10. juni 2013

Gymnasier er for flinke med skriftlige årskarakterer

Næsten alle landets gymnasier giver højere skriftlige årskarakterer, end eleverne kan leve op til ved eksamen. Forskellen er ofte markant. Det viser en omfattende Momentum-analyse af karakterer for studenter i 2010-2012. Forskellen er størst øst for Storebælt og på gymnasier med fagligt svage elever.

I de kommende uger vil tusindvis af danske unge springe ud som studenter. Men hvis de bekymrer sig om deres gennemsnit, vil de største smil sidde på de studenter, der har været oppe til færrest skriftlige eksamener. Her kan de fleste nemlig slet ikke opnå så høje karakterer, som de fik i årskarakter. Momentum har analyseret på eksamens- og årskarakterer for elever, der blev almene studenter (STX) i 2010-2012, og på hele 135 af 137 gymnasier fik eleverne i gennemsnit højere skriftlig årskarakter, end de fik til eksamen.

Og forskellen er ganske markant. I gennemsnit får eleverne 0,7 karakterpoint højere i skriftlig årskarakter end eksamenskarakter, og på næsten en tredjedel af gymnasierne ligger forskellen på mindst ét karakterpoint. På de mundtlige karakterer flugter årskaraktererne langt bedre med eksamenskaraktererne. I gennemsnit scorer eleverne her 0,2 karakterpoint højere til eksamen, end de gør i årskarakter. Og på ingen gymnasier er forskellen større end 0,7 karakterpoint.

Niels Egelund, leder af Center for Strategisk Uddannelsesforskning og formand for den nystiftede ungdomsuddannelseskommission nedsat af tænketanken DEA og Industriens Fond, har tidligere arbejdet med karakterernes pålidelighed i det danske uddannelsessystem. Og han finder det stærkt bekymrende, at gymnasieeleverne får markant højere skriftlige årskarakterer, end de kan høste til eksamen. Ikke mindst fordi gymnasiekaraktererne er afgørende for, hvilke videregående uddannelser de unge kan komme ind på, og eleverne i dag kan være ”heldige” kun at komme op til tre skriftlige eksamener i løbet af deres gymnasietid.

Derfor efterlyser Niels Egelund, at gymnasieleverne kommer til eksamen i flere fag, og at de skriftlige opgaver bliver gjort mere objektivt målbare. Han mener, at den store forskel på årskarakterer og eksamenskarakter hovedsageligt skyldes, at det i høj grad er en subjektiv bedømmelse, hvilken karakter en skriftlig opgave skal have.

»Det er klart, at hvis du har haft en dansk- eller engelsklærer tre år i gymnasiet, som har lært dig, at en opgave skal skrives på den og den måde, så lægger eleverne sig naturligvis sig op ad det. Men i det øjeblik, hvor der er ekstern censur på, kan helt andre synspunkter gøre sig gældende,« siger Niels Egelund.

Han henviser til Momentum-undersøgelsen, der viser, at forskellen på årskarakterer og eksamenskarakterer er betydeligt højere i skriftlig dansk og engelsk end i matematik, som netop er kendetegnet ved, at opgaverne er mere objektivt målbare.

Eksamen kommer tættest på sandheden

Tanja Miller, projektchef og videncenterleder på University College Nordjylland, afleverede i 2004 ph.d.-afhandling om karaktergivning i gymnasiet. Dengang – hvor karaktererne stadig blev uddelt efter den gamle 13-skala – var de skriftlige årskarakterer også højere end eksamenskaraktererne. Hun forklarer det primært med, at elevens lærer slet ikke er med til at bedømme de skriftlige eksamensopgaver modsat de mundtlige eksamener, hvor læreren sidder med.

»Den normale relation mellem lærer og elev spiller slet ingen rolle ved skriftlige eksamener. Det har ingen betydning, hvad man har opbygget sammen og de forventninger, læreren normalt har til eleven. Samtidig bliver de skriftlige eksamener langt mere professionelt bedømt, fordi censorerne får et helt sæt af værktøjer til at vurdere den enkelte præstation. Det mangler de enkelte lærere i dagligdagen,« siger Tanja Miller.

Hun mener derfor også, at eksamenskarakteren ligger meget tættere på sandheden om elevernes faglige niveau, end årskaraktererne gør.

»I dagligdagen er der så mange hensyn, lærerne skal tage, og en klasse er jo også et system, hvor det kan give vældig stor uro, hvis man rykker en elev karaktermæssigt. Hele det sociale spil omkring karaktergivning spiller tilbage på den måde, lærerne agerer i det på. Lærerne er jo også mennesker.«

Derudover peger Tanja Miller på, at de skriftlige årskarakterer kan blive ”kunstigt” høje, hvis eleverne skriver af eller får meget hjælp fra forældre og venner, når de afleverer skriftlige opgaver i løbet af året. Den hjælp kan de naturligvis ikke få til eksamen.

Eksamen skal ligne dagligdagen mere

Malene Nyborg Madsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), mener, at forskellen mellem skriftlige årskarakter og eksamenskarakterer i høj grad handler om, at eksamenssituationen er væsentligt anderledes end den daglige undervisning.

»I en eksamenssituation er man mere nervøs og har sværere ved at koncentrere sig, fordi man ikke er i sine vante rammer. Det er endnu mere udpræget ved skriftlige eksamener, fordi der typisk er mange mennesker i samme rum og mere uro. Samtidig har man ikke altid mulighed for at høre musik eller tilrettelægge skriveprocessen, som man er vant til derhjemme,« siger Malene Nyborg Madsen.

Hun efterlyser derfor, at den skriftlige eksamensform ændres, så den i højere grad afspejler det arbejde, eleven laver i løbet af året. Dermed mener hun, at eksamensresultaterne ville give et mere retvisende billede og flugte bedre med årskaraktererne.

Momentums analyse viser et klart billede af, at det særligt er på de gymnasier med de fagligt svageste elever, at eleverne ikke kan leve op til deres skriftlige årskarakterer, når de kommer til eksamen. I analysen har vi opdelt gymnasierne i fem klynger efter elevernes samlede karaktergennemsnit, og jo lavere karaktergennemsnit, jo større forskel er der på årskarakteren og eksamenskarakteren.

Malene Nyborg Madsen mener, det skyldes, at lærerne tager nogle sociale hensyn til de svageste elever, når de uddeler årskarakterer.

»Gymnasieeleverne kommer fra bredere samfundslag end tidligere, og et stigende antal elever kæmper hårdt for bare at bestå i gymnasiet. Årskaraktererne er måske et udtryk for, at man holder hånden lidt under nogle af de elever. Derfor vil der nok være en tendens til, at man giver 02, hvis man står i valget mellem 00 og 02. Hvorimod man måske giver 10, hvis man står i valget mellem 10 og 12 i den anden ende,« siger gymnasieelevernes formand.

Professor Niels Egelund er helt enig i, at lærerne kan have en tendens til at være lidt ”flinkere” ved de svageste elever, når de giver årskarakterer.

»Menneskelige hensyn spiller selvfølgelig ind, og læreren kan simpelthen synes, at det er synd for nogle elever: ”Nu har vi været omkring hinanden i tre år, og så synes jeg altså ikke, at jeg kan give 00”. Så bliver det til et 2-tal i stedet for. Til skriftlig eksamen kan censor jo omvendt bare være kold og nøgtern. Hun kender ikke det individ derude, der får 00,« siger Niels Egelund.

Både Niels Egelund og Tanja Miller peger også på, at lærere, der underviser på en fagligt svag skole, har en tendens til at få forskudt deres opfattelse af, hvad der er det ”normale” faglige niveau. Og dermed kommer de til at give for høje årskarakterer til den fagligt svage klasse.

»Lærerne kan godt tale om, at de har en dårlig klasse rent fagligt, men det afspejler sig ikke rigtigt i karaktererne. Eleverne får selvfølgelig ikke tårnhøje karakterer, men selv om det er en meget dårlig klasse, kommer karaktererne alligevel sjældent helt i bund. Når man regner gennemsnittet ud, falder det inden for normalområdet,« siger Tanja Miller, der har skrevet ph.d.-afhandling om karaktergivning i gymnasiet.

Hun har til gengæld sværere ved at forklare en anden tendens i Momentum-analysen, nemlig at eleverne øst for Storebælt har betydeligt sværere ved at leve op til deres skriftlige årskarakterer til eksamen end eleverne i Jylland og på Fyn.

»Det er blevet påvist flere gange, at der er den forskel. Men jeg kan ikke forklare det. Det må være noget kulturelt, men det er underligt i et lille land som vores, at der kan blive ved med at være så tydelig forskel. Vi er jo blandet på kryds og tværs. Men lærerne øst for Storebælt er bare flinkere, når de giver årskarakterer. Der skal åbenbart mere til for at imponere de jyske og fynske lærere,« siger Tanja Miller.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Analyse: Søren Lindemann Aagesen, KL's analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Om undersøgelsen (1)

  • Om eksamen i det almene gymnasium

  • Top 10 over gymnasier, hvor eleverne får højere skriftlige karakter end eksamenskarakter

  • Forskel på gennemsnitlig mundtlig årskarakter og eksamenskarakter på alle gymnasier

  • Forskel på gennemsnitlig skriftlig årskarakter og eksamenskarakter på alle gymnasier