11. februar 2013

Mange akutledige hænger fast på offentlig forsørgelse

Næsten en tredjedel af de akutledige har samlet set været på overførselsindkomst mindst 5 af de seneste 10 år. Og hver 10. har været på offentlig forsørgelse i mindst syv år. Det viser ny, unik kortlægning af alle de ledige, der er omfattet af akutpakken.

De har ikke blot været ledige i snart to år og er derfor i akut risiko for at miste deres dagpenge i de kommende måneder. De har også kun sjældent set en arbejdsplads indefra i de seneste 10 år. Sådan er virkeligheden for en stor gruppe af de ledige, der er omfattet af regeringens akutpakke. En ny Momentum-analyse viser, at 31 procent – eller næsten en tredjedel – af de akutledige har været på overførselsindkomst som dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp i mindst 5 af de seneste 10 år. Og 10 procent – svarende til cirka 5.000 mennesker – har været på offentlig forsørgelse i mindst 7 af de seneste 10 år. Med andre ord er der maksimalt tre år, hvor de har forsørget sig selv.

Analysen er den første gennemgribende kortlægning af, hvad det er for nogle mennesker, som har været midtpunkt for en stor del af den politiske debat i det seneste års tid. Ved hjælp af Danmarks Statistiks forskerservice har vi analyseret på samtlige de 50.196 akutledige, som senest i uge 1 modtog et brev fra deres a-kasse om, at de er ved at falde for den forkortede dagpengegrænse.

Resultaterne tyder på, at der nederst i ”hierarkiet” blandt de akutledige er en større gruppe, der er så langt fra arbejdsmarkedet, at regeringens akutpakke langtfra rækker. Det mener blandt andre Michael Svarer, professor ved Aarhus Universitet, som blandt andet forsker i, hvilke redskaber der bedst får ledige i arbejde.

»Mange af de udfaldstruede er slet ikke så tæt på arbejdsmarkedet, som man måske ville forvente af ledige på dagpenge. Det er en gruppe, som kan være svær at få ud på arbejdsmarkedet, og der er ikke noget stærkt belæg for, at de nuværende initiativer med akutpakken vil have en stor effekt over for denne gruppe. Det vil formentlig kræve nogle større løntilskud. Og her taler vi betydeligt større end 25.000 kroner,« siger Michael Svarer med henvisning til den jobpræmie, som en virksomhed i dag får for at ansætte en akutledig.

Står bagerst i køen

Verner Sand Kirk, direktør for Arbejdsløshedskassernes Samvirke, kalder det en ”beskeden, men ikke ubetydelig” gruppe af de akutledige, som har tilbragt det meste af det seneste tiår på offentlig forsørgelse. Han hæfter sig dog ved, at Momentum-analysen viser, at over halvdelen af dem havde en lønindtægt i de gode år, inden krisen ramte. Men han er enig i, at de lige nu står i en meget svær situation.

 »Nu har akutjobbene jo ikke ligefrem været en overvældende succes, men selv hvis de var, ville det jo nok ikke være disse mennesker, som stod forrest i køen. Der er bare nogen, som har meget svært ved at finde et job i krisetider, når konkurrencen er hård. De har ofte haft en elendig skolegang, og de går kolde, hvis de skal arbejde med it. Derfor skal man starte helt forfra med disse mennesker,« siger Verner Sand Kirk.

Han mener sjældent, at korte kurser hjælper ret meget på jobchancerne for denne gruppe. De ufaglærte i akutgruppen bør derfor ifølge Verner Sand Kirk tilbydes længerevarende uddannelse, som gør dem bedre rustet til at klare konkurrencen på arbejdsmarkedet.

Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, er ikke overrasket over, at der blandt de akutledige er en betydelig gruppe, som har haft stærkt begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet i de seneste 10 år. Derfor er det også en vanskelig opgave for jobcentrene at hjælpe alle de akutledige i arbejde, selv om analysen viser, at 99,3 procent af de akutledige har været i mindst ét aktiveringsforløb de seneste to år. Og næsten tre fjerdedele har været gennem mindst to forskellige forløb.

Jacob Bundsgaard er derfor også helt enig med Verner Sand Kirk i, at de ufaglærte i gruppen bør tilbydes mere uddannelse. KL har tidligere foreslået, at ufaglærte ledige over 30 år, der falder ud af dagpengesystemet, bør have ret til uddannelse på en midlertidig ydelse, der er højere end almindelig SU.

»I de kommunale jobcentre ser vi jo de mennesker, som det drejer sig om, og vi har hele tiden gjort opmærksom på, at der er en gruppe af de akutledige, som har meget langt til arbejdsmarkedet. En del af dem kæmper også med andre problemer end ledighed. Derfor bør der også være mulighed for at yde en større social indsats over for denne gruppe. Vi må ikke lade dem i stikken,« siger Jacob Bundsgaard.

Han peger på, at som reglerne er skruet sammen i dag, kan det give problemer for den ledige, hvis han erkender sociale problemer. Det kan nemlig stille spørgsmålstegn ved, om han reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet – og dermed har ret til dagpenge.

Akutpakken er ikke nok

Ulla Tørnæs, arbejdsmarkedsordfører for Venstre, ser Momen-tum-analysen som et kraftigt signal til regeringen om, at der skal langt mere til end den nuværende akutpakke for at få de akutledige i job.

»Regeringens initiativer rækker slet ikke over for denne gruppe, og der skal andre tiltag i spil. Derfor har vi tidligere fremlagt vores bud på en kontanthjælpsreform, så det bedre kan betale sig at arbejde. Og samtidig har vi peget på en række afgiftslettelser, der kan skabe vækst og arbejdspladser, så disse mennesker kan komme ud på arbejdsmarkedet igen,« siger Ulla Tørnæs.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) havde ikke mulighed for at tale med Momentum, men Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen er ikke overrasket over, at en betydelig gruppe af de akutledige har tilbragt mange år på offentlig forsørgelse.

»Tallene bekræfter mig i, at samtlige 50.000 ikke bare er nogen, som vi kan finde et akutjob til. Dermed siger jeg ikke, at akutpakkerne ikke virker. Mange har fået job på den måde, og blandt andre kommunerne har været dygtige til at slå akutjob op. Samtidig har jobcentrene efterhånden gennemført samtaler med 9 ud af 10 udfaldstruede. Men akutpakkerne er ikke nok,« siger Leif Lahn Jensen.

Han fremhæver, at regeringen blandt andet planlægger en kontanthjælpsreform for at få bedre fat i den gruppe, som har meget lidt tilknytning til arbejdsmarkedet. Og samtidig henviser Leif Lahn Jensen til, at regeringen netop har nedsat et udvalg med tidligere minister Carsten Koch som formand, der skal kigge på, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal indrettes fremover.

»Disse mennesker er blevet svigtet lidt i systemet. Spørgsmålet er, om de har fået den rette aktivering eller den rette uddannelse i tide. Det er jo blandt andet derfor, at vi har nedsat dette udvalg og vil forbedre indsatsen,« siger Leif Lahn Jensen.

Ulla Tørnæs er stærkt kritisk over for, at cirka 65.000 danskere ifølge Finansministeriet ikke har en tilstrækkelig økonomisk gulerod for at arbejde i dag. Og samtidig er hun stærkt kritisk over for, at en større gruppe – eksempelvis blandt de akutledige – har været på offentlig forsørgelse i en stor del af de seneste år.

»Det er absolut ikke i orden, at nogle mennesker kan være på offentlige ydelser i årevis. Det er dovne Robert om igen. Derfor ønsker vi også, at vi får et stærkere fokus på, om man reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Og jeg håber da, at det er noget, som Carsten Koch vil kigge på i det nye udvalg,« siger Ulla Tørnæs.

Hun mener blandt andet, at Koch & co. bør kigge kritisk på den opsplitning af myndighedsansvaret, som der er i dag, hvor de kommunale jobcentre har størstedelen af ansvaret, men a-kasserne er ansvarlig for at vurdere, hvorvidt dagpengemodtagerne står til rådighed for arbejdsmarkedet.

En ener eller et nul

Ulla Tørnæs tvivler meget stærkt på, at de svageste akutledige i Momentum-undersøgelsen reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

»Tallene viser meget tydeligt, hvorfor det er en dårlig idé, at a-kasserne skal kontrollere dagpengemodtagernes rådighed. Jeg er en varm fortaler for, at myndighedsansvaret samles i de kommunale jobcentre,« siger Ulla Tørnæs.

Verner Sand Kirk, direktør i Arbejdsløshedskassernes Samvirke, afviser, at a-kasserne er for lempelige, når de vurderer, om dagpengemodtagere står til rådighed for arbejdsmarkedet.

»Langt de fleste af de her mennesker både kan og vil gerne have et job, men de kan bare ikke klare sig i konkurrencen med de mange, der kun har kort ledighed bag sig. At stå til rådighed betyder, at man vil og kan bestride et job i morgen, men det betyder jo ikke, at du skal kunne være kemiingeniør,« siger Verner Sand Kirk.

Han ser dog også frem til, at Carsten Kochs ekspertudvalg kommer med dets udspil. Ikke mindst i forhold til, hvilke redskaber der kan bruges til at skaffe de svageste ledige i job.

»Vores arbejdsmarked i dag er desværre lidt som et it-system. I den digitale verden er der kun nuller og ettaller. Hvis du ikke er en ener, er du et nul,« siger Verner Sand Kirk.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE