete funktioner er nogle, kommunen decideret er nødt til at ”opfinde”.

»Der er nok en grænse for, hvor mange man kan have ansat i særlige job. Ellers kan det være med til at dræne arbejdspladsens ressourcer, så de øvrige ansatte ikke er tilstrækkeligt effektive,« siger Kurt Houlberg.

Han fremhæver, at kommunen i forhold til andre sektorer har sværere ved at bremse op for antallet af ansatte på særlige vilkår. Seniorjob skal ganske enkelt ifølge lovgivningen være i kommunerne, og samtidig er kommunen i den særlige situation, at det kommunale jobcenter også har ansvaret for at skaffe ledige i fleks- eller løntilskudsjob.

»Det er selvfølgelig vanskeligt i en krisetid, for jobcentret kan ikke presse private virksomheder til at oprette job. Og så kan det ofte ende med, at kommunen selv er nødt til at tage fra,« siger Kurt Houlberg.

Det kan oven i købet nogle gange give anledning til diskussion med fagforeninger, som mener, at kommunen fyrer ordinært ansatte med den ene hånd og nogle måneder senere med den anden hånd ansætter de samme mennesker i kommunen med løntilskud. De seneste tal fra KL viser dog, at kun 5,6 procent af alle i løntilskud er i den samme kommune, som de var ordinært ansat i et år tidligere. Og kun 3,2 procent arbejder på samme område.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen kan godt forstå kommunernes bekymring om den stigende andel ansatte på særlige vilkår. Og han forsikrer, at ”signalet er opfanget” på Christiansborg.

»Vi skal tænke os grundigt om, hver eneste gang vi laver en ny type særlige job. Og det har vi også gjort i forhold til både seniorjob, fleksjob og nyttejob. Men vi har nok nået grænsen for, hvor meget mere vi kan lave af den slags,« siger Leif Lahn Jensen.

Han fremhæver, at omfanget og placeringen af job på særlige vilkår vil blive en del af diskussionerne om den fremtidige beskæftigelsesindsats, som et udvalg under ledelse af tidligere minister Carsten Koch i øjeblikket undersøger nærmere. Leif Lahn Jensen kan ”forestille sig mange ting” i den forbindelse, men han er umiddelbart skeptisk over for at tvinge andre sektorer til at ansætte flere på særlige vilkår.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk