14. januar 2013

Pensionister rejser mere og mere

Pensionister og efterlønsmodtagere rejser langt mere end før. Momentum-analyse viser, at pensionister og efterlønsmodtagere i gennemsnit bruger 55 procent mere på rejser end for 10 år siden. Det er betydeligt mere, end alle danskeres rejseudgifter gennemsnitligt er steget i samme periode.

7.714 kroner. Så meget brugte en gennemsnitlig husstand på folkepension eller efterløn på rejser i 2010. Dermed er pensionisterne og efterlønnernes rejseudgifter steget med hele 55 procent siden 2000, når der renses for inflationen i perioden. Til sammenligning er rejseudgifterne kun steget 36 procent for den gennemsnitlige danske husstand i perioden. Det viser Momentums analyse af udgifterne til pakkerejser, flybilletter og hoteller/campingpladser på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse.

Det er samtidig markant, at hvor de gennemsnitlige rejseudgifter for alle danskere har stået helt stille fra 2009 til 2010, har pensionisterne og efterlønnerne i gennemsnit spenderet ni procent mere på rejser i 2010 end i 2009.

Tallene stemmer helt overens med rejsebranchens oplevelse. Både Spies og Star Tour oplever, at de ældre rejser mere og mere og samtidig køber dyrere rejser. Ofte på dyrere hoteller kun for par. Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour, kalder ligefrem dem over 60 år for ”de nye globetrottere” på grund af deres høje rejseaktivitet.

»Gruppen over 60 år har fået et økonomisk råderum, som gør, at de rejser meget. Flere gange om året. Samtidig kan de rejse uden for højsæsonerne. De tager både af sted selv, men bestiller også generationsture, hvor børn og børnebørn kommer med. Inden for de sidste tre-fire år er den slags rejser vokset med 30-35 procent. Det kan være festlige anledninger som fødselsdage, eller at de bare gerne vil være sammen med børn og børnebørn i 8-14 dage, og mange gange foregår det på all inclusive hoteller,« siger Stig Elling.

Blandt de populære rejsemål for seniorerne er Mallorca, de græske øer, Madeira, Italien, Spanien og Tyrkiet om sommeren, og Egypten, Mexico, Thailand, De Kanariske Øer og Cap Verde om vinteren.

Rejsevante generationer

ÆldreSagen mener, at udviklingen er naturlig. De generationer, som nu går på pension, har nemlig været vant til at rejse hele deres voksenliv.

»Pensionsalderen, eller den 3. alder om man vil, var jo tidligere den afsluttende del af tilværelsen. Nu er det en helt ny tilværelse, hvor man gerne vil udleve nogle af de drømme og aktiviteter, som man ikke havde tid til i arbejdslivet,« siger souschef i ÆldreSagen Jens Højgaard.

Tal fra brancheorganisationen Forsikring og Pension viser også, at pensionisterne har fået bedre råd til at rejse. De seneste 10 år er antallet af fattige pensionister faldet med 60 procent, og samtidig viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at de ældres formue er steget betragteligt i de senere år. I 1997 sad de +60-årige på 60 procent af den samlede formue, og i 2012 var det steget til hele 75 procent.

Privatøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen mener, der er flere grunde til, at de ældres økonomi er blevet forbedret. Både i bunden og i toppen.

»Vi har en kvart million pensionister om året, som modtager ældrecheck, og så er der også flere, som har supplerende pensionsindtægter. Den store forklaring er arbejdsmarkedspensionerne, som begynder at slå igennem. Flere og flere sparer mere og mere op til pension, mens de arbejder. Og dermed vil rigtig mange få en arbejdsmarkedspension, som de kan leve godt af,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Tal fra Forsikring og Pension bekræfter, at udviklingen går den vej. I 2000 fik 30 procent af nye pensionister udbetalinger fra en supplerende pension, mens tallet i 2010 var steget til 45 procent. Og den udvikling vil kun tage til i styrke de kommende årtier, når arbejdsmarkedspensionerne for alvor er indfaset med en højere og højere indbetaling.

Det betyder eksempelvis, at en LO-familie med en kvinde ansat under HK/Handel-overenskomst og en mand ansat på Dansk Metal-overenskomst, uden nogen pensionsopsparing, tidligere havde 270.000 kroner om året før skat som pensionister. I det udbyggede system, hvor der indbetales 12 procent til pension frem til pensioneringen, stiger familiens samlede indkomst før skat som pensionister til 420.000 kroner årligt.

Anderledes at være 65 år end tidligere

Med det økonomiske råderum som mange pensionister efterhånden har, er man fra flere sider begyndt at diskutere rimeligheden i de såkaldte aldersbetingede ydelser, som alle over 65 år har ret til, uanset deres økonomiske situation. Det gælder eksempelvis varmetillæg og rabat på offentlig transport, licens og ejendomsværdiskat. I en fælles kronik i Politiken sidst i november rejste økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), formand for Danske Regioner Bent Hansen (S) og KL’s formand Erik Nielsen (S) netop det spørgsmål.

De tre mener, at de offentlige tilbud skal målrettes og prioriteres de borgere, som har det største behov. Kriterierne for tildeling af ydelser skal følge trit med ændringer i befolkningen og tilpasses udviklingen i velstands- og sundhedsniveau. Det gælder også for de ældre.

»At være 65 år i dag er ikke det samme som for bare ti år siden. Flere ældre har et godt helbred i forhold til for ti år siden. Og den personlige indkomst for personer over 64 år er vokset med næsten 50 procent de sidste ti år. Hvorfor så automatisk få pensionistkort til offentlig transport og rabat i svømmehallen,« lyder det blandt andet i kronikken.

Docent Eigil Boll Hansen fra forskningsinstituttet KORA kan godt følge tankegangen og er ikke i tvivl om, at der er nogle pensionister, som har råd til at betale. Men spørgsmålet er, hvor man skal lægge grænsen, før det kan få nogle uheldige konsekvenser.

»Der er måske nogle grupper, som alligevel vil føle sig klemt. Det vil give nogle uligheder, hvis nogle skal spare og hutle sig igennem. Et andet problem er, at hvis man skal betale for ydelser som pensionist, fordi man har sparet op, så er der måske ikke den store lyst til at spare op,« siger Eigil Boll Hansen.

Af William Bøje Sørensen, wbs@kl.dk