11. februar 2013

Leder: De svageste ledige kræver en ekstra indsats

Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL, skriver i sin leder om, at det kræver mere end blot en arbejdsmarkedsindsats, at få en større gruppe af de akutledige i arbejde. Der skal derfor tænkes tværgående og i sociale og uddannelsesmæssige indsatser. En opgave jobcentrene er klar til, men det kræver bedre og friere rammer.

Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL

Momentum viser i dag det første detaljerede billede af, hvad det er for nogle mennesker, som har domineret avisforsider og politiske debatter i efterhånden mange måneder. De "akutledige" eller "udfaldstruede" er de mest brugte betegnelser for den gruppe, som er lige på nippet til at falde for den nye toårige dagpengegrænse.

Vi har dermed et langt bedre grundlag at føre debatten ud fra, men derudover er det mest bemærkelsesværdige ved resultaterne desværre det nedslående faktum, at en større gruppe af de akutledige har hængt fast på offentlige ydelser i årevis. Næsten en tredjedel har været på overførselsindkomst i mindst 5 af de seneste 10 år, og 10 procent har højest forsørget sig selv i 3 af de seneste 10 år.

For denne gruppe er det i mindre grad de økonomiske konjunkturer, der er problemet. Tallene tegner et billede af en gruppe, som har meget langt til arbejdsmarkedet, og hvor akutpakker langt fra er nok til at skaffe dem i job.

Selv om dagpengemodtagerne normalt betragtes som arbejdsmarkedsparate og dermed de "stærke" ledige i forhold til de ledige på kontanthjælp, så er en jobmulighed formentlig ikke det eneste, der skal til for mange på kanten af dagpengesystemet. Der skal en mere tværgående tænkning til.

Den opgave er de kommunale jobcentre helt klar til at påtage sig, men det kræver mindre rigide rammer for beskæftigelsesindsatsen. Vi må væk fra, at ledige på dagpenge bare betragtes som en gruppe, der uden videre kan komme i arbejde, hvis de ledige og jobcentrene rubber neglene.

Den form for retorik er desværre ikke usædvanlig i den offentlige debat. Men det er på tide, vi åbent erkender, at en del af de svageste dagpengemodtagere ikke blot mangler kompetencer, men også har sociale problemer.

Og der skal være bedre mulighed for, at vi kan hjælpe med både en større social og uddannelsesmæssig indsats. Derudover skal vi naturligvis sikre, at ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet – og at incitamenterne vender rigtigt.

Regeringens nye udvalg, der skal komme med bud på en bedre beskæftigelsesindsats, har fået til opgave at se på, hvordan vi kan lykkes med at få de svageste ledige tættere på arbejdsmarkedet.

Det er ikke nogen nem opgave. Men vi kan hverken økonomisk eller menneskeligt acceptere, at en større gruppe er permanent parkeret på overførselsindkomst. Kommunerne vil gå konstruktivt ind i både diskussionen og løsningen af opgaven.