20. juni 2013

Økonomiaftale med fokus på folkeskole, forebyggelse og finansiering

Økonomiforhandlingerne for 2014 er styret i havn. Folkeskolereformen sættes i gang allerede til næste sommer, sundhedsområdet får et løft, og finansieringstilskuddet fortsætter i 2014

Torsdag den 13. juni kunne KL’s formand og finansministeren endelig give hinanden hånden på en aftale om kommunernes økonomi for 2014. Forud var gået et forhandlingsforløb præget af den forståelse om de økonomiske hovedtal, som blev indgået i februar, men også præget af de samtidige og langstrakte landspolitiske forhandlinger om en folkeskolereform. Noget usædvanligt kunne sidste punktum for forhandlingerne derfor også først sættes på Bornholm, omgivet af Folkemødets glade deltagere.

Klar, parat, folkeskolestart

Folkeskolereformen faldt under stort drama på plads fredag den 7. juni, dog uden Det Konservative Folkeparti. Det betød, at reformen og den udvidede skoledag først kunne sættes i gang efter næste folketingsvalg. Torsdag den 13. juni lykkedes det imidlertid at finde en overgangsløsning, så folkeskolereformen allerede kan tyvstartes til næste år.

Dermed var den sidste ubekendte i økonomiforhandlingerne også forsvundet. Og der kunne sættes to streger under økonomien i reformen. DUT-kompensationen udgør 0,4 milliard kroner fra 2015 og frem. I 2014 lyder beløbet på 0,2 milliard kroner på grund af reformens halvårsvirkning.

Samtidig løftes bloktilskuddet ekstraordinært med 300 millioner kroner i 2014, 600 millioner kroner i 2015 og 2016 samt 300 millioner kroner i 2017 i lyset af de store omstillinger, som kommunerne står over for at løse. Den ekstraordinære finansiering skævdeles mellem kommunerne på baggrund af objektive kriterier for de økonomiske udfordringer.

Herudover bliver der afsat i alt en milliard kroner til efteruddannelse af lærere og pædagoger i perioden 2014 til 2020. De 700 millioner kroner udmøntes til kommunerne via puljer fordelt på baggrund af antallet af elever. De resterende midler går til afledte taxameterudgifter m.v. i staten. Målet er at hæve niveauet for kompetencedækning fra de nuværende cirka 80 procent til mindst 85 procent i 2016 og 90 procent i 2018. Herefter drøftes mulighederne for at nå en målsætning om 95 procent.

Økonomien er dermed på plads, men kommunerne står foran en stor implementeringsopgave. Folkeskolen og tilrettelæggelsen af undervisningen skal nytænkes, lærerne skal tilbringe mere tid sammen med børnene, og der skal flyttes ressourcer fra fritidsordninger og klubtilbud over i folkeskolen. 

Servicerammen i 2014

Mens fremtidens folkeskole var et afgørende tema for årets forhandlinger, så udgjorde den forståelse, som regeringen og KL indgik i februar, selve den bane, der blev forhandlet på. Især i forhold til økonomien. Allerede inden forhandlingerne gik i gang, var det således klart, at kommunernes serviceudgifter i 2014 skal reduceres med to milliarder kroner i forhold til budgettet for 2013, mens det forudsatte anlægsniveau er 18,1 milliarder kroner.

Servicerammen for 2014 bliver imidlertid påvirket af en række forhold, der ligger udover forståelsen. Først og fremmest er forventningerne til udviklingen i priser og lønninger i 2013 kraftigt nedjusteret. Det indebærer, at kommunernes udgifter i 2013 forventes at blive væsentligt lavere end forudsat i budgettet. På den konto bliver servicerammen for 2014 nedjusteret med 1,8 milliard kroner. Tabel 1 illustrerer det samlede regnestykke, der ligger bag servicerammen for 2014.

I forlængelse af forståelsen indeholder aftalen for 2014, som i 2013, en ekstraordinær finansiering på tre milliarder kroner, der gives via et løft i bloktilskuddet. Hertil kommer en lånepulje på 500 millioner kroner til særligt vanskeligt stillede kommuner jf. tabel 2. 

Løft og ingen loft på anlæg

På anlægsområdet er der to væsentlige ændringer i forhold til aftalen for 2013. Dels er selve det forudsatte niveau hævet fra 15,5 milliarder kroner til 18,1 milliarder kroner, og dels er der med aftalen for 2014 enighed om ikke at lægge et egentligt loft over anlægsniveauet. Parterne er dog enige om, at kommunerne skal holde sig inden for det aftalte niveau.

Samtidig lykkedes det at få medfinansieringskravet på kvalitetsfondsmidlerne fjernet fra 2014 og frem. Det betyder, at kvalitetsfondsmidlerne på to milliarder kroner bliver udmøntet som bloktilskud uden risiko for deponering, og at alle de hidtil deponerede kvalitetsfondsmidler frigives.

Herudover er der igen i 2014 mulighed for at justere i skatten. Præmissen er imidlertid fortsat, at kommunerne under ét holder skatten i ro. Inden for en ramme på 250 millioner kroner yder staten tilskud på op til 75 procent af provenutabet til de kommuner, som ønsker at sænke skatten i 2014. Præmieringsordningen er som i 2013 et værktøj til at skabe luft til, at en eller flere kommuner inden for rammen på 250 millioner kroner kan hæve skatten. 

Løft til sundhed og mere effektiv befordring

Det nære sundhedsvæsen får en vitaminindsprøjtning med den indgåede økonomiaftale. 300 millioner kroner hedder det samlede økonomiske løft. Penge som skal understøtte indsatsområderne i de fem nye sundhedsaftaler. Der bliver derved fulgt op på sidste års aftale, hvor det for første gang lykkedes at få et økonomisk gennembrud i forhold til at styrke det nære sundhedsvæsen.

Ud af det samlede løft på 300 millioner kroner kommer de 200 millioner kroner fra staten. De resterende 100 millioner kroner skal findes i kommunerne via effektivisering af befordringsområdet.

Allerede i sidste års økonomiaftale indgik det, at befordringsområdet kan effektiviseres med 430 millioner kroner. Siden har en analyse set på mulighederne for at indhøste potentialet, blandt andet ved at overdrage opgaven til trafikselskaberne. Regeringen ønskede at gøre en sådan opgaveflytning obligatorisk, mens KL påpegede, at det kun er én ud af flere veje til effektivisering. Det synspunkt kom KL igennem med efter lange og hårde forhandlinger. Men potentialet skal stadig høstes og skønnes altså til 100 millioner kroner allerede i 2014, stigende til 430 millioner kroner i 2017. Penge som bliver i kommunerne. De 100 mio. kr. næste år skal således medgå til at løfte sundhedsområdet. Der er ikke herudover taget stilling til anvendelsen af effektiviseringspotentialet. 

Bedre styringsmuligheder og mindre bureaukrati

Kommunerne får også bedre styringsmuligheder med den indgåede økonomiaftale. Blandt andet er regeringen nu med på, at der skal ændres i den såkaldte BPA-ordning på det specialiserede socialområde. Justeringer som både skal forbedre styringsmulighederne og lette administrationen af ordningen.

Netop mindre administration var også et stort forhandlingstema i forhold til beskæftigelsesområdet. Og her leverer regeringen en række konkrete tiltag, der skal bidrage til at lette bureaukratiet.

Blandt andet ophæves de særlige organisatoriske bindinger, der præger beskæftigelsesområdet.

Regeringen og KL er i stedet enige om, at der er brug for et styrket lokalpolitisk fokus på beskæftigelsesindsatsen. Det er en forudsætning for at rulle de store reformer af både førtidspension, fleksjob og kontanthjælp ud.

Mange store implementeringsopgaver venter derfor kommunerne, lige fra folkeskolen til beskæftigelsesområdet. Men de økonomiske rammer er nu på plads, og kommunerne kan for alvor gå i gang med budgetlægningen og implementeringsindsatsen.

YDERLIGERE MATERIALE