13. maj 2013

Kommuner åbner dørene døgnet rundt

Flere og flere kommuner åbner dørene, så borgerne kan bruge idrætsfaciliteter, øvelokaler og legepladser uden for normal åbningstid. Københavns Kommune har truffet principbeslutning om, at alle kultur- og fritidstilbud skal have åbent 24 timer i døgnet.

Kommunale lokaler og faciliteter skal ikke stå aflåste og ubenyttede hen, bare fordi de ansatte er gået hjem. Sådan tænker flere og flere kommuner, som eksperimenterer med at åbne dørene og fjerne hegnet, så borgerne kan bruge de kommunale kultur- og fritidstilbud, når det passer dem bedst.  En ny Momentum-undersøgelse blandt kommunernes kultur- og fritidschefer viser, at over halvdelen allerede i dag har indført en model med øget ubemandet åbningstid. Her kan borgerne selv lukke sig ind og bruge kommunale faciliteter som øvelokaler, idrætsfaciliteter, kulturhuse, skaterbaner og legepladser.

Og udviklingen er kun lige skudt i gang. Blandt de kommuner, som endnu ikke har åbnet dørene, overvejer halvdelen at gøre det. Og samtlige kommuner forventer, at borgerne vil få flere muligheder for at benytte kommunens lokaler eller udendørsfaciliteter via selvbetjening og øget åbningstid.

Carsten Haurum, direktør for Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, er ikke i tvivl om, at de kommunale faciliteter i de kommende år vil kunne bruges mere og mere af borgerne uden for de normale åbningstider. I Kultur og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune har man endda truffet en principbeslutning om, at alle institutioner på længere sigt skal være tilgængelige for borgerne 24 timer i døgnet.

»Vi håber på, at vores kommunale faciliteter inden for et par år eller tre vil have åbent en stor del af tiden. Så kan der være gode forklaringer på, hvorfor det ikke er muligt, eksempelvis på museer på grund af kostbare genstande. Men man skal forklare, hvorfor det ikke er muligt,« siger Carsten Haurum.

Han nævner den store indendørs hal Streetmekka på Vesterbro i København som et eksempel på, hvor man allerede i dag kan komme døgnet rundt hele året og dyrke street basket, parkour, dans, fodbold, street art og mange andre aktiviteter.

»Det er jo i bund og grund bygninger, som borgerne ejer. Og der vil vi gerne kunne sige ”det er jeres, brug det med respekt”. Folk lever jo på en anden måde i dag end for 20 år siden, og de forventer at kunne bruge tingene, når de vil. Derudover har vi jo ikke for meget plads at gøre med i Københavns Kommune,« siger Carsten Haurum.

Han fastslår også, at det er vigtigt at tænke i, at faciliteterne skal kunne bruges af flere, når der skal bygges nyt. Det kan eksempelvis gøres ved at indrette skolerne, så de kan bruges til folkeoplysning uden for skoletiden og gøre skolegårdene tilgængelige, så alle kan bruge dem.

Lokale- og Anlægsfonden har til formål at støtte og udvikle idræts-, kultur- og fritidsbyggeri, ofte i tæt samarbejde med kommuner, arkitekter og idrætsorganisationer. Her oplever direktør Torben Frølich, at man i høj grad tænker fleksibel benyttelse ind, når der skal bygges nyt. Og han er ikke i tvivl om, at vi vil se langt mere af det i fremtiden. Tendensen rammer ikke kun Danmark, men også Sverige og Norge, hvor man eksempelvis har offentlige friluftshytter, hvor borgerne via en kode sendt til deres mobiltelefon kan åbne døren og bruge faciliteterne.

»Det er en bølge, der skyller hen over os i øjeblikket. Borgerne efterspørger fleksibilitet. Vi har fået en forventning om, at der er åbent, når vi ønsker det. Og med de teknologiske fremskridt, hvor man kan lukke sig ind via nøglekort eller sygesikringsbevis, samtidig med at man kontrolleres via videoovervågning, er det også blevet muligt,« siger Torben Frølich.

Han henviser til undersøgelser, der viser, at borgerne får mere motion, hvis idrætsfaciliteter ligger tæt på folks bopæl eller arbejde og er nemt tilgængelige. Derfor er det oplagt at åbne mere op for legepladser, skolegårde og idrætsfaciliteter.

»Samtidig kan man på en billig måde via tillid skabe ikke bare en værdiforøgelse og kvalitetsforbedring for borgerne, men også et større ejerskab. Hvis man er nødt til at hoppe over hegnet til skaterbanen eller fodboldbanen, så er man på forbudt område, men gør man det omvendt og inviterer folk ind, føler de også et ansvar for tingene,« siger Torben Frølich.

Forsamlingshuset lever

Det er langtfra kun i København, man arbejder med at lave faciliteter til fri og fleksibel benyttelse af borgerne. I Tørring i Hedensted Kommune arbejder man i øjeblikket med projektet ”Elementfabrikken – det udendørs forsamlingshus”, som skal blive et miks af områder til brug for bevægelse, leg, idræt og kulturarrangementer som koncerter og byfest. Meningen er, at det skal blive byens mødested for hyggeligt socialt samvær som grillaftner, søndagspicnic eller danseaften under åben himmel. For at sikre fleksibiliteten skal de enkelte elementer også kunne bruges til flere forskellige ting, som eksempelvis ”den spanske trappe”, der både kan være siddeplads, tilskuerplads og bruges til parkour, forklarer Jakob Tornvig, formand for Fonden Gudenåcenteret.

»Det hele skal være til fri afbenyttelse for alle og meget gerne om aftenen eller døgnet rundt, hvis det har interesse. Dermed appellerer vi også til en gruppe af såvel børn, unge og seniorer, som i dag ikke deltager i de organiserede former for idræt og aktivitet i foreningsregi, men som her vil blive inspireret til leg, bevægelse og aktivitet i helt frie, uforpligtende og sjove rammer,« siger Jakob Tornvig.

Elementfabrikken skal være et udendørs supplement til det knap tre år gamle Gudenåcenter med blandt andet idrætshal, fest- og mødelokaler, skydebane, café, bibliotek, borgerservice, fysioterapeut, motions- og fitnesscenter og svømmehal. Centeret bygger i høj grad på forsamlingshus-tanken om, at folk selv kan stå for alle tingene eller købe sig til hjælp, og det har været en stor succes, fortæller Jakob Tornvig.

»Borgerne har taget overvældende godt imod det nye center. Og langt flere end forventet benytter lokalerne. Så forsamlingshus-tankegangen er langtfra død, når bare det sker under tidssvarende faciliteter og giver folk muligheder for selv at vælge,« siger Jakob Tornvig.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE