28. februar 2013

2. Otte gode grunde til at gå i gang

Der er mange gode grunde til at måle progression. Nedenfor er kort beskrevet 8 gode grunde til at gå i gang.

De 8 gode grunde er:

  1. Opstille mål – Gør vi en forskel for borgerne?
  2. Værdisætte indsatsen – virker det - hvorfor – kan det betale sig?
  3. Fremmer innovation og udvikling af indsatsen
  4. Styrings- og kvalitetssikringsværktøj – hvad får vi for pengene
  5. Styrker fagligheden og giver fælles mål, fælles sprog, fælles løsninger
  6. Dialogværktøj til mere resultatskabende samtaler
  7. Stærkt ledelsesredskab
  8. Styrker kommunens troværdighed

Du kan trykke på hver af overskrifterne, og komme direkte til afsnittet.

 

1. Opstille mål – Gør vi en forskel for borgerne
Måling af den enkelte borgers progression, sætter fokus på borgeren frem for systemet 

Den første og bedste grund til at gå i gang med at måle progression, er ønsket om at gøre en forskel for borgerne. Hvis indsatsen ikke gør en forskel, er det spild af borgernes tid og samfundets penge. Derfor skal man selvfølgelig måle, om indsatsen får borgerne i job eller uddannelse.

For mange borgere ligger job og ordinær uddannelse desværre ikke lige om hjørnet. Derfor er det vigtigt at have nogle bud på, hvordan ”tættere på arbejdsmarkedet” kan konkretiseres og dokumenteres.

Forandringsteori eller Programteori bruges af mange kommuner til at blive skarp på målet med indsatsen. Hvis forandringsteorien kobles med progressionsmålinger, bliver målingerne retnings­givende for, hvad der er vigtigt at have fokus på i indsatsen. Man skaber mulighed for løbende opfølgning af, hvordan borgerne klarer sig i forhold til de opstillede mål. Borgeren kommer med andre ord i centrum for indsatsen.

Skanderborg byråd vil have en indsats, som tager udgangspunkt i de unges behov frem for organisationens behov. Derfor vedtog de en politisk vision for en helhedsorienteret ungeindsats, der går på tværs af afdelinger og forvaltninger.  Medarbejdere fra ni afdelinger på tværs af tre forvaltninger omsatte visionen til praksis. De beskrev, hvad der er afgørende for, at en ung bliver i stand til at gennemføre en uddannelse.

Skanderborg Kommune bruger ”resultatbaseret styring” som redskab i arbejdet med unge uden uddannelse. Formålet med at arbejde med resultatbaseret styring i Skanderborg Kommune var at sikre fælles fokus i indsatsen og få en dokumentationsmodel, som skaber mere systematisk viden om kvalitet og effekt af indsatsen.

Til toppen

 

2. Værdisætte indsatsen – virker det - hvorfor – kan det betale sig?
Måling af progression giver mere systematisk viden om, hvilken indsats der virker for hvem

Der bruges mange offentlige midler på beskæftigelsesindsatsen – ikke mindst for de ikke-arbejdsmarkedsparate. Derfor er der øget interesse for, hvad samfundet får for pengene. Der findes få deciderede effektanalyser af indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate. De, der er lavet, har primært fokuseret på den kortsigtede beskæftigelseseffekt. Derfor støtter kommunerne sig primært til de mange evalueringer af enkeltstående indsatser og metoder, som trods alt giver nogle indikationer på, hvad der virker.

Med progressionsmålinger bliver det muligt at skabe et mere systematisk overblik over borgernes løbende udvikling. Dermed kan man begynde at kaste bedre lys over virkningerne af indsatsen. Progressionsmålinger er med andre ord et redskab til at sikre mere viden om sammenhængen mellem indsats og effekt. Hvis ressourcerne skal bruges effektivt, er det afgørende at få mere viden om, hvilken indsats der virker for hvem, hvorfor og under hvilke omstændigheder.

Til toppen

 

3. Fremmer innovation og udvikling af indsatsen
Progressionsmålinger kan bruges som redskab til at styrke innovation og en mere evidensbaseret praksis

Når Kommunerne begynder at koble indsats og effekt via målinger på borgernes progression, åbnes der en ny dør for udvikling af indsatsen. Svar rejser med andre ord nye spørgsmål såsom: Hvad er sammenhængen egentlig mellem indsats og effekt? Virker det altid sådan? Hvad er de virksomme mekanismer, der får indsatsen til at virke?

Progressionsmålinger gør det muligt at spotte, om der er områder, man ikke har nok fokus på eller undersøge, hvorfor det går godt på områder med gode resultater. Dermed kan man sprede gode tilgange og erfaringer i organisationen. Fokus på progression for borgerne kan dermed skabe progression i indsatsen. Arbejdet med forandringsteori og progressionsmålinger kan fungere som et dynamisk redskab til at styrke innovation i indsatsen.

Da Vejle Kommune begyndte at fastlægge mål, delmål og tilhørende progressionsmålinger for deres sygemeldte borgere, fandt jobcenteret ud af, at det ikke var effektivt, at opdele de sygemeldte efter diagnoser eller sygdomsgrad. Jobcentret kunne skabe bedre resultater ved at etablere en anerkendende dialog med borgerne om deres ”sygdoms- eller arbejdsidentitet”. Arbejdet med forandringsteori og progressionsmålinger åbnede øjnene for, at jobcenteret skulle have mere systematisk fokus på et helt andet område end sygdomsbekæmpelse. Vejle kommune igangsatte dermed en ny positiv spiral, hvor progressionsmålinger satte gang i ”progression” i indsatsen, som igen skaber progression for borgeren.

Til toppen

 

4. Styrings- og kvalitetssikringsværktøj – hvad får vi for pengene?
Måling af progression giver bedre mulighed for at prioritere og allokere ressourcerne, bedre visitation og større ansvarliggørelse hos interne og eksterne leverandører i forhold til deres resultater.

Det ligger lige for at anvende progressionsmålinger til ledelsesinformation, dokumentation og prioritering af indsatsen. Måling af progression gør det muligt at styre efter at få mere af det, der virker. Progressionsmålinger giver overblik over interne og eksterne leverandørers præstationer. Bestilleren af tilbud kan i højere grad se, hvad de får for pengene og har dermed bedre mulighed for at prioritere indsatsen.

Progressionsmålinger virker også som et effektivt redskab til at skærpe egen ordreafgivning. Flere Kommuner har erfaret, at måling af progression fremmer en mere præcis forventningsafstemning mellem bestiller og leverandør. Dialogen mellem bestiller og leverandør kvalificeres, fordi det bliver mere eksplicit formuleret hvilke præcise effekter, der forventes at komme ud af forløbet. Resultatet er ofte, at visitationen og kvaliteten af tilbuddene, bliver bedre.

En sidste med ikke uvæsentlig fordel ved progressionsmålinger er, at det bliver muligt at give en højere grad af frihed i tilrettelæggelsen og udøvelsen af indsatsen, når leverandøren kan ansvarliggøres på resultater.

Aarhus Kommune måler progressionen for børn og unge i sociale tilbud. Resultaterne afrapporteres til politikere og ledelse i kommunen én gang i kvartalet. Politikere og ledelse få dermed løbende information om, hvordan det går med børn og unge på de sociale tilbud kommunen bruger. Progressionsmålingerne fungere også som et redskab for relevante fagpersoner på området, så de får et overblik over barnet/den unges progression og institutionens performance. I Aarhus kommune har det styrket den overordnede prioritering og resourceallokering og givet mere fokuserede og målrettede foranstaltninger.

Til toppen


5. Styrker fagligheden og giver fælles mål, fælles sprog, fælles løsninger
Progressionsmålinger kan resultere i et mere fælles og mere nuanceret fagligt sprog og styrke den faglige vurdering

Når Væksthuset og Den flyvende hollænder skal nævne en rigtig god grund til at måle progression fremhæver de, at progressionsmåling har styrket en fælles forståelse af formål, forløb og resultater i det daglige arbejde. Målingerne tydeliggør behovet for fælles mål og en fælles faglig platform for organisationen.

Progressionsmålinger er på den måde et redskab til at skabe fælles sprog og fagligt retning blandt medarbejderne. Det kan både være inden for jobcentrets egen organisation og i samarbejdet med andre kommunale forvaltninger eller eksterne samarbejdspartnere.

Hvis progressionsmålingerne skal være valide forudsætter det entydighed i, hvordan den enkelte sagsbehandler tolker og scorer på målene. I beskæftigelsessystemet skal man ofte vurdere og beskrive borgerens ”bløde” kompetencer i forbindelse med arbejdsmarkedsparathed. Men hvordan definerer og gradbøjer vi de bløde kompetencer? Det viser sig ofte, at der er stor forskel på, hvordan vi hver især vurderer, at borgeren er kommet nærmere arbejdsmarkedet. Når vi måler progression er det nødvendigt at blive præcis og entydig - borgeren har rykket 2 point i forhold til troen på, at han kan komme i job, at han har et klart og realistisk jobmål osv.  Et ensartet måleniveau forudsætter dermed en fælles forståelse.

Fortolkningen af resultaterne kræver også en faglig dialog. Hvorfor er resultaterne som de er, og hvordan kan de blive bedre? Når man går i gang med at måle progression, er det nødvendigt at etablere et fælles sprog om, hvad der gør en forskel for borgeren. Der kommer mere viden i spil, som skal bearbejdes. Dermed sættes der spørgsmålstegn ved, om ”vi gør det, vi siger vi gør”? og ”hvad gør det, vi gør”?

Esbjerg kommune har oplevet, at arbejdet med progressionsmål har gjort det tydeligt, at forskellige faggrupper har forskelligt sprog (f.eks. på tværs af beskæftigelses- og socialindsats). Når der indføres progressionsmål på tværs af organisationen og eksterne tilbud, bliver man forpligtet på at definere et ”fælles sprog og en fælles forståelse”. Bevidstheden om det fælles ansvar er styrket, som resultat af dialogen.

Til toppen 

 

6. Dialogværktøj til mere resultatskabende samtaler
Progressionsmålinger understøtter den løsningsorienterede dialog med borgerne
Dialogen om progression kan bruges målrettet til at give borgeren ansvar og medbestemmelse på eget liv.

Mange oplever, at borgerne bliver meget engagerede og interesserede i at forbedre sig på de områder, der måles på. På Den flyvende Hollænder er særligt de pårørende meget optaget af progressions­målingerne, fordi de for første gang oplever andet end generelle vendinger, når de for information om, hvordan deres unge har det, og hvordan de udvikler sig.

Målinger målretter også dialogen mellem medarbejder og borger mod de emner, der kan være svært at rejse. Der skal tales eksplicit og detaljeret om udviklingspotentialer og ikke mindst de områder, hvor medarbejder og borger ser forskelligt på borgerens styrker og svagheder. Det styrker fokus på borgerens evne til selvrefleksion og selverkendelse.

Vejle Kommune oplever, at progressionsmålingerne fungerer som et dialogværktøj, der støtter den løsningsorienterede samtale med borgeren. Når jobkonsulenterne skal tale med borgerne om deres progression kan det ikke undgås, at samtalen bliver resultatorienteret. For at sikre, at dialogen giver borgerne mod på udvikling, har Vejle arbejdet med en anerkendende coachende tilgang til samtalen. I den løsningsfokuserede coaching støttes borgerne i at sætte mål - i respekt for de muligheder borgeren har for at gøre en forskel. Progressionsmålingerne i Vejle er derfor designet, så de understøtter den løsningsorienterede dialog med borgeren. 

 

Til toppen

 

7. Stærkt ledelsesredskab
Forandringsteori og progressionsmålinger giver mulighed for at lede organisationen, så den skaber gode resultater for borgerne.

Forandringsteorien og progressionsmålinger giver en god ramme for at lede sin organisation, så der er fælles forståelse og konsensus blandt medarbejderne om, hvilken retning organisationen skal i. Alle medarbejdere har via arbejdet med forandringsteorien været med til at formulere indsatsen over for de forskellige målgrupper.  Og når man via progressionsmålingerne får viden om, hvordan indsatsen virker, og om den fører til progression for borgerne, kan man som ledelse handle på et oplyst grundlag om effekten af indsatsen. 

Hvis der er progression for borgerne, ved man, at man er på rette spor – også i de tilfælde, hvor de langsigtede resultater i form af større grad af selvforsørgelse ikke er indtruffet.

Hvis der derimod ikke er progression i borgernes forløb, har man et godt grundlag for at udforske, hvorfor der ikke er progression. Er det indsatsen, som ikke har de effekter, som man regnede med? Eller er indsatsen ikke implementeret, som man havde aftalt? Er der særlige steder i organisationen, hvor borgernes progression er mindre udtalt end andre steder?

Afhængig af svarene på disse og lignende spørgsmål kan ledelsen træffe beslutninger, der kan understøtte, at organisationen når sine mål. Forudsætningen er, at ledelsen er modig og tager en åben dialog med medarbejderne om, hvordan resultaterne udvikler sig. Men denne dialog vil kunne ske på et stærkere grundlag, fordi man gennem progressionsmålingerne kender effekten af indsatsen, og ikke bare må læne sig op af fornemmelser.

Til toppen

 

8. Styrker kommunens troværdighed
Måling af progression styrker politikernes dialog med medierne.

Aarhus kommune har et klart mål om at progressionsmålinger udover at sikre høj kvalitet også skal fremme en konstruktiv dialog om det specialiserede socialindsats. Kommunen lægger årsrapporterne på hjemmesiden, så der er fuld gennemsigtighed om resultaterne af indsatsen. Kommunen bliver dermed mindre følsom, når sager kommer i medierne og kan i højere grad styre og prioritere indsatsen på baggrund af resultater frem for enkeltsager.

 Til toppen

 

Tryk her for at komme tilbage til hovedsiden om startkit til progressionsmålinger