25. februar 2013

Akademikere løber med lediges uddannelse

Akademikere og andre højtuddannede er dem, der oftest bruger retten til seks ugers selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere, viser ny Momentum-analyse. Evaluering af ordningen viser ellers, at selvvalgt uddannelse kun har effekt for lavtuddannede og decideret negativ beskæftigelseseffekt for højtuddannede.

Samfundet brugte i 2012 næsten en halv milliard kroner på selvvalgt uddannelse til ledige dagpengemodtagere. Men en ny Momentum-analyse viser, at uddannelsen mest bruges af højtuddannede, som ikke har gavn af den. Derimod er lavtuddannede og ufaglærte ikke nær så flittige til at bruge ordningen.

De fem a-kasser, hvis ledige medlemmer bruger selvvalgt uddannelse mest, er i nævnte rækkefølge ledernes, journalisternes, magistrenes, akademikernes og økonomernes a-kasser. Blandt dagpengemodtagere i de grupper har 25-29 procent brugt selvvalgt uddannelse inden for de seneste to år. Til sammenligning er der kun næsten halvt så mange (13-16 procent) af de ledige medlemmer i NNF’s, FOA’s og 3F’s a-kasser, som har taget selvvalgt uddannelse. Disse a-kasser organiserer primært lavtuddannede og ufaglærte.

Det står i skærende kontrast til, at en evaluering af ordningen med selvvalgt uddannelse, som konsulentfirmaet Rambøll gennemførte for Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2011, viste, at selvvalgt uddannelse netop kun har en vis positiv effekt for de lavest uddannede, mens det havde decideret negativ effekt for højtuddannede. Det skal forstås på den måde, at de, der havde taget selvvalgt uddannelse, var længere tid om at komme i arbejde end ledige på samme uddannelsesniveau, som ikke tog selvvalgt uddannelse. Samtidig viste evalueringen også, at 9 ud af 10 ledige, som havde deltaget i selvvalgt uddannelse og var kommet i job efterfølgende, ikke selv mente, at uddannelsen havde direkte betydning for, at de kom i job.

Da Arbejdsmarkedskommissionen i sommeren 2009 kom med dens anbefalinger til, hvordan danskerne skulle komme til at arbejde mere via blandt andet en mere effektiv beskæftigelsesindsats, var en af anbefalingerne, at de seks ugers selvvalgt uddannelse skulle sløjfes. Og Arbejdsmarkedskommissionens daværende formand Jørgen Søndergaard, direktør i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, mener, at den nye Momentum-analyse sætter en tyk streg under den anbefaling.

Han er ikke overrasket over, at de højtuddannede bruger selvvalgt uddannelse mest, fordi de i forvejen er mest motiverede for uddannelse. Men set fra et samfundsperspektiv giver det ikke mening, fordi det ikke er manglende uddannelse, der forhindrer akademikere og andre højtuddannede i at finde job.

»Jeg mener, at ordningen bør afskaffes. Det er en mærkelig måde at bruge samfundets penge på, at man siger til de ledige, at de bare må tage den uddannelse, de har lyst til. Uddannelse og kurser er fint, hvis det sker som en del af et forløb i jobcentret, hvor man kommer frem til, at det kan være vejen til et bestemt job eksempelvis at tage AMU’s transportuddannelse. Men at lade de ledige uddanne sig ud i det blå hjælper dem ikke i job,« siger Jørgen Søndergaard.

Pengene kan bruges bedre

KL har også tidligere foreslået at målrette ordningen om selvvalgt uddannelse langt mere og i stedet bruge midlerne til mere målrettet uddannelse for de svageste ledige. Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, mener, at selvvalgt uddannelse er forkert brug af ressourcerne i beskæftigelsesindsatsen.

»Selvvalgt uddannelse er blevet et tag selv bord for alle ledige, uanset hvor meget uddannelse de har i forvejen, og om uddannelsen overhovedet øger deres chance for at få et job. I de kommunale jobcentre kan vi blot se til, mens højtuddannede nyledige bruger offentlige penge på kurser uden effekt, og pengene kunne være brugt langt bedre på en stærkere, skræddersyet indsats over for de svageste ledige,« siger Jacob Bundsgaard.

Selvvalgt uddannelse skal tages meget bogstaveligt, idet hverken det kommunale jobcenter eller a-kassen kan blande sig i, hvilken uddannelse den ledige tager i de seks uger. Den ledige får fuld dagpengeydelse under uddannelsen. De eneste betingelser er, at de ledige stadig skal være parat til at tage et job, og uddannelsen mindst skal være på niveau med den uddannelse, de ledige har i forvejen. Samtidig kan den selvvalgte uddannelse kun bruges i de første seks måneders ledighed for unge under 25 år og i de første ni måneder for ledige over 25 år.

Venstre er også stærkt skeptisk over for ordningen om selvvalgt uddannelse for ledige. Partiet stillede uden held et ændringsforslag til finansloven for 2013, hvor man foreslog, at selvvalgt uddannelse for ledige helt skulle sløjfes. Og arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs kalder det spild af offentlige penge, at man i 2012 brugte cirka 480 millioner kroner på ordningen.

»Den nye analyse er endnu et tegn på, at den ordning ikke er målrettet mod de rigtige. Der er ikke påvist nogen nævneværdig effekt af selvvalgt uddannelse, og derfor mener vi helt klart, at ordningen som minimum bør begrænses og målrettes langt mere mod de lavest uddannede, som har mest brug for den,« siger Ulla Tørnæs.

LO-sekretær Ejner K. Holst er ærgerlig over, at LO-forbundenes ledige medlemmer ikke bruger selvvalgt uddannelse nær så meget som de mere højtuddannede grupper. Og han mener, at både fagforeninger, a-kasser og jobcentre bør blive bedre til at gøre de ufaglærte og lavtuddannede ledige opmærksomme på mulighederne i selvvalgt uddannelse. Samtidig mener LO-sekretæren, at uddannelsesinstitutionerne bør geares bedre til at tilbyde færdige ”pakker”, som giver mening inden for de seks ugers selvvalgt uddannelse.

Ejner K. Holst vil dog heller ikke afvise, at adgangen til ordningen bør målrettes mere mod de ufaglærte og lavtuddannede grupper.

»Det er da tankevækkende, hvem der bruger selvvalgt uddannelse mest. De, der allerede har mest uddannelse, får endnu mere. Men det er den eneste universelle rettighed, de ledige har tilbage, og derfor skal vi tænke os godt om, før vi piller ved den,« siger Ejner K. Holst.

Udgifter stiger igen

Selvvalgt uddannelse stammer helt tilbage fra Poul Nyrup Rasmussens regering i sidste del af 1990’erne, og selv om de borgerlige partier også var stærkt skeptiske over for ordningen, da VK-regeringen var ved magten, fik de ikke afskaffet den. Efter at have set udgifterne eksplodere fra cirka 250 millioner kroner i 2007 til over 600 millioner i 2010, lykkedes det dog at samle flertal for et prisloft på den selvvalgte uddannelse i finansloven for 2011. Det betød, at udgifterne blev næsten halveret fra 2010 til 2011, men da prisloftet fik kritik for i særlig grad at ramme de lavest uddannedes muligheder for at tage eksempelvis erhvervskørekort, afskaffede den nuværende regering prisloftet pr. 1. april 2012, hvilket igen har fået udgifterne til at stige kraftigt.

Selv om det er krisetider, og regeringen i øjeblikket leder med lys og lygte efter besparelser, der kan finansiere en ny vækstpakke med blandt afgiftslettelser til erhvervslivet, er Socialdemokraterne ikke umiddelbart parate til at målrette den selvvalgte uddannelse. Arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen mener ikke nødvendigvis, det er forkert brug af de økonomiske midler, at de højtuddannede ledige er de flittigste brugere af selvvalgt uddannelse.

»Vi kommer selvfølgelig også til at diskutere selvvalgt uddannelse i den forestående diskussion om beskæftigelsesindsatsen. Men jeg vil jo ikke udelukke, at de højtuddannede har brug for et kursus eller noget uddannelse, som kan få dem tættere på et job. Men hvis de bare tager et kursus for sjov, er det selvfølgelig ikke i orden,« siger Leif Lahn Jensen.

Han erkender, at jobcentrene ikke kan bestemme, hvilken selvvalgt uddannelse de ledige tager. Men den socialdemokratiske ordfører mener alligevel, at jobcentrene kan blive bedre til at tilskynde de ufaglærte og lavtuddannede til at bruge muligheden for selvvalgt uddannelse og rådgive om, hvilke kurser der bedst kan føre til job.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Analyse: Marie Brøndsager Bager og Sune Gerts Larsen, KL’s Analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE