14. januar 2013

Beskæftigelse er en naturlig opgave for kommunerne

I stedet for at føre krig om opgavens placering burde vi i fællesskab diskutere den konkrete indsats, og hvilken betydning den har for borgerne, skriver Erik Nielsen i debatindlæg.

Af Erik Nielsen (S), formand for KL

Politiken har i årevis raset mod de kommunale jobcentre, og den linje videreføres af Per Michael Jespersen, der 11. januar betegner jobcentrene som intet mindre end en skandale. Jeg kan slet ikke genkende, det billede, der tegnes.

Kendsgerningen er, at de kommunale jobcentre leverer en tidligere, mere intensiv og mere effektiv indsats, end da staten havde opgaven. Antallet af aktiveringsforløb er på få år mere end tredoblet, og flere ledige er kommet i arbejde på trods af den store krise og en stærkt stigende arbejdsløshed.

Noget af det mest glædelige er, at det er lykkedes kommunerne at reducere langtidsledigheden fra 47.000 i august sidste år til 40.000 august i år. Et fald, der er slået igennem i 86 ud af 98 kommuner.

Antallet af unge nyledige under 30 år, der er selvforsørgende et halvt år efter aktiveringen, er steget fra 44 procent i 2008 til 51 procent i 2010. Og sandsynligheden for at være selvforsørgende et halvt år efter det første aktiveringsforløb er steget.

Succesen skyldes blandt andet, at den virksomhedsrettede indsats er øget markant. Der er sket en femdobling af aktivering i private virksomheder og en stigning på næsten 50 procent i andelen af virksomheder, der får besøg af jobcenteret.

Den nok mest sejlivede myte om jobcentrene er, at deres horisont slutter ved kommunegrænsen, at de  ikke kan anvise job i andre kommuner. En påstand, der gentages i lederen uden antydning af dokumentation.

En KL-undersøgelse viste sidste år, at der aktiveres den samme andel forsikrede ledige i private virksomheder uden for kommunegrænserne, som før kommunerne overtog indsatsen fra det statslige AF-system. Analysen dokumenterer, at indsatsen for de ledige følger de almindelige pendlingsmønstre for beskæftigede.

Og hvorfor i alverden skulle jobcentrene ikke hjælpe de ledige med at finde arbejde i andre kommuner? Kommunen har et klart incitament til at hjælpe ledige borgere med at komme i arbejde. Det er nemlig os, der betaler broderparten af udgifterne til forsørgelse. Derfor vil jeg også gerne spørge, hvor i alverden indsatsen skulle ligge, hvis den blev fjernet fra kommunerne?

Jeg synes, det er ærgerligt, men desværre typisk, at når man skal løse nogle udfordringer, så fokuseres der på struktur og ikke på indhold. I stedet for at føre krig om opgavens placering burde vi i fællesskab diskutere den konkrete indsats, og hvilken betydning den har for borgerne.

For selv om jobcentrene leverer mange flotte resultater, kan de selvfølgelig gøre det bedre. Det er også derfor, KL har bedt Deloitte om at undersøge, hvad der i særlig grad kendetegner de kommuner, der har præsteret de bedste resultater.

Her peger pilen blandt andet på et stærkt politisk fokus i den enkelte kommunalbestyrelse og et tæt samarbejde med de lokale virksomheder som to afgørende elementer.

KL vil i den kommende tid arbejde på at udbrede kendskabet til de gode erfaringer, så der overalt i landet kan gives en endnu bedre hjælp til de mennesker, der er så uheldige at blive ramt af ledighed. Det synes vi er vigtigere end at videreføre en strukturdebat, der kan vare ved i det uendelige.