14. januar 2013

Unge kvinder søges

De unge mænd bliver i hjembyen, mens de unge, ambitiøse kvinder flytter til storbyerne. Hårdt trukket op er det den demografiske udvikling i Danmark. Flere og flere kommuner har en klar overvægt af unge mænd i forhold til unge kvinder.

Unge mænd i blandt andet Lemvig, Norddjurs og Billund kommuner har et problem. De er i overtal. Der mangler simpelthen kvinder på deres alder. I hele 59 af landets 98 kommuner er der mindst 10 procent flere mænd i 20’erne, end der er jævnaldrende kvinder. Og udviklingen tager til i styrke. I 2008 var der kun 46 kommuner med en så voldsom overvægt af mænd blandt de 20-29-årige. Det viser en ny Momentum-analyse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

De unge kvinder er derimod koncentreret i fire kommuner i hovedstadsområdet, som er de eneste, hvor der er mindst 10 procent flere 20-29-årige kvinder end mænd. De unge mænd kan derfor anbefales at begive sig til Frederiksberg, Gentofte, København eller Hørsholm, hvis de er på jagt efter en kæreste.

Tendensen gælder for hele landet. Faktisk har tilvæksten øst for Storebælt været størst fra 2008 til 2012. I 2008 havde 13 kommuner øst for Storebælt mindst 10 procent flere unge mænd end kvinder, og det tal er i 2012 vokset til 23.

Det kan have store konsekvenser for de kommuner, som rammes af udviklingen, fortæller Rasmus Ole Rasmussen, seniorforsker i regional udvikling ved NORDREGIO, en forskningsinstitution under Nordisk Ministerråd.

»Kommunerne mister en meget vigtig menneskelig ressource, når kvinderne forsvinder. De har viden og indsigt, og så kan de yngre kvinder også sørge for børnefødsler og præge lokalsamfundet. Hvis man tager rundt i Danmark, ser man hurtigt de lokalsamfund, hvor der mangler kvinder. De forfalder, fordi der ikke er nogen, som holder mændene i ørerne, når det handler om at vedligeholde husene, og haverne forfalder. Det hele ender i en lidt ynkelig tilstand,« siger Rasmus Ole Rasmussen.

Rasmus Ole Rasmussen nævner Lolland som et eksempel på, hvor galt det kan gå. Her har man været nødsaget til at fjerne forfaldne huse, fordi kommunen ellers bliver mindre attraktiv. Samtidig har det konsekvenser for andre beboere, hvis de er omgivet af slidte rønner, når de skal sælge deres hus.

Billund Kommune er også en af de kommuner, som ligger højt på listen over kommuner med en skæv kønsfordeling. Her var der pr. 1. oktober 2012 hele 21,5 procent flere mænd end kvinder i 20’erne. Billund har valgt at satse på at hæve uddannelsesniveauet i kommunen for at imødegå udviklingen, siger borgmester Ib Kristensen (V).

»Det vil ikke umiddelbart få flere unge kvinder hertil, men det vil få flere af vores unge mænd til at rejse ud og uddanne sig. Og så bruger vi vores bosætningsstrategi og vores unikke situation med mange arbejdspladser og vores enestående ”Børnenes Hovedstad”-projekt til at få dem til at flytte tilbage igen,« siger Ib Kristensen.

Den voldsomme kønsskævhed i mange lokalsamfund har også store konsekvenser for de unge mænd, som bliver tilbage, fortæller lektor og kønsforsker fra Roskilde Universitet Kenneth Reinicke.

»Hvis det handler om unge mænd uden uddannelse eller arbejde, så er det et problem. Vi ved, at når livet ikke lykkes for mænd, så oplever de hårdere sociale derouter. Blandt andet fordi de har sværere ved at række hånden ud efter hjælp. Der er mange kvinder, som har de samme problemstillinger, men de er bedre til at opretholde et relativt velfungerende hverdagsliv,« siger Kenneth Reinicke.

Han forklarer, at det ikke betyder det store for mænd, hvis de har en partner, som er dem økonomisk eller socialt underlegen. Omvendt forholder det sig med kvinder. Derfor kan de svage mænd blive dobbelt marginaliseret. De har svært ved at få arbejde, og når de har svært ved at få arbejde, har de også svært ved at finde en partner.

»Din sociale værdi falder drastisk, når du ikke performer som mand. Derfor bliver du heller ikke en attraktiv ægteskabspartner. Den samme effekt er der ikke for kvinder,« siger Kenneth Reinicke.

Uddannelse er nøgleordet

Udviklingen finder ikke kun sted i Danmark, fortæller Rasmus Ole Rasmussen, seniorforsker i regional udvikling ved NORDREGIO under Nordisk Ministerråd.

»Det er en udvikling, vi kender fra de andre nordiske lande og de øvrige europæiske lande, som er på samme økonomiske udviklingstrin. Den helt centrale forklaring er uddannelse, og her er mænd beklageligvis bagud. De går slet ikke med samme iver og interesse efter at få en uddannelse som kvinderne, og derfor flytter de ikke i samme grad fra deres hjembyer,« siger Rasmus Ole Rasmussen.

Han bakkes op af Kenneth Reinicke, lektor og kønsforsker fra Roskilde Universitet.

»Mange kvinder har indset, at uddannelse er nødvendigt for at begå sig på det fremtidige arbejdsmarked. Og uddannelsesinstitutionerne ligger jo typisk i byerne. Så er der selvfølgelig også en attraktion omkring det kulturliv og hele den nerve i de store byer, som i højere grad tiltrækker kvinderne,« siger Kenneth Reinicke.

Rasmus Ole Rasmussen gør også opmærksom på, at mænd er mere ”stiafhængige” end kvinder. De lever trygt og godt med det liv, de er vant til, mens kvinder er mere omstillingsvillige og bedre til at tage deres situation op til revision og eventuelt ændre den.

I Danmark er der en særlig gulerod i form af skattefradrag, hvis man bor i en af de 16 kommuner, som SKAT definerer som udkantsområder og samtidig har over 60 kilometer til arbejde. Men Rasmus Ole Rasmusen gør opmærksom på, at nogle lande forsøger sig med endnu stærkere økonomiske incitamenter for at få tilflyttere til yderområder.

Gode job kan lokke kvinderne

I Norge har man forsøgt sig med en distriktspolitik med en stor økonomisk gulerod. De, som bosætter sig i udkantsområder, får økonomisk støtte af forskellig art sammen med et job. For eksempel kan unge mennesker få betalt deres studielån og støtte til hus i en periode. Planen er så, at folk vil blive boende, og et stykke ad vejen lykkes det også.

»Det viser sig, at mange unge bliver tiltrukket af det og flytter til yderområder. Men når studielånet er betalt af, og man har oparbejdet kapital nok til at købe hus i storbyen, så gør mange alligevel det. Arbejde og det at etablere sig trækker i de unge, men det gør det sociale og kulturelle i storbyerne i høj grad også,« siger Rasmus Ole Rasmussen.

Hos datingsiden farmerdating.dk har man i ni år beskæftiget sig med at finde løsninger på den problematik, at der er stor skævhed mellem, hvor de unge mænd og de unge kvinder befinder sig. Sitet henvender sig primært til singler i udkantskommuner, eller singler, som kunne tænke sig at finde en mand på landet. Farmerdating har i øjeblikket cirka 30.000 brugere med en lille overvægt af kvinder.

»I 2010 lavede vi en undersøgelse af vores kvindelige medlemmer, som viste, at de vægter bedre jobmuligheder, bedre infrastruktur og ordentlige boligforhold højest, når de overvejer at flytte på landet,« siger direktør Ivan Baadsgaard fra Farmerdating.dk.

Seniorforsker ved NORDREGIO Rasmus Ole Rasmussen er enig:

»Det er vigtigt, at man skaber et attraktivt miljø for kvinder i udkantsområderne ved for eksempel at sørge for gode uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for kvinder. Men det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, fordi nye virksomheder har andre behov og ikke bare kan placere sig i udkantsområder,« siger han.

Af William B. Sørensen, wbs.dk@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Landkort med kommunefordelte tal for kønsfordelingen blandt 20-29-årige i kommunerne