28. februar 2013

7. Erfaringer og links

Arbejdet med progressionsmålinger har skærpet samarbejdet med anden aktør.

I Esbjerg lader man anden aktør måle progression med udgangspunkt i sagsbehandlerens bestilling. Og sagsbehandleren følger progressionen ved samtaler/kontaktforløb. Erfaringen fra Esbjerg er, at det fungerer bedst, hvis sagsbehandleren definerer hvilke indsatsområder (delmål) der skal arbejdes med og måles progression på. Esbjerg holder løbende dialogmøder mellem sagsbehandler og tilbud mhp. at udvikle fælles sprog/vurderinger af scoring på progressionsskalaerne, så niveauerne bliver så ensartede som muligt.

Vejle har udrullet progressionsmålingerne til alle tilbud. Når sagsbehandler uddelegerer borgeren til et tilbud, angiver sagsbehandler hvilke indikatorer, der primært skal arbejdes med, og angiver hvor på skalaen, borgeren vurderes at befinde sig. Tilbuddet scorer derefter borgeren hver 14. dag.
De borgere, som forbliver i jobcentret eller i jobcentrets interne tilbud scores ligeledes hver 14. dag. Sagsbehandlere holder løbende overdragelsesmøder med anden aktør, så der sikres en fælles forståelse af indikatorer og scoring.

Aarhus kommune har bl.a. udviklet et koncept til at måle progressionen hos udsatte og handicappede børn og unge. Der 7 fokusområder i projektet; udvikling og adfærd, familieforhold, skole og beskæftigelse, sundhedsforhold, fritid og venskab, hverdagsliv, misbrug og kriminalitet.  

I Aarhus har måling af progression styrket prioritering og effektivisering af indsatsen. Den systematiske viden om indsatsernes virkning giver bedre mulighed for at gennemføre en overordnet prioritering og ressource allokering og sikre mere fokuserede og målrettede tilbud til borgerne. Endvidere har det skabt en trædesten for læring og udvikling. Den systematiske viden giver et overblik over, hvor indsatsen er god og hvor der er behov for forbedringer. Og det inviterer til refleksion om hvorfor og hvordan. Og det har givet øget gennemsigtighed og profilering af kommunen.

Skanderborgs erfaringer med at udarbejde spørgsmål/indikatorer og indsamle data er, at det fungerede godt at udvælge medarbejderrepræsentanter fra alle områder i forbindelse med udarbejdelse af spørgsmål og udvælgelse af indikatorer. I skanderborg var deten udfordring at begrænse sig, da Skanderborg gerne ville have svar på alt. Skanderborgs erfaringer derfor, at man skal være opmærksom på, at processen tager en tid og kræver forberedelse af deltagerne.

7.1 Links til spørgebatterier og andet materiale
Nedenfor er der samlet materiale om udarbejdelse og brug af progressionsmålinger. Equipped For the Future indeholder en række indikatorer for hvilke sociale egenskaber en person skal besidde for, at kunne indgå velfungerende på en arbejdsplads.

 

 

Tryk her for at komme tilbage til hovedsiden om startkit til progressionsmålinger

YDERLIGERE MATERIALE

  • 7.1 Aarhus_beskrivelse af projektet

  • 7.2 Eksempel på grafisk borgerrapport fra vejle

  • 7.2 Integro spørgeskema

  • 7.2 væksthuset-pointsystem-februar-2009

  • 7.2 Eksempel på grafisk borgerrapport fra vejle

  • 7.2 Esbjerg_ eksempler på indikatorer

  • 7.2 InspirationscasesForandringsteori Struerwww 2pdf

  • 7.2 Integros bud på spørgeskema hos anden aktør7 10 10

  • 7.2 Marselisborg Unges springbræt til arbejde

  • 7.2 New insight - evaluering af anden aktør_ guide-til-borgerinterviews

  • 7.2 Progressionsmaaling frederiksberg

  • 7.2 Rebild_Unge_Spørgsmål til progressionsmåling_New Insight

  • 7.2 Skanderborg indikatorer i Familien i centrum

  • 7.2 Vejle Resultatbaseret styring spørgeguide

  • 7.2 Vejle_ spørgsmål til sygemeldte_ Styring-skema

  • 7.2 væksthuset guide-til-borgerinterviews

  • 7.2 væksthuset guide-til-virksomhedsinterviews

  • 7.2Integro - Borgervurdering som Progressionsværktøj

  • 7.2Rebild_Unge_Spørgsmål til progressionsmåling_New Insight