28. februar 2013

1. Eksempler på organisationer, der brænder for progressionsmålinger

Vi har spurgt Væksthuset, Den flyvende Hollænder og Vejle Kommune om, hvorfor de måler progression og hvad der skal til for at skabe motivation for progressionsmålinger.

Tryk på et af navnene nedenfor for at hoppe til afsnittet om:
Væksthuset
Den Flyvende Hollænder
Vejle Kommune

Væksthuset

Væksthuset har store ambitioner med at bruge progressionsmålinger – de startede i det små, men er nu i gang med et storstilet forskningsprojekt.

Fakta om væksthuset

Væksthuset tilbyder individuel kompetenceafklaring og udvikling til mennesker på kontanthjælp og sygedagpenge. En del af overskuddet går til at udvikle og forske i nye tiltag indenfor den specialiserede beskæftigelsesindsats. I 2008 iværksatte Væksthuset et projekt, der skal give viden om, hvad der virker i indsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere. En del af projektet, er at måle progressionen for de borgere, der deltager i deres tilbud.

Væksthuset bruger programteori, som deres metode til at definere mål og målinger. I 2011 iværksatte de et større forskningsprojekt, der skal gøre det muligt at opstille generelle indikatorer for arbejdsmarkeds­parathed og måle den ”værditilvækst”, der for skabes borgeren. Du kan læse mere om projektet her.

 

Hvorfor måler de progression?

  • Fundamentet for Væksthuset har altid været at udvikle samarbejdet med borgerne. De vil vide mere og hvis det de gør, ikke virker, så gør de noget andet.
  • De jobcentre, som sender deres borgere til Væksthuset, skal vide om indsatsen gør en forskel.
  • Væksthuset er specialister i indsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere, som ikke umiddelbart kommer i job. Hvis de skal dokumentere effekten af deres arbejde, er det nødvendigt at måle på delmål.

Hvad skal der til for at skabe energi og motivation for progressionsmålinger?

  • Start småt!
    Væksthuset startede i det små med at  involvere medarbejdere, der nedskrev metoderelevante spørgsmål, som de brugte systematisk i samtalerne med borgerne. Projektet udviklede sig i takt med, at medarbejd­er­ne kunne se, at målingerne gav konkrete tegn på, at arbejdet med borgerne gjorde en forskel.  Meningen med målingerne er, at effekten kan ses i det daglige og i hvert enkelt forløb.  Det forudsæt­ter, at ledelsen holder fast og gør det til et kvalitetskrav, at der arbejdes professionelt med delmål og målinger. Når medarbejderne kan se, at deres arbejde faktisk rykker, stiger den faglige stolthed. Det skaber motivation at se positive resultater af sit arbejde – også for borgerne.
  • Brug målinger til refleksion og udvikling!
    Hvis progressionsmålinger bruges som et fagligt kvalifikationsredskab og læringsperspektivet bringes ind som en vigtig faktor, giver progressionsmålinger en platform for refleksion og faglig udvikling af medarbejderne. Progressionsmålinger har givet mere relevant efteruddannelse end mange kurser.
  • Brug målinger som en støtte i stedet for en tidsrøver!
    Progressionsmålinger skaber et fælles sprog og en platform for at tale om, det man gør med borgerne. Målinger kan f.eks. bruges til at ”sætte et spejl op for borgerne”, så de bliver mere bevidste om, hvordan andre reagere på deres adfærd. Dialogen om progression nuancerer med andre ord de samtaler, man har med borgerne.

Til toppen

Den Flyvende Hollænder

Den Flyvende Hollænder har en pædagogisk mission og deres brug af progressionsmålinger er tæt knyttet til deres mission.

Fakta om Den Flyvende Hollænder

Den Flyvende Hollænder er en døgninstitution på Nørrebro for alvorligt personfarlige unge. Den Flyvende Hollænder har udarbejdet et pædagogisk fundament, hvor progressionsmålene er indarbejdet som en form for operationalisering af de metoder, institutionen anvender, se vedhæftede link her.  Den Flyvende Hollænder har arbejdet med forandringsteori, som redskab til at definere mål og målinger.

 

Hvorfor måler Den  progression?

  • Fundamentet for Den Flyvende Hollænders overlevelse!
    Som institution er det afgørende at stille spørgsmålet - Hvad er vi her for?
    Progressionsmålinger dokumenterer og skærper fokus på målet med indsatsen.
    Kontrol af om målene nås, er ikke uden betydning – heller ikke for dem der skal betale for indsatsen.
  • Den organisatoriske kvalitet er vigtigere end individet!
    Progressionsmålinger er et godt redskab, hvis man har en mission om, at gå fra at være privatpraktiserende pædagog til kollektiv handling
  • Fra anekdote til systematik og fokus – hvorfor gør jeg, det jeg gør  
    Progressionsmålinger kan anvendes som et redskab til mere systematisk at basere den daglige praksis på definerede og så vidt muligt evidensbaserede metoder.

Hvad skal der til for at skabe energi og motivation for progressionsmålinger?

  • Ledelsen skal sælge varen og brænde for det
  • Målingerne skal give mening!
    Hvis ikke der er en fagligt accepteret begrundelse for at måle, taber man personalet, og så kan man lige så godt lade være. Skinmålinger er spild af tid.
  • Målinger styrker dialog og læring
    På Den Flyvende Hollænder har de udviklet målingerne i fællesskab og de bliver systematisk brugt som dialogværktøj. Målinger giver anledning til løbende refleksion over praksis og dermed revurdering og justering af det fælles fundament for institutionens praksis.

Til toppen

Vejle Kommune

Vejle Kommune vil have mere af det, der virker i den sociale indsats og beskæftigelsesindsatsen. Derfor vil Vejle måles på resultater og finde ud af, hvad der virker. Det skal ikke være subjektive vurderinger og antagelser, der skal styre indsatsen for borgerne.

Fakta om forløbet i Vejle Kommune

Vejle kommune startede med forandringsteoriworkshops med David Hunter i 2010.

Dernæst var Vejles ungeafsnit og sygedagpengeafdeling med i et pilotprojekt i 2011, sammen med jobcenter Esbjerg, hvor Rambøll var ansvarlige for processen. Det er ligeledes Rambøll, der har udviklet IT-værktøjet Results, som anvendes til progressionsmålingerne.

Primo 2012 blev systemet udrullet til hele arbejdsmarkedsområdet. Jobcenter Vejle måler progression på alle indsatsklare borgere, samt på de jobklare med risiko for langtidsledighed. Progressionen måles under de resultatskabende samtaler, som medarbejderne har med borgerne hver 14. dag – såvel internt i jobcentret, som ude hos de andre aktører.

En stor del af sagsbehandlerne har fået en coachuddannelse, og mange er nu i gang med systemisk efteruddannelse ved McMannBerg. Alt sammen støtter op om de resultatskabende samtaler og vores fokus på progression.

Tilgangen har givet et fælles sprog på tværs af afdelinger – og endda på tværs af forvaltninger, og gjort indsatsen mere sammenhængende for den enkelte borger. Vi anvender det ligeledes i et projekt sammen med familieafdelingen.

Resultaterne synliggøres i månedlige rapporter, og fremgår ligeledes af ledelsesinformation.

 

Hvorfor måler de progression?

  • Før målte Vejle kun alt eller intet – det vil sige om borgerne kom i job/blev raskmeldte osv.. Vejle vil gerne se på alt det, der ligger ind imellem. De manglede et redskab, som kunne vise de små skridt.
  • Arbejdet med progressionsmålinger styrker den socialfaglige vurdering. Samtalen med borgeren fokuseres på det der skal til for at nærme sig arbejdsmarkedet. Vi får en fælles forståelse på tværs af afdelingerne af, hvad der er relevant at arbejde med et dialogredskab til at snakke med borgeren om, hvor godt det går og et måleredskab til at se, om det virker.
  • Vejle vil sætte borgeren i centrum, inddrage borgeren og højne kvaliteten af dialogen med borgeren, fordi det er borgeren, der ved hvad der skal til for at han/hende kommer i job. Når borgeren føler sig inddraget, og har indflydelse på den indsats, der skal til, oplever Vejle et større ejerskab.
  • Vejle vil væk fra fokus på proceskravene, væk fra en masse detaljerede krav til indhold og metoder, som vores samarbejdspartnere skal anvende i arbejdet med borgerne. I stedet har Vejle sat fokus på progressionen og resultatet af indsatsen.
  • Vejle vil have den bedst mulige udnyttelse af de ressourcer, som de investerer i indsatsen. Derfor vil de sikre, at det de betaler for hos de andre aktører, også er det der virker for målgruppen. Progressionsmålingerne hjælper til at definere, hvad der virker for bestemte målgrupper. Derfor er Vejle klædt bedre på til at lave individuelle planer, som er tilpasset individet.

Hvad skal der til for at skabe energi og motivation for progressionsmålinger?

  • Det meget korte svar er: Kontinuerlig ledelsesfokus og ledelsesopbakning!
  • Medarbejderne skal have forståelse for formålet og en forventning om gevinst
    - Det giver forståelse for formålet at målingerne er i ægte symbiose med organisationens værdier. I Vejles tilfælde er det: Vi vil måles på resultater, vi vil inddrage borgeren, vi vil skabe en individuel indsats, som er tilpasset borgerens behov.
    - Og gevindsten er; masser af cases, forskning, og engagerede medarbejdere, ”der får chancen for at afprøve nye ideer”.
  • Det skal virke
    Mange bliver først overbevist, når de ser det virker. Derfor er det vigtigt at sikre en effektiv implementering med plads til justering, hvis første version ikke virker.

Til toppen

Tryk her for at komme tilbage til hovedsiden om startkit til progressionsmålinger