27. maj 2013

En million seniorer udfordrer velfærdsstaten

Antallet af +65-årige har netop rundet en million for første gang i danmarkshistorien. Og det stopper ikke her. Hvis prognoserne holder stik, vil antallet runde halvanden million i 2039. Vi lever længere, og samtidig når de store generationer pensionsalderen i disse år. Et stigende pres på sundhedsvæsenet og den kommunale plejeopgave er konsekvensen ifølge professor.

Håret er gråsprængt, rynkerne træder tydeligt frem, og briller er reglen mere end undtagelsen. Nogle går i rask gang, mens andre støtter sig til stok eller rollator. De er ikke til at komme udenom. Seniorerne. Mere end en million danskere har nu rundet de 65 år. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, som Momentum har bearbejdet. Antallet af danskere på 65 år og derover tæller nu 1.005.680 personer.

En hjørnesten er dermed rundet i den demografiske udvikling, som vil fortsætte med uformindsket styrke i de kommende år. Allerede om 26 år – i 2039 – forventes det ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose, at antallet af seniorer vil runde halvanden million.

Men de mange ældre fordeler sig ujævnt hen over landet. Især de mindre ø-kommuner har en stor andel af ældre borgere, og Læsø ligger i top. Her er en tredjedel af alle kommunens borgere fyldt 65 år eller mere. I den modsatte ende af skalaen ligger København, hvor kun en tiendedel er 65 år eller ældre.

Ældre presser Langeland

På Langeland fylder seniorerne godt i landskabet. 3.775 – svarende til 29,5 procent – af den lille ø-kommunes indbyggere er mindst 65 år. Langelands borgmester Bjarne Nielsen (V) fortæller, at de mange ældre betyder store udfordringer for kommunen.

»Det giver mange ekstraomkostninger i ældreplejen, at vi har den her demografi på Langeland. Flere yngre borgere flytter samtidig væk fra Langeland, og det betyder et tab i indtægter til kommunen. Derfor har vi været nødt til at spare på blandt andet ældreplejen,« siger Bjarne Nielsen.

Kommunen har skåret i bemandingen på plejehjemmene, og visitationerne er blevet kigget efter i sømmene for at finde ud af, om hjælpen var nødvendig. Desuden har kommunen gjort en indsats med træning i eget hjem, så flere ældre kan klare sig selv.

Nina Smith, professor på instituttet for økonomi på Aarhus Universitet og tidligere medlem af Velfærdskommissionen, peger også på, at kommunerne står med en kæmpe udfordring, nu hvor ”ældre-boomet” for alvor er blevet en realitet. På den ene side bliver der færre skatteindtægter, og på den anden side bliver der flere ældre, som har brug for pleje.

»Borgerne vil jo stadig stille høje krav til serviceniveauet, og derfor vil kommunerne møde et konstant pres. Det bliver en svær proces,« forudser Nina Smith.

Hun mener, at en af de vigtigste veje til at håndtere udviklingen er et meget stærkt fokus på effektivisering i alle dele af den offentlige sektor. Kommunerne har allerede sparet og effektiviseret meget i de senere år, men den udvikling skal fortsætte, vel at mærke uden at give køb på kvaliteten. Samtidig efterlyser hun mere forskningsmæssig viden om, hvordan vi sikrer både effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor og slår fast, at det er en svær opgave. »Hvis det var let, havde kommuner og regioner jo gjort det for længst,« som Nina Smith udtrykker det.

Den skæve regionale fordeling af ældre gør problemet endnu større ifølge Nina Smith. Ikke mindst fordi den skævvridning vil blive endnu mere markant i takt med, at flere og flere yngre flytter fra yderområderne.

På Langeland arbejder kommunen på at imødegå den udvikling og få flere til at slå sig ned på Langeland. Men udviklingen går stadig den anden vej, og krisen har gjort det endnu sværere at tiltrække borgere.

»Vi har bygget en ny moderne skole, og vi har udstykket nye områder til bebyggelse. Men finanskrisen har været imod os. Vi har netop sænket priserne på grundene, men det er svært at tiltrække pendlere i en krisetid, hvor også høje benzinpriser er en faktor,« siger Langeland-borgmester Bjarne Nielsen.

Teknologi kan hjælpe til

I Odsherred Kommune er mere end en fjerdedel af borgerne fyldt 65 år. Borgmester Thomas Adelskov (S) fortæller, at også her er det en stigende opgave at yde hjælp til de ældre. Det skyldes ikke blot, at der bliver flere ældre blandt kommunens ”egne” borgere, men også, at Odsherred er den danske kommune med flest sommerhuse, hvor der også bliver flere og flere ældre gæster.

»Odsherred har mange flere indbyggere om sommeren på grund af de mange sommerhuse. Og nogle ældre, som er visiteret til hjælp i deres bopælskommune, har også brug for hjælp i sommerhuset her hos os. Derfor har vi et ekstrakorps af plejepersonale om sommeren,« siger Thomas Adelskov.

Det betyder, at kommunen hver sommer opretter et korps af vikarer, som løfter den ekstraopgave, som de ældre sommerhusejere medfører. Men på længere sigt er de ældre sommerhusgæster ikke blot en ”sommeropgave” for kommunen. Flere og flere af dem flytter nemlig også permanent til Odsherred, når de bliver pensionister.

Borgmester Thomas Adelskov er meget opmærksom på den udfordring, som det stigende antal ældre borgere giver. Og han er helt enig i, at effektivisering er et af nøgleordene, blandt andet ved at bruge mere velfærdsteknologi.

»Vi vil gerne bruge vores ressourcer i den direkte borgerkontakt, og det kan velfærdsteknologien sikre. På det område er målet slet ikke nået endnu. Derudover gør vi meget ud af at lave forebyggende hjemmebesøg, for det gode ældre liv er også at kunne blive i eget hjem så længe som muligt,« siger Thomas Adelskov.

Borgmesteren ser dog ikke de ældre som en byrde, fordi mange klarer sig selv og i høj grad bidrager til kultur- og foreningslivet. Hans oplevelse er også, at borgerne bliver ældre og ældre, før de får behov for hjælp.

De svære reformer venter

Netop det forhold spiller ifølge økonomiprofessor Nina Smith en rolle for, hvor stort presset på plejeområdet og sundhedsvæsenet bliver. Håbet er, at udviklingen i højere og højere grad går imod såkaldt ”sund aldring”. Det betyder, at i takt med at befolkningen bliver ældre, bliver man også ældre, før man får behov for meget pleje og behandling. Og jo mere ”sund aldring”, jo mere kan samfundet spare. Men omvendt vil borgerne ifølge professor Nina Smith stille stadig større krav til sundhedssystemet i fremtiden.

»Sundhedsvæsenet er blevet globalt. Når der sker noget i vores liv, finder vi information om det på nettet. Når folk ser, at man kan helbrede noget i andre lande, betyder det, at vi stiller større krav til vores eget sundhedssystem,« siger Nina Smith.

Hun mener derfor, at politikerne får en vanskelig opgave med at finde ud af, hvor meget det offentlige sundhedssystem skal varetage fremover.

»Der bliver nogle benhårde, politiske prioriteringer i fremtiden. Politikerne skal finde ud af, hvilke ting, der skal være gratis, og hvad folk selv skal betale for eller forsikre sig i forhold til. Jeg er sikker på, at der vil komme reformer, som indfører mere brugerbetaling,« siger hun.

Nina Smith er dog mere fortrøstningsfuld nu, end da hun selv sad i Velfærdskommissionen fra 2003 til 2006. Der er siden gennemført en række reformer, som sætter tilbagetrækningsalderen op og reelt udfaser efterlønnen. Men der er stadig områder, hvor der er behov for reformer. Her peger hun blandt andet på den lange barselsorlov og de mange på overførselsindkomster.

»Vi står foran 30 år, hvor vi hvert eneste år vil se en større og større andel af ældre i forhold til dem i den arbejdsduelige alder. Det ligger et pres på forholdet mellem indtægter og udgifter. Vi har taget de lette reformer med efterløn og dagpengereformen. Nu har vi de svære tilbage,« afslutter Nina Smith.

Af Sara Fleckner, sfv@kl.dk

Analyse: Søren Lindemann Aagesen, KL’s Analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • Danmarkskort - Andel borgere på 65 år og derover fordelt på kommuner