25. juni 2013

Kommunalpolitikerne har taget styringen

Der er brug for at se på de lokale folkevalgtes vederlag. Kompensationen står på ingen måde mål med det store ansvar, de folkevalgte påtager sig, skriver KL's næstformand Erik Fabrin i debatindlæg i Jyllands-Posten.

Af Erik Fabrin (V), næstformand i KL og medlem af kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune

Britta Schall Holberg (BSH) skriver i en kronik i JP den 18/6 om kommunalpolitikeres rolle og vederlag, at især kommunalreformen er skyld i, at de lokale folkevalgte ikke længere er i stand til ”at regere”, bl.a. fordi man ”dænger de folkevalgte til” med lovregler og store papirbunker, og derfor ”er det klart, at embedsværket tager over”.

BSH mener ikke, at et højere vederlag til kommunalpolitikere er en del af løsningen.

Det er rigtigt, at kommunestyret og rammerne for det kommunalpolitiske arbejde er forandret og fortsat er i forandring efter kommunalreformen. Kommunerne er større, og kommunalbestyrelsen repræsenterer flere borgere og har ansvaret for flere opgaver.

Samtidig er opgaverne mere komplekse og tværgående, bl.a. fordi meningen med reformen var at samle alle borgernære opgaver i kommunerne - bortset fra sygehuse. Det gjorde man for, at kommunerne kunne tænke mere helhed og sammenhæng ind i opgaveløsningen så fx indsatser på socialområdet, sundhedsområdet og senere også beskæftigelsesområdet (som kommunerne fik ansvaret for i 2009) kunne hænge bedre sammen.

Det er en udvikling, som har været god og nødvendig. Reformen har selvfølgelig samtidig også ændret de folkevalgtes samspil med borgerne og med den nu fagligt større og stærkere forvaltning. 

Konklusionen oven på kommunalreformen er, at vi har fået en offentlig sektor, som er gearet til at følge med udviklingen, og som vi samtidig har en realistisk mulig for at finansiere.

Men også en tungere politisk opgave i kommunerne. Kommunalpolitikere har i den grad taget det langt større ansvar på sig. Det er kommunalbestyrelserne, der i praksis tager ansvaret for at omstille og forny velfærdssamfundet.

Det nye kommunestyre efter kommunalreformen stiller mange nye og større krav til folkevalgte. Det stiller krav om indsigt. Indsigt er en forudsætning for at kunne tage ansvar, og til en vis grad også for at danne sig en mening om, hvordan opgaveløsningen, kommunen og ikke mindst samspillet med borgerne skal udvikle sig.

Og det at sætte en retning og påtage sig ansvaret for at prioritere på vegne af alle kommunens borgere er de folkevalgtes ypperste opgave. Især i disse år, hvor der skal træffes mange store og svære beslutninger i kommunalbestyrelserne.

Men det er klart, at folkevalgte ikke skal dynges til i papirer, og at man i kommunerne i disse år må forholde sig til, om det grundlag, de folkevalgte skal træffe beslutninger på, giver gode nok muligheder for at få indsigt og påtage sig ansvaret.

Og der ér brug for at se på de lokale folkevalgtes vederlag. Ikke fordi det skal være en guldrandet forretning at være folkevalgt. Det er det ikke i dag, og det skal og vil det heller aldrig blive.

Ingen stiller op til valg for pengenes skyld. Man gør det, fordi man vil bruge sin fritid i borgernes og demokratiets tjeneste, og det får man så en mindre kompensation for. Sådan skal det fortsat være. Men problemet er, at den mindre kompensation er blevet relativt mindre og mindre gennem årene. Samtidig med, at ansvaret er blevet større og større.

Kompensationen står på ingen måde mål med det store ansvar, de folkevalgte påtager sig, og de fravalg, de må tage i forhold til familie- og andet fritidsliv. Det er ikke rimeligt. Det er vi selvfølgelig nødt til at ændre på, og det bør gøres ved at forbedre de folkevalgtes økonomiske vilkår.

*************************************************************************
Debatindlægget er bragt i dag, tirsdag, i Morgenavisen Jyllands-Posten.