28. februar 2013

6. Indsamling og brug af data

De data der indsamles fra målingerne kan anvendes på mange niveauer i organisationen. Politikere har naturligvis ikke behov for de samme oplysninger som den medarbejder, der er direkte ansvarlig for indsatsen.

Du kan trykke på overskifterne nedenfor for at hoppe direkte til afsnittet.

Inden man tager stilling til indsamling og brug af data kan det være relevant at overveje følgende:

  • Hvem skal indsamle data/”score” borgerne
  • Hvem skal analysere på indikatorerne
  • Hvem skal rapporterer på data
  • Hvem skal bruge data og hvordan skal de formidles
  • Hvad kræves der af ressourcer fra de personer, der involveres i dataindsamlingen?

Der findes ikke noget entydigt svar på hvem, der skal foretage målingen. Det afhænger af, hvad man skal bruge målingerne til. Hvis målingerne skal bruges til at benchmarke tilbud, er det vigtigt at overveje om, om man får valide data, hvis medarbejderne hos leverandøren er de eneste, der udfører målingerne.

Hvis målingerne skal bruges til udvikling af indsatsen, vil det være hensigtsmæssigt, at medarbejderne i tilbuddet udarbejder målinger i dialog med borgerne.

Det kan også være relevant, at lade borgen score sig selv. Selvvurderingen kan styrke dialogen med borgerne om evt. divergerende opfattelser.

Resultaterne kan bruges i dialogen med borgeren, for at sikre fokus på forsat udvikling frem mod job eller uddannelse. De kan også bruges af den enkelte sagsbehandler eller i et sagbehandlerteam til at vurdere indsatsen for hver enkelt borger. Ledelsen kan bruge resultaterne til at vurdere effektiviteten af de forskellige tilbud eller indsatsen for en bestemt målgruppe. Resultaterne kan også bruges af politikere til at vurdere, prioritere og sætte retning for indsatsen. Sidst med ikke mindst kan resultaterne formidles til kommunens borgere og til medierne for at sikre gennemsigtighed i forhold til kommunens service.  

I Aarhus kommune får politikere og ledelse i kommunen overblik over resultaterne én gang i kvartalet. Dermed får det politiske og ledelsesmæssige niveau løbende information om, hvordan det samlet set går de udsatte og handicappede børn og unge i kommunen.

Anvendelses-perspektiver

Styring
- prioritering, allokering

Læring og udvikling
- forbedringer, kvalitet

Oplysning
- profilering, transparens

Kilde: Aarhus kommune Center for socialfaglig udvikling

I de følgende afsnit er der eksempler på hvordan resultaterne kan formidles for de forskellige målgrupper.

Til toppen

Præsentation af resultater til borgeren
Det er afgørende at målingerne understøtter dialogen med borgeren, hvis sagsbehandleren har svært ved at formidle budskabet, bliver målingerne en barriere i samtalen i stedet for en hjælp. Derfor skal resultatet af målingerne visualiseres, så det er let for borgerne at se udviklingen og dermed skabe grobund for selvrefleksion og handling.

Eksempel fra vejle på figur for en borger på indikatoren arbejdsidentitet

Kommentarer
2012-03-29: Har ikke været i job siden år 2008 og tror ikke han kan.
2012-04-29: Opnået større faglig afklaring via tilbud.
2012-06-19: Fundet praktikplads

Til toppen

Opfølgning på den enkelte borger
Hvis målingerne skal sikre læring og øge kvaliteten og effekten af indsatsen, er afgørende at medarbejderne har et godt overblik, så de hurtigt kan vurdere den enkelte borges udvikling.

I Aarhus kommune fastsættes både en status og et mål for udviklingen for de udsatte og handicappede børn og unge. Derfor er det muligt både at opgøre, om der er sket en udvikling med borgerne, mens de har været i tilbuddet og om det mål, som blev fastsat ved visitationen til tilbuddet er nået.

Eksempel på resultatdokumentation for en ung på samtlige indikatorer:

Forklaring på figuren
Bolig (Ingen progression): Den unge har ikke udviklet sig under forløbet, selvom det var målsætningen (ex. Status ved indskrivning=3, mål ved indskrivning=2, status ved opfølgning=3)

Arbejde og uddannelse (Progressionsmål opfyldt): Den unge har udviklet sig positivt på indikatoren, og målet er nået (ex. Status ved indskrivning=2, mål ved indskrivning=1, status ved opfølgning=1)

Fritid og daglige aktiviteter (Progression): Den unge har udviklet sig positivt på indikatoren, men målet er ikke nået (ex. Status ved indskrivning=3, mål ved indskrivning=1, status ved opfølgning=2)

Netværk (Uproblematisk): Den unge var uden problemer på indikatoren ved både ind- og udskrivning (ex. Status ved indskrivning=0, mål ved indskrivning=0, status ved opfølgning=0)

Økonomi (Negativ progression): Den unge har udviklet sig negativt på indikatoren (ex. Status ved indskrivning=0, mål ved indskrivning=0, status ved opfølgning=1)
Somatisk og psykisk helbred (Fastholdelsesmål opfyldt): Status for den unge er det samme ved ind- og udskrivning, og det var målsætningen at barnet/den unge skulle fastholdes på dette niveau (ex. Status ved indskrivning=3, mål ved indskrivning=3, status ved opfølgning=3)

Kilde: Aarhus kommune Center for socialfaglig udvikling

Til toppen

Benchmarking af tilbud
Resultatdokumentation af tilbuddene sikrer systematisk viden om indsatsernes virkning. Hermed styrkes ledelsens muligheder for at prioritere og allokerer ressourcerne mere effektivt. Resultat­dokumentationen af tilbuddene målretter og styrker kvaliteten af indsatsen i tilbuddene og af visitationen fra kommunen.

I vejle scores borgerne i forbindelse med jobsamtalerne i jobcenteret. Ved visitationen til tilbud sker der en forventningsafstemning om mål og hvilke indikatorer, der måles på. Vejle har følgende grafiske overblik over resultaterne for de enkelte tilbud.

Borgernes udvikling fordelt på tilbud 2. kvartal 2012

I Aarhus kommune opgøres resultaterne samlet for hvert tilbud og samlet for alle tilbud. Figuren nedenfor viser de samlede resultater.

Figuren nedenfor er et eksempel på en samlet afrapportering for ét tilbud. Figuren giver et overblik over, hvilken progression de unge på det pågældende tilbud opnår. Figuren besvarer således spørgsmål som: På hvilke områder opnår de unge på tilbuddet samlet set stor progression? Hvilke områder kan måske kræve lidt ekstra fokus, enten fordi kun en lille andel opnår positiv progression, eller fordi en relativ stor andel opnår negativ progression?

Figuren siger ikke direkte noget om, hvor problembelastede de unge er på de enkelte indikatorer ved indskrivning. Derfor har Aarhus kommune også udarbejdet nedenstående figur, som viser de unges belastning og hvor der primært opnås progression i tilbuddet. Hele søjlen viser, hvor stor den gennemsnitlige problembelastning var ved indskrivning, og det grønne område viser den gennemsnitlige forbedring. Hvis der var tale om en gennemsnitlig forværring, ville området være rødt. Denne figur besvarer spørgsmål som: Hvilke indikatorer er de unge især belastet på ved indskrivning? Er tilbuddet bedst til at skabe progression for dem, hvor problembelastningen ved indskrivning var relativ høj – eller relativ lav? Eller er der ingen sammenhæng?

Progressionsmål kan med fordel sammenholdes med andre oplysninger, hvis man ønsker et samlet billede af indsatsen overfor borgerne.

  • Baggrundsvariable på borger (køn, alder, herkomst ledighedslængde m.v., målgruppeindplacering)
  • Aktiviteter (tilbud, samtaler, fremmøde m.v.)
  • Er de rette betingelser til stede
  • Slutmål for indsatsen (job, uddannelse, tilbud i privat virksomhed, ændring i match, indstilling til FØP/rehabiliteringsforløb, sygemelding m.v.)

Til toppen

Tryk her for at komme tilbage til hovedsiden om startkit til progressionsmålinger

YDERLIGERE MATERIALE