09. december 2013

To ud af tre ansatte i jobcentrene har en fortid i det private

Jobcentrene er blevet hårdt kritiseret for at kende for lidt til virksomhedernes virkelighed. Men ny undersøgelse viser, at to tredjedele af de ansatte på jobcentrene faktisk selv har arbejdet i det private erhvervsliv. Erhvervsorganisationen Dansk Industri er positivt overrasket.

Skrankepaver uden kendskab til virkeligheden på private arbejdspladser. De ansatte på jobcentrene har fået nogle gevaldige fur i de seneste års heftige debat om jobcentrenes arbejde og struktur, og et af de oftest fremførte argumenter er netop, at medarbejderne på de 94 jobcentre har al for lidt viden om og kontakt til private virksomheder.

En ny KL-undersøgelse rammer imidlertid en pæl gennem myten om, at de ansatte på jobcentrene kun har tilbragt deres liv på uddannelsesinstitutioner og offentlige kontorer. 63 procent af de ansatte har selv arbejdet i en privat virksomhed, inden de blev ansat på jobcentret. Og 10 procent har endda selv drevet virksomhed.

I erhvervsorganisationen Dansk Industri er chefkonsulent Thomas Qvortrup Christensen glad for at se de nye tal.

»Jeg er positivt overrasket over, at omkring to tredjedele har en eller anden form for erfaring fra det private erhvervsliv. Det er en ret stor andel, og det har betydning for kvaliteten af jobcentrenes vejledning af de ledige i forhold til jobåbninger i det private erhvervsliv. Det skal være et omdrejningspunkt for jobcentrenes arbejde, at de har tæt kontakt til virksomhederne,« siger Thomas Qvortrup Christensen.

I HK/Kommunal, der organiserer godt halvdelen af de ansatte på jobcentrene, er næstformand Mads Samsing glad for, at der nu kommer tal på de ansattes job- og uddannelsesmæssige baggrund. Og de ligger i tråd med HK/Kommunals egne tidligere undersøgelser blandt medlemmerne.

»Jeg synes generelt, det er rigtig positivt, at de ansatte har en stor faglig bredde i forhold til at varetage opgaverne med virksomhedskontakt og jobformidling. En stor andel har arbejdet i en privat virksomhed og har dermed et godt personligt kendskab til erhvervslivet. Det er et glimrende udgangspunkt for den omstilling af jobcentrenes indsats i retning af mere jobformidling og virksomhedskontakt, som vi forventer med reformen,« siger Mads Samsing.

Fortegnet billede

Han henviser til regeringens bebudede reform af beskæftigelsesindsatsen. I øjeblikket sidder en ekspertgruppe under ledelse af tidligere minister Carsten Koch (S) og arbejder på to rapporter om indsatsen over for henholdsvis de arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. På baggrund af ekspertgruppens anbefalinger – hvoraf første del er lige på trapperne – vil beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) komme med regeringens udspil til en reform.

Netop Mette Frederiksen vakte stor harme hos de ansatte i jobcentrene, da hun først på året kom med en meget skarp kritik af jobcentrene og de ansattes manglende kontakt med erhvervslivet. Beskæftigelsesministeren har siden trukket noget i land, men HK/Kommunals næstformand Mads Samsing mener, at den nye KL-undersøgelse gør det helt klart, at kritikken af de ansatte er helt urimelig. I undersøgelsen svarer de ansatte også på, hvordan de indhenter viden om virksomhederne, og her siger 41 procent, at de personligt har virksomhedskontakt. Og 22 procent trækker på et virksomhedsnetværk. 66 procent får oplysninger fra kolleger, som har kontakt til virksomhederne.

»Det stod klart for os allerede dengang, at det var et helt fortegnet og surrealistisk billede, som Mette Frederiksen tegnede. Selvfølgelig er der nogle medarbejdere på jobcentrene, som ikke har kontakt til virksomheder. Men nogle bestrider jo også jobfunktioner, hvor det ikke er relevant,« siger Mads Samsing, som mener, at jobcentrene og de ansatte i det hele taget kritiseres på et forkert grundlag:

»Man kritiserer jobcentrene for ikke at gøre noget, som politikerne selv har besluttet, at de ikke skal gøre. Paradigmet har i en årrække været, at jobcentrene ikke skulle formidle job, men sørge for, at de lediges cv kommer på Jobnet, så virksomheder og ledige selv kan finde hinanden. De ansatte på jobcentrene er helt med på, at jobformidling og virksomhedskontakt fremover skal opprioriteres. Det er også det, de gerne vil.«

Den nye undersøgelse – som er foretaget blandt 1.860 medarbejdere på 48 jobcentre – viser også, at deres uddannelsesbaggrund er ganske varieret. 65 procent har mindst en mellemlang videregående uddannelse, 10 procent har en kort videregående uddannelse, men der er også 20 procent, hvis højeste uddannelsesmæssige baggrund er en erhvervsuddannelse.

Bred baggrund er vigtigt

Det er kommunerne, der driver jobcentrene, og formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg – Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard – mener, at de ansatte på jobcentrene er godt rustet til at tackle udfordringerne.

»Denne undersøgelse må være med til at punktere den urimelige kritik, som de ansatte i jobcentrene har måttet lægge ryg til. Det er meget tilfredsstillende, at vores ansatte på jobcentrene har forskellig baggrund, og mange har erfaring fra det private erhvervsliv. Det er også godt, at vi på den ene side har mange højtuddannede ansat, men også har en større gruppe med en erhvervsuddannelse, som kan have en særlig indgang til nogle bestemte brancher,« siger Jacob Bundsgaard.

Han gør opmærksom på, at nogle ansatte på jobcentrene varetager opgaver, hvor det er vigtigt, at de har fuldstændigt styr på de mange love og regler på beskæftigelsesområdet. Men der er også brug for andre typer, som har den gennemslagskraft og evne til at netværke, som er afgørende i kontakten med virksomhederne.

Thomas Qvortrup Christensen, chefkonsulent i Dansk Industri, hænger sig ikke i jobcentermedarbejdernes uddannelsesniveau. Det afgørende er, at de kan formidle relevante job til de ledige og har tæt kontakt til virksomhederne. Og på det punkt blev Thomas Qvortrup positivt overrasket, da Dansk Industri for nogle måneder siden gennemførte en undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne.

»To tredjedele havde haft kontakt til et jobcenter inden for det seneste år, og to tredjedele af virksomhederne var tilfredse med den kontakt. Det er første gang, vi har gennemført den måling, så vi kan ikke sige noget sikkert om udviklingen. Men vores indtryk er, at jobcentrene har fået hyppigere og bedre kontakt til virksomhederne,« siger Thomas Qvortrup Christensen.

Han kunne dog ønske sig, at mere end 41 procent af job-centermedarbejderne selv havde personlig kontakt til virksomheder, selv om mange siger, at de får informationen via kolleger.

HK/Kommunals næstformand Mads Samsing fremhæver også vigtigheden af personlige kontakter på virksomhederne, men gør opmærksom på, at relationerne ikke må hænge for meget på bestemte medarbejdere.

»Det vigtigste er, at de personlige kontakter bliver forankret i organisationen på jobcentret. Der er jo også en vis personaleomsætning, og vi skal passe på, at kontakten ikke bliver så personlig, at vi mister kontakten til nogle virksomheder, når en medarbejder stopper,« siger Mads Samsing.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE