11. februar 2013

Kommuner opruster på sundhedsindsatsen

Mange kommuner er i gang, og endnu flere vil i løbet af 2013 være på vej, med indsatser til at forebygge indlæggelser, tiltag der skal gøre borgerne mere selvhjulpne, ansætte flere sygeplejersker og oprette akut-team, viser ny Momentum-analyse. Forsker ser det som udtryk for, at kommunerne for alvor er kommet i gang på sundhedsområdet.

Der bliver arbejdet med at udvide sundhedsindsatsen rundt- om i de danske kommuner. Det viser en ny Momentum-undersøgelse. Her kan man blandt andet se, at 85 procent af kommunerne planlægger yderligere indsatser i forhold til at hjælpe borgerne med at blive mere selvhjulpne. Når det gælder særlige indsatser som opkvalificering af medarbejdere, redskaber til tidlig opsporing, medicinhåndtering og faldforebyggelse for at forebygge indlæggelser, så har omkring halvdelen af kommunerne det allerede i dag, men med udgangen af 2013 vil 9 ud af 10 kommuner have indført tiltagene. Derudover har 76 procent planlagt andre initiativer til at forebygge indlæggelser.

Men også den deciderede sygepleje vil blive opgraderet i 2013. 52 procent af kommunerne forventer ifølge undersøgelsen at ansætte flere sygeplejersker i 2013. Udover de 57 procent af kommunerne, der allerede har akutpladser, har 30 procent konkrete planer om at få det i 2013. Herudover har 77 procent af kommunerne konkrete planer om andre særlige initiativer for at styrke sygeplejen. Den styrkede indsats kan også aflæses på kommunernes budgetter for 2013, hvor der er afsat 3,9 procent mere til sundhedsområdet end i 2012. Samtidig har alle kommuner i de regionale kommunekontakt-råd (KKR) nu aftalt fælles, forpligtende målsætninger for udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom og professor på Syddansk Universitet, ser undersøgelsens resultater som et udtryk for, at kommunernes sundhedsarbejde nu rigtig begynder at flytte sig.

»Det er jo i virkeligheden imponerende at se, hvor mange kommuner der har noget i gang eller vil sætte noget i gang. Og jeg synes, det er den rigtige vej, man går, i forhold til ikke blot at sige, de skal have hjælp, når de kommer hjem, men også overordnet at undgå, at borgerne bliver indlagt,« siger Kjeld Møller Pedersen, der især hæfter sig ved kommunernes øgede indsats på sygeplejen:

»Man har tilsyneladende forstået vigtigheden af, at skal man flytte noget, så skal man have styrket sygeplejen. Relativt mange siger, at de skal ansætte flere sygeplejersker i løbet af 2013, og det synes jeg egentlig er opmuntrende. For man må aldrig glemme, at når folk har været på sygehuset, har de haft et eller andet helbredsproblem. Og det kræver en sundhedsfaglighed i kommunerne både før og efter indlæggelse, hvor sygeplejersker er i centrum.«

Flere specialister

Viborg Kommune har længe arbejdet med at udvide kommunens sundhedstilbud, og her er man helt klar over vigtigheden af flere sygeplejersker. Af de cirka 140 sygeplejersker i kommunen er der nu blandt andet sygeplejersker på alle plejecentre og specialsygeplejersker inden for sår og inkontinens.

»Vi tænker helt sikkert, at den specialist-tankegang er noget, vi skal arbejde videre med. Sygeplejerskerne er desuden nødvendige for at holde et højt fagligt niveau og for at kunne tage imod borgerne fra sygehuset. Borgerne er jo stadigvæk patienter, når de bliver udskrevet. Og der er det nødvendigt at have sygeplejefaglige kompetencer,« siger Mette Rohde, leder af det kommunale sundhedsvæsen i Viborg.

Derudover er en række sygeplejersker ansat i kommunens akutteam, som blev oprettet i 2011, da man kunne se, at udgifterne til medfinansiering af sygehusindlæggelser var højere end sammenlignelige kommuners. Viborg Kommune besluttede derfor at oprette et akutteam og en række akutpladser, som skal sikre, at en del af de borgere, der ellers skulle på sygehuset for behandling, kan behandles i eget hjem eller på akutpladserne.

»Akutteamet rykker ud, når de får en henvendelse fra en praktiserende læge, hjemmesygeplejerske eller sygehuset, og vurderer, om man kan etablere et tilbud i hjemmet, eller om borgeren skal ind på en akutplads. Hvis der er behov for personale 24 timer i døgnet, men fokus er på plejen og ikke som sådan behandling, så kan man komme på en akutplads. Det kan typisk være, hvis man skal komme sig efter at have haft en sygdom. Kræver det behandling, skal man selvfølgelig stadig på sygehuset,« siger Mette Rohde.

Med akutteamet og akutpladserne har man ifølge Mette Rohde undgået 18-20 indlæggelser om måneden. Samtidig har kommunen fået et godt samarbejde med sygehus og praktiserende læger, og så er tilbuddet blevet taget godt imod af borgerne.

»Vores undersøgelse viste stor tilfredshed med at kunne være hjemme og få behandling i stedet for at være indlagt. Og det er jo næsten det vigtigste. Vi oplever også, at borgerne begynder at efterspørge, om de kan blive hjemme eller komme hurtigere hjem fra sygehuset, og det er jo rigtig positivt,« siger Mette Rohde.

Det er ikke kun inden for sundhedsområdet, men også hverdagsrehabiliteringen og forebyggelsen, kommunerne øger indsatsen. Og i Sønderborg Kommune er man godt i gang med begge dele. Man har blandt andet fået omkring 900 ansatte undervist i, hvordan de skal arbejde med hverdagsrehabilitering. Derudover har kommunen ansat fire træningsterapeuter, to fysioterapeuter og to ergoterapeuter, der tager med ud til borgere, der er udskrevet fra sygehuset.

»Her laver de en konkret handleplan i forhold til, hvad der skal til for, at den her borger får det funktionsevneniveau, de havde tidligere, eller i hvert fald det bedste de kan nå. Samtidig er vi godt i gang med at træne borgere, der kun har brug for vores hjælp til at få kompressionsstrømper på, til at kunne det selv. Så vi har valgt nogle fokusområder ud, men planen er selvfølgelig, at det skal vokse stille og roligt,« siger Bente Larsen, senior- og sundhedschef i Sønderborg Kommune.

Det er ikke kun i forhold til hverdagsrehabilitering, Sønderborg Kommune har kompetenceudviklet medarbejderne. Kommunen har også udarbejdet en oversigt over, hvilke faglige kompetencer en SOSU-hjælper, -assistent og sygeplejerske skal kunne i henhold til service- og sundhedsloven.

»Ingen skal være i tvivl om, hvad vi forventer, de kan. Så oversigten har vi lavet som en kæmpeplakat og pjecer, som hænger rundtomkring i gruppelokalerne og distrikterne, så man kan se, hvilke opgaver man bør kunne. Og hvis de ikke kan, så kompetenceudvikler vi dem,« siger Bente Larsen.

Hun forklarer, at kommunen desuden med succes kører et projekt sammen med skadestuen om faldforebyggelse. Når borgere bliver indlagt på skadestuen på grund af fald, starter de med at udfylde et skema, som vi får og kan følge op på. Desuden har man lavet en lille pixibog med symptomer til personalet, som generelt kan være med til at forebygge indlæggelser. 

Fælles kommunal indsats

Mange af kommunernes initiativer på sundhedsområdet henvender sig til de ældre, og i ÆldreSagen finder souschef Jens Højgaard det også glædeligt, at kommunerne har fået fokus på sundhedsindsatsen. Men han understreger, at kvaliteten skal være i orden.

»Det er rigtig positivt, at kommunerne laver særlige initiativer til at forebygge indlæggelser og styrker den sygeplejefaglige indsats. Der er også et stort behov, fordi hospitalerne udskriver patienter tidligere. Når det er sagt, kan vi jo ikke se kvaliteten af initiativerne ud fra tallene, og vi mener, der er behov for centrale retningslinjer og kvalitetskrav, som de kommunale sundhedstilbud skal leve op til,« siger Jens Højgaard.

Han henviser til, at eksempelvis kun en tredjedel af kommunerne ifølge ÆldreSagens undersøgelser lever op til kravet om højest en uges ventetid på genoptræning.

I kommunerne er man også meget bevidste om, at kommunernes sundhedsindsats ikke skal blive til 98 vidt forskellige indsatser. Det forsikrer Anny Winther, borgmester i Rebild og formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.

»Vi er i kommunerne i fuld gang med at udvikle vores tilbud, og vi har med udspillet om det nære sundhedsvæsen sat rammerne for vores fælles sundhedspolitik. Det stiller krav til os både politisk og fagligt om et tæt samarbejde, for hvis kommunerne skal være en stærk og tillidsvækkende del af sundhedsvæsenet, så må vi blive mere ensartede i vores sundhedsindsatser, end vi er i dag,« siger Anny Winther og fastslår, at kommunerne primært skal arbejde for løsninger gennem de fem KKR, hvor de allerede har aftalt fælles, forpligtende målsætninger.

Også når det kommer til konkrete tiltag som akutteam, arbejder kommunerne sammen, forklarer Mette Rohde, leder af det kommunale sundhedsvæsen i Viborg.

»I det samarbejde, vi har haft med sygehuset om akutteam, har Skive Kommune været med, og det vil sige, at de udbyder præcis det samme tilbud. De er bare organiseret på en anden måde. Nu er Silkeborg Kommune også kommet med i vores klynge. Og vi snakker om, at det er meget vigtigt at få de samme tilbud og de samme kompetencer og stå sammen om, hvad vi skal gøre,« siger Mette Rohde.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE