11. februar 2013

De unge er blevet mere lovlydige – fra Gedser til Skagen

De unge er blevet betydeligt mindre kriminelle i de senere år. Andelen af 15-19-årige, der bliver dømt efter straffeloven, er faldet kraftigt fra 2006 til 2011. Tendensen slår igennem i alle regioner og langt de fleste kommuner. Det er blevet mindre accepteret blandt unge at begå kriminalitet, og forebyggelsen er blevet bedre, vurderer eksperter.

Selv om skudepisoder og voldelige bandeopgør mellem unge mennesker til tider fylder meget i medierne, viser de tørre tal, at kriminaliteten blandt de helt unge er faldet markant i de seneste år. Hvor 22,1 ud af 1.000 15-19-årige fik en dom efter straffeloven i 2006, var tallet faldet til 16,9 i 2011. Det svarer til et fald på næsten en fjerdedel.

Tallene dækker ikke blot over, at markant færre har fået en dom, men at det samtidig er sket i en tid, hvor der er blevet væsentligt flere i aldersgruppen. Og Momentums kortlægning på baggrund af Statistikbanken viser, at den faldende ungdomskriminalitet ikke blot er et storby- eller udkantsfænomen. I alle fem regioner er andelen af dømte 15-19-årige faldet med mindst 17 procent. Og i hele 82 af de 98 kommuner er ungdommen også blevet mere lovlydig. Det gælder både i de største bykommuner og i mindre kommuner som Middelfart, Odder og Stevns. Samtidig gælder faldet praktisk talt alle typer af straffelovsovertrædelser, både tyverier, indbrud, hærværk og vold af ”simpel” og mere alvorlig art.

Lars Holmberg, lektor i kriminologi ved Københavns Universitet, peger på, at man i udgangspunktet aldrig kan vide, hvor meget der foregår, som forbryderne hverken bliver anmeldt, sigtet eller dømt for.

»Men med et så markant fald i andelen af dømte unge må vi gå ud fra, at der er tale om et reelt fald i ungdomskriminaliteten. Det skal ses i sammenhæng med, at den samme udvikling ses i de selvrapporteringsundersøgelser, som løbende bliver lavet blandt unge. Billedet er, at ungdommen simpelthen bliver tiltagende lovlydig,« siger Lars Holmberg.

De samme undersøgelser peger ifølge Lars Holmberg på, at de unges syn på kriminalitet har ændret sig.

»Man oplever det ikke længere som sejt, når andre unge gør noget kriminelt. For nogle år siden havde næsten alle unge eksperimenteret med kriminalitet, mens op mod halvdelen i dag slet ikke har begået noget, der ville være en strafbar handling. Og de tror heller ikke, at deres venner og jævnaldrende gør det så tit, som de gjorde tidligere. Dermed gør man det ikke længere så ofte for at være som de andre,« siger Lars Holmberg.

Det er ikke samfundets skyld

I Hjørring Kommune er andelen af dømte 15-19-årige faldet med hele 45 procent fra 2006 til 2011. Og SSP-konsulent Mads Hardahl-Haugaard kan godt genkende billedet af, at det er blevet mindre ”trendy” for unge at eksperimentere med kriminalitet, og det samme gælder i øvrigt stoffer, hvor en ny nordjysk undersøgelse viser, at debutalderen på det seneste er rykket et års tid tilbage.

Mads Hardahl-Haugaard peger også på en anden ændring i de unges adfærd, som kan være en del af forklaringen på den dalende kriminalitet.

»Engang sagde de unge jo som regel, at det var samfundets skyld, hvis noget gik skævt. Men det er næsten utænkeligt at høre længere, og nu bebrejder de unge som regel sig selv. Vi møder rigtig mange, som har ondt i livet og ikke føler, at de kan leve op til de krav, som de selv og andre stiller til dem. Tendensen er gået fra at skade andre og deres ting til at skade sig selv,« siger Mads Hardahl-Haugaard.

Én ting er, hvordan ungdommen har udviklet sig, og hvad det betyder for den faldende ungdomskriminalitet. Noget helt andet er, i hvilken udstrækning samfundets indsats har betydet noget. Det findes der ingen valide forskningsresultater på, men programleder Jill Mehlbye fra forskningsinstitutionen KORA har beskæftiget sig indgående med kriminalitetsforebyggelse og SSP-samarbejde i kommunerne, og hun er ikke i tvivl om, at der er blevet langt mere fokus på området.

»Kommunerne har virkelig lagt politikken om med fokus på forebyggelse og er blevet meget mere opmærksomme på at samarbejde med andre aktører og sætte tidligt ind, når man opdager et barn med problemer. Der er i dag meget mere fokus på den tidlige indsats ved at gå ind i familierne, inden der er brug for større foranstaltninger,« siger Jill Mehlbye.

Både Jill Mehlbye og Lars Holmberg, lektor i kriminologi ved Københavns Universitet, peger på, at vi desværre ved alt for lidt om effekten af den forebyggende indsats. Men Lars Holmberg fremhæver, at forebyggelsen er gået mere i retning af de indsatser, som har dokumenteret effekt.

»Man kan helt generelt sige, at der er stor fokus på at lave forebyggelse på en måde, man ved, der virker. Og der er en række ting, som man ikke længere gør. Man ved i dag, at forebyggelse kan have en negativ virkning på unge, hvis man for eksempel laver store kampagner, der sætter fokus på en bestemt problematik. Det kan give nogle unge en opfattelse af, at det er så stort og udbredt, at de da også bør prøve det,« siger Lars Holmberg.

Bekymringssamtaler med unge

I Kolding Kommune sidder byrådsmedlem Iver Pedersen (V) som formand for Tryghedsrådet med det politiske ansvar for at forebygge kriminalitet. Han kan glæde sig over en solstrå-lehistorie, idet andelen af dømte 15-19-årige er faldet med hele 46 procent fra 2006 til 2011. I 2006 blev 142 unge koldingensere dømt – svarende til 25,9 ud af 1.000 unge – mens tallet kun var 83 – svarende til 14 ud af 1.000 unge – i 2011.

Iver Pedersen mener, at et tættere SSP-samarbejde mellem skoler, kommune og det lokale politi er en væsentlig forklaring på den positive udvikling. Han er selv tidligere kriminalinspektør og leder af politistationen i Kolding og har derfor erfaring fra begge sider af bordet.

»Når der er tegn på, at en ung mistrives, er alle i nærheden opmærksomme på, at de kan tage fat i politiet eller socialforvaltningen og sige, at de er lidt bekymrede for Michael. Så tager lokalpolitiet en samtale med Michael og hans forældre, og alt andet lige har det en positiv effekt. Politiet har en vis autoritet, ikke mindst når de fortæller, hvor galt det kan gå,« siger Iver Pedersen.

De såkaldte bekymringssamtaler har efterhånden været brugt i Kolding i 10-15 år, men er ifølge Iver Pedersen blevet mere og mere effektive og indarbejdede i rutinerne hos både kommunen og politiet. Derudover mener han, at det har haft en positiv virkning på ungdomskriminaliteten, at man landspolitisk siden midt i 00’erne har haft særlig fokus på – og givet udvidede ressourcer til – at bekæmpe problemer og kriminalitet i ghettoområder.

»Vi forholder os langt mere klart til problemerne i dag end tidligere. Vi erkender, at Michael har et problem, hvor vi tidligere var mere forsigtige. I ghetto-områderne er der også kommet flere faste betjente, og det er nødvendigt. Man skal forsøge at genskabe en landsbystemning, hvor folk kender betjentene, og hvor man kan tage fat i Muhameds far, hvis der er problemer med Muhamed,« siger Iver Pedersen.

I Hjørring Kommune har en tidlig indsats også været kodeordet for de tre SSP-konsulenter i de seneste år, fortæller SSP-konsulent Mads Hardahl-Haugaard. Derfor bruger de også ressourcer på oplæg for både forældre og unge om eksempelvis mobning og faremomenterne ved internettet, samtidig med at et netværk af lærere på alle overbygningsskoler melder ind, hvis en elev er ved at bevæge sig ud på et skråplan.

»Derudover har vi ændret det primære fokus fra samtaler med de unge til i stedet at gøre forældrene bedre i stand til at håndtere de unges adfærd. Vores erfaring er, at det virker bedre at tage fat i forældrene, og derfor gør vi langt mere ud af det nu. Vi taler med forældrene om, hvilke kampe de skal tage, og hvornår de skal vælge at stå fast på en grænse, selv om den unge ikke umiddelbart respekterer den,« siger Mads Hardahl-Haugaard.

Lovlydige nordjyder

Derudover er SSP-konsulenterne i Hjørring også som hovedregel med, når politiet afhører unge i forbindelse med en forbrydelse. Og hver måned er der fast møde med politiet, hvor man briefer hinanden om unge, der nærmer sig lovens kant.

Nordjylland er den region, som kan bryste sig af det største fald i ungdomskriminaliteten. Andelen af dømte 15-19-årige i det nordjyske faldt med hele 30 procent fra 2006 til 2011. Politikommissær Ted Andersen er chef for afdelingen for Kriminalpræventiv forebyggelse i Nordjyllands Politi, og han mener også, at et mere velfungerende samarbejde mellem kommuner og politi i de seneste år er en af forklaringerne på det markante fald.

»Vi har efterhånden fået nedbrudt de kulturelle forskelle mellem faggrupperne i SSP-samarbejdet. Og vi har formaliseret samarbejdet med kommunerne, så mødefrekvensen er blevet højere, og det er mere struktureret, hvordan vi gennemgår de forskellige sager. Samtidig forsøger vi at finde løsninger for de unge, lige så snart vi bliver opmærksomme på, at de har nogle udfordringer,« siger Ted Andersen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk