14. januar 2013

Kommuner søger tættere samarbejde med sygehuse

Det er nødvendigt med et tættere samarbejde på sundhedsområdet, hvis vi skal sikre bedre patientforløb. Det mener et klart flertal af de kommunale sundhedschefer i en ny Momentum-rundspørge, som også viser, at flere kommuner er i gang med eller ønsker et mere integreret samarbejde med sygehuse og praktiserende læger. Danske Regioner bakker op om ideen.

Beskyldninger er ofte røget frem og tilbage mellem kommuner og regioner, når det gælder sundhedsområdet. En fælles ”Sundhedscamp” sidste år viste dog begyndende tegn på forbrødring. Og nu viser en ny Momentum-rundspørge, at de kommunale sundhedschefer i den grad ønsker et mere integreret samarbejde på sundhedsområdet. Hele 76 procent mener, at det ikke er nok med de eksisterende sundhedsaftaler, men der er brug for en egentlig organisering, hvor man arbejder på tværs, hvis man skal lykkes med at lave mere sammenhængende patientforløb.

30 procent af kommunerne svarer også, at de allerede indgår i et integreret samarbejde mellem kommuner, hospitaler eller praktiserende læger, såkaldt Integrated Care. Det dækker over flere grader af integreret samarbejde lige fra udveksling af information og netværk til en egentlig organisering både fysisk, økonomisk og ledelsesmæssigt. Herudover har 12 procent konkrete planer for det, mens 35 procent overvejer det. Det er dog kun nogle få steder, man indtil videre har indført en meget vidtgående integreret model.

Et af de steder er i København, hvor Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital er gået sammen om ”Den Tværsektorielle Udredningsenhed” (TUE). Her har man forlænget den kommunale sygepleje ind på Bispebjerg Hospital ved at indrette en række rum, hvor man kan tilbyde en hurtig, lægelig udredning og behandling til ældre patienter. Samtidig laver den kommunale sygepleje en helhedsvurdering og begynder allerede der at gøre sig tanker om, hvad der skal til, hvis borgeren skal hjem igen eller til kommunens akutplejeenhed, forklarer Vivian Buse, lokalområdechef i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

»Samspillet mellem den kommunale viden, sygeplejersker og læger gør, at man kan lave nogle korte forløb og eventuelt undgå indlæggelser for patienter, selv om de har brug for akut lægelig udredning. Og det er klart mere skånsomt, hvis borgerens behov kan løses på den måde, frem for at blive indlagt,« siger Vivian Buse, der også glæder sig over selve samarbejdet med hospitalet:

»Vi er i øjenhøjde med hinanden og samarbejder helt konkret om borgerne on location. På den måde bringer vi det bedste fra de to verdener sammen om den ældre, medicinske patient. Det er anderledes, og jeg synes, det er vældig inspirerende og berigende.«

England har vist vejen

Integrated Care er hovedtemaet for KL’s sundhedskonference i Kolding i dag, 15. januar, og fra Danske Regioners side er man også klar til at indgå i flere tætte samarbejder.

»Det er helt sikkert en god idé at samle kompetencerne mere end i dag, og jeg synes derfor, Integrated Care er en spændende udvikling. Eksempelvis TUE er et rigtig godt eksempel på en samarbejdsmodel, som jeg gerne ser endnu mere af og videreudviklet i fremtiden,« siger Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner og Regionsrådsformand i Region Nordjylland. 

Hvor tankerne om Integrated Care er forholdsvis nye i Danmark, har man i England arbejdet med Integrated Care i flere år. Det fortæller Peter Thistlethwaite, redaktør på Integrated Care R & D Journal of Integrated Care. Han har blandt andet været konsulent for Torbay på den engelske sydkyst, der for otte år siden startede implementeringen af Integrated Care. I dag har man en velfungerende integreret organisation, der har givet færre indlæggelser, få patienter på venteliste og meget få patienter, der må forblive indlagt, efter de er færdigbehandlet.

Peter Thistlethwaite er derfor heller ikke i tvivl om, at der er betydelige gevinster, for både borgere og det offentlige, at hente ved Integrated Care.

»For borgerne vil det betyde forbedret kvalitet og en hurtigere behandling, da det bliver nemmere for dem at navigere i sundhedssystemet, og de ikke ender med at blive sendt fra system til system,« siger Peter Thistlethwaite.

Han har dog ingen gylden opskrift på, hvordan man præcist skal indføre Integrated Care, da det afhænger af situationen. Der er dog en række udfordringer, som synes at være gældende for de fleste lande:

»Den største barriere er, at kommuner, hospitaler og praktiserende læger tænker på at sikre deres egne mål frem for at se på hele systemet. Derudover er der et kultursammenstød mellem medarbejdergrupperne i de forskellige sektorer, der uddannes til forskellige værdier og ofte uden den store viden om de andre grupper. Og det gør det sværere at skabe tillid.«

Barrierer skal nedbrydes

Det er erfaringer, man nikker genkendende til i Danmark, hvor kommunerne i Momentums undersøgelse nævner kulturelle barrierer og økonomiske incitamenter som de største barrierer for et mere integreret samarbejde.

I Holstebro Kommune arbejder man i øjeblikket med at indføre et meget tættere integreret samarbejde med de praktiserende læger og regionshospitalet i form af et Center for Sundhed, der skal sikre, at man kun indlægger dem på sygehus, som det er nødvendigt for. I Holstebro er man også helt klar over, at nogle hurdler skal overkommes, og derfor er man nu ved at udarbejde et charter for, hvordan samarbejdet skal foregå. Det forklarer Anders Kjærulff, direktør for Kultur- og Sundhedsforvaltningen i Holstebro Kommune.

»Det er jo tre komplekse systemer, der skal spille sammen, men jeg oplever, at der også er en stor interesse og vilje i hospitalsenheden og hos de praktiserende læger, som er med til at gøre det super spændende at arbejde med,« siger Anders Kjærulff og uddyber:

»Vi kommer til at arbejde med at skabe en fælles kultur ved eksempelvis at bytte medarbejdere, besøge hinanden, lave fælles skolebænk samt ansætte nogle personer, der måske har haft deres gang meget tæt på sygehuset og kan være med til at gøre os klarere på, hvilke kulturforhold der er på sygehuset.«

Anders Kjærulff peger på, at der desuden er nogle økonomiske hurdler, man må forsøge at løse i fællesskab, da færre indlæggelser, som systemet er skruet sammen nu, går ud over hospitalernes pengepung. Omvendt kan tidlige udskrivninger påvirke den kommunale kasse, hvis man ikke er forberedt.

Ulla Astman, udvalgsformand i Danske Regioner, er enig i, at afregningsmetoderne på sygehusene ikke er fleksible nok, men hun håber, det er muligt at finde en løsning med ministeriet.

»Den største barriere er, at vi tit ender i den vanlige diskussion om, hvordan arbejdsdelingen skal være. Skal det lykkes, kræver det, at vi tør og har viljen i både regioner og kommuner til at tage skridtet fuldt ud og kaste vores driftsmidler sammen og lave en fælles organisering. Får vi først lavet samarbejdet, vil kulturforskelle også forsvinde med tiden,« siger Ulla Astman.

Netop en delt projektledelse anser Vivian Buse fra Københavns Kommune på baggrund af erfaringerne fra TUE også som en nødvendighed for at kunne skabe et godt samarbejde.

»Man skal ville det, ellers kommer man til at stå af på halvvejen. Og så er man simpelthen nødt til at være overbærende, generøs og forstå, at man nogle gange må bidrage lidt mere i den ene lejr,« siger Vivian Buse.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk