28. januar 2013

Robotstøvsugere er blevet en del af hverdagen

Robotstøvsugere, GPS til demente, løfteteknologier og andre velfærdsteknologiske løsninger er blevet en del af hverdagen i rigtig mange kommuner. Og endnu flere overvejer at investere i det frem mod 2015, viser ny undersøgelse. Løsningerne kan ofte gavne både medarbejdere, borgere og økonomien. ÆldreSagen er positiv, hvis det ikke fører til dårligere service for de ældre.

Prøvetiden er ved at være forbi. Efter flere års forsøg med forskellige velfærdsteknologiske tiltag viser en ny KL-undersøgelse, at kommunerne nu for alvor har taget velfærdsteknologien til sig som en del af hverdagen. Eksempelvis har 66 procent af kommunerne indført robotstøvsugere, 55 procent har GPS til de demente, 53 procent har indført løfteteknologi, og 47 procent har toiletter med skylle-, spule- og tørrefunktion.

Og det slutter langt fra dér. Undersøgelsen viser, at rigtig mange kommuner overvejer at indføre diverse velfærdsteknologiske tiltag i de kommende år. Eksempelvis kan 9 ud 10 kommuner have indført robotstøvsugere og 8 ud af 10 have indført løfteteknologi i 2015.

Bent Greve, professor og velfærdsforsker på Roskilde Universitet, ser tallene som et bevis på, at kommunerne for alvor er begyndt at gøre brug af velfærdsteknologien.

»For mange af teknologierne handler det ikke længere om at få dem prøvet. Lige som vi andre er gået fra skrivemaskine over pc’en til tablet i dag, så er det et udtryk for, at kommunerne følger med på de her områder. Og det er også nødvendigt, både for at effektivisere servicen og fordi borgerne gradvist vil forvente, at kommunerne følger med i udviklingen og har de hjælpemidler, det er muligt at få,« siger Bent Greve.

Han er heller ikke i tvivl om, at mere og mere velfærdsteknologi vil blive udbredt i takt med, at de forskellige teknologier bliver bedre.

Nye eksperimenter på vej

En af de kommuner, der i mange år har arbejdet med teknologiske løsninger, er Odense Kommune. Kommunen oprettede for næsten to år siden Center for Velfærdsteknologi, der har til opgave at koordinere og støtte op om udvikling, afprøvning og indkøring af velfærdsteknologiske løsninger særligt på social- og sundhedsområdet.

Odense Kommune har med succes indført de mere ”klassiske” velfærdsteknologier som robotstøvsugere og lifte og er derfor gået skridtet videre ved blandt andet at have intelligente skærme på handicapinstitutionerne. De handicappede kan have skærmene med på kørestolen og blandt andet se, hvilke aktiviteter de skal til i løbet af dagen, og de kan selv bestille mad, hvis de får gæster. Et andet tiltag er teletolkning via videoudstyr på social- og arbejdsmarkedsområdet, forklarer Henriette Jakobsen, leder af Velfærdsteknologi og Digitalisering i Odense Kommune.

»Der er selvfølgelig noget besparelsespotentiale i, at man ikke nødvendigvis skal hente en tolk til Odense for at kunne tolke. Samtidig har det været med til at flytte fokus fra tolken. Borgerne kan se tolken, hvis de ønsker det, men fokus bliver i højere grad på samtalen. Så det har været en rigtig stor succes, som vi nu vil brede ud til flere områder,« siger Henriette Jakobsen.

Illustration

I Sønderborg Kommune har man en klar vision og strategi for velfærdsteknologien og er så godt i gang, at velfærdsteknologien er blevet en del af hverdagen. Man har derfor også kastet sig ud i nye projekter, forklarer Mette Flintholm Fink, projektleder for velfærdsteknologi i kommunen. Det gælder blandt andet et projekt med intelligente senge, der er koblet op på noget elektronik, som giver en alarm, hvis borgeren er våd, har forladt sengen, har en fyldt kateterpose, eller hvis sengen ikke er bremset.

»Det betyder, at vi undgår at køre ud og forstyrre en borger om natten for at tjekke, om alt er i orden. I stedet kan vi bruge tiden hos en borger, der har mere brug for det. Samtidig har undersøgelser vist, at færre borgere på den måde bliver genindlagt med lungebetændelse, fordi de ikke ligger med en våd ble. Det er godt for borgeren, samtidig med at det jo sparer ressourcer både på sygehuset og i kommunen,« siger Mette Flintholm Fink.

Samtidig med at kommunerne for alvor har fået indført velfærdsteknologien, begynder man nu også at høste effektiviseringsgevinster. Allerede i indeværende år forventer hele 71 procent af kommunerne, at de får en økonomisk gevinst ud af velfærdsteknologien.

I Odense er man også meget opmærksom på at få nogle gevinster ud af det, når man indfører ny teknologi. Kommunen forventer at kunne spare 15 millioner kroner i 2013 via velfærdsteknologiske tiltag. Og det beløb forventes at blive endnu større i 2014.

»Vi går ikke i gang med noget, vi ikke forventer at få gevinster ud af. Selvfølgelig bliver vi nødt til at prøve noget, men vi skal have en formodning om, at det kan løfte noget. Der er helt sikkert noget at hente, men vi skal også være skarpe på kun at vælge den teknologi, der er implementeringsparat. Ellers får vi ikke gevinsterne,« siger Henriette Jakobsen, leder af Velfærdsteknologi og Digitalisering i Odense Kommune.

Hun påpeger, at ledelsesmæssig fokus og organisering, i form af medarbejdere, der er "ambassadører" for velfærdsteknologi og kan sikre parathed og hjælpe med implementeringen, også er altafgørende for at skabe gevinster.

Ikke for sjov

I Sønderborg Kommune er man også meget bevidst om, at velfærdsteknologiske løsninger skal føre noget med sig.

»Vi indfører jo ikke noget for sjov. Vi er nødt til at se på, om det vil have en positiv effekt for økonomien, medarbejderne eller borgerne, inden vi indfører velfærdsteknologien. Effektivisering er nødvendig, for vi kommer til at mangle personale på sigt, og samtidig er der jo ingen grund til at ødelægge ryggen på noget, en maskine kan gøre. Samtidig skal vi også se på, hvad der er værdigt for borgeren. Mange vil jo gerne have eksempelvis toiletbesøg for sig selv, og nogle ting kan derfor blive en win-win situation for alle,« siger Mette Flintholm Fink, projektleder i Sønderborg Kommune.

For velfærdsforsker Bent Greve er det også kun naturligt, at kommunerne forventer at kunne spare penge som følge af deres investeringer i velfærdsteknologi.

»Når alle ikke høster gevinster endnu, kan det skyldes, at man på nogle områder ikke er nået helt så langt. Der er jo nogle engangsinvesteringer i teknologien, og det kan godt tage tid, inden det giver højere effektivitet, men der vil selvfølgelig være en klar forventning om, at investeringen skal kunne betale sig. Når man har knappe økonomiske ressourcer, skal det give besparelser på sigt,« siger Bent Greve.

Han forklarer dog, at nogle af besparelserne kan være svære at måle.

»Hvis man nu tager løfteteknologien, ved man jo, at medarbejderne får færre sygedage, og færre får rygproblemer og bliver nedslidte. Men det kan jo være svært at måle den gevinst,« siger Bent Greve.

Illustration

Olav Felbo, chefkonsulent i ÆldreSagen, ser også den nye undersøgelse som et tegn på, at velfærdsteknologi i høj grad er gået fra at være forsøgsprojekter til nu at være bredt anvendt i kommunerne på mange områder. Det er i udgangspunktet også fint nok, men han er spændt på at se, hvad det vil betyde for omsorgen til de ældre.

»Mange kommuner forventer jo effektiviseringsgevinster, og de interessante spørgsmål er, hvordan de gevinster opstår, og hvad gevinsten bruges til. Opstår effektiviseringsgevinsten ved, at folk bliver nødt til at betale en robotstøvsuger selv, og så sparer kommunen hjemmehjælpen væk? Og forsvinder besparelsesgevinsten ned i det store hul, eller bliver den på ældreområdet? Jeg tror, det bliver afgørende for, om velfærdsteknologien bliver en succes,« siger Olav Felbo.

Sønderborg Kommune har forsøgt at skabe en positiv stemning omkring velfærdsteknologien ved at tænke borgere, medarbejdere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner ind i, hvordan det kan blive en succes. Samtidig har man lavet et såkaldt Living Lab, hvor borgerne kan komme ind og se og selv afprøve forskellige former for velfærdsteknologi.

»Mange borgere viser nysgerrighed, og der kommer mange store grupper på vores Living Lab. Det er for eksempel foreninger, hvor medlemmerne gerne vil være lidt mere forberedte på, hvad de kan forvente, når de bliver ældre. Og generelt synes jeg, at borgerne er utrolig positive. Hvis man fortæller fordelene ved de forskellige ting, oplever vi altså få barrierer,« siger projektleder Mette Flintholm Fink.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk