20. juni 2013

”DUBU har højnet kvaliteten i vores arbejde og gjort det mere systematisk”

Esbjerg Kommune har haft DUBU i 16 måneder. Familierådgiver Bente Salbo oplever, at hendes kolleger generelt finder DUBU nemt og overskueligt – og at deres indsats er blevet mere ensartet med DUBU.

Styr på deadlines i forbindelse med aktiviteter

I DUBU systemet er der en fane med ”Aktiviteter”, som giver et rigtig godt overblik over de tiltag, man har iværksat for et enkelt barn, samt for alle børn i hele kommunen. Og DUBU holder styr på planlagte aktiviteter og aftaler, så socialrådgiveren hele tiden ved, hvornår der skal følges op, hvornår en aktivitet stopper og hvornår den er udført. Når man er ny i DUBU kan det i starten virke uoverskueligt med alle de aktiviteter. Men som alt andet nyt skal man vænne sig til skærmbilledet og det bliver bedre, jo mere man lærer det at kende, fortæller Bente og fortsætter ”som superbruger har jeg erfaret, at man lige skal i gang, før man kan se fordelen ved systemet”.

Ingen print og unødige arbejdsgange

Med DUBU skal jeg som socialrådgiver ikke bruge min tid på at printe en hel sag, når en familie flytter til en anden DUBU-kommune, og sagen dermed skal overflyttes. Det klares simpelthen via systemet. Og når jeg sender sager til Ankestyrelsen sender jeg via sikker mail eller post, men snart kommer der en funktion i DUBU-systemet, hvor jeg kan sende til Ankestyrelsen via DUBU. ”At kunne sende sager digitalt har lettet mine arbejdsgange betydeligt og det sparer også mange unødige ressourcer på papirarbejde”. Siger Bente og tilføjer, at DUBU håndterer så mange funktioner og at hun glæder sig til, at hun kun skal benytte DUBU!

Overblik over barnets netværk

En af de funktioner, som Bente nævner er ”Barnets netværk” – både det primære og sekundære netværk. Det primære netværk er barnets forældre og det sekundære netværk er eksempelvis bedsteforældre, mostre og onkler. I DUBU har vi en oversigt med kontaktoplysninger til barnets netværk, som alle sagsbehandlere og ledere har adgang til, fortæller Bente. De oplysninger kan vi eksempelvis bruge, hvis barnets mor ikke henter barnet i daginstitutionen en dag. I stedet for at vi fra kommunen rykker ud og henter barnet og barnet bliver overrasket over et ansigt, det ikke kender, kan vi kontakte en person fra barnets sekundære netværk, som kan hente barnet. Dette virker langt mindre indgribende for barnet idet det er et kendt ansigt, siger Bente.

ICS’en er genial!

Når alt dette om selve DUBU-systemet er sagt så vil jeg sige, at DUBU jo bare er et redskab. Når det handler om vores børn og unge er det ICS’en, den børnefaglige metode, der er rigtig genial og det er ICS’en, der skaber mere ensartethed. ICS-metoden giver simpelthen større ensartethed i sagsbehandlingen – også på tværs i landet. Bente forklarer at når man har udarbejdet en børnefaglig undersøgelse får man nærmest handleplanen foræret, idet den faglige vurdering og de udækkede behov fra den børnefaglige undersøgelse automatisk overføres til handleplanen. Efterfølgende kan man løbende opdatere hhv. den børnefaglige undersøgelse og handleplanen ved at vælge ”ny version” får man alle oplysninger fra tidligere undersøgelse eller handleplan med over i den nye. Det betyder, at man kun skal redigere dvs. tilføje nyt eller slette det, der ikke længere er aktuelt og ikke skrive det hele om. Dermed lettes socialrådgiverens arbejdsgang betydeligt.