09. december 2013

Hvert ottende barn er overvægtigt, når det begynder i skolen

Ny landsdækkende database giver det hidtil mest finmaskede billede af andelen af overvægtige blandt danske børn. Hvert ottende barn er overvægtigt, når det begynder i skolen. Og hver sjette er overvægtig, når de går ud af skolen. I Ishøj er en ud af fire børn i indskolingen overvægtige, mens det blot gælder syv procent i Lyngby-Taarbæk.

Alle danske børn bliver målt og vejet af en sundhedsplejerske både i starten og slutningen af deres skoleliv. Og nu er disse data for første gang samlet i en landsdækkende database, der giver det hidtil mest pålidelige billede af børns vægtproblemer. Tallene viser, at 12,8 procent – svarende til lidt flere end hver ottende – af børnene i årgang 2005 var overvægtige ved indskolingsundersøgelsen i 0. eller 1. klasse. Og skoleårene gør tilsyneladende ikke børnene slankere. Ved udskolingsundersøgelsen af årgang 1997 i 8. eller 9. klasse var 17,6 – mere end hver sjette – overvægtig.

Børnedatabasen er resultatet af et årelangt arbejde fra Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og KL med at få registreret flest mulige oplysninger om de danske børns helbredstilstand. Der indgår data fra hele 44.478 børn fra årgang 2005 og 32.402 børn fra årgang 1997 i databasen, hvilket svarer til henholdsvis 68 og 47 procent af det samlede antal børn i årgangene.

Ifølge Berit L. Heitmann, professor i fedme og kostforskning på Københavns Universitets Hospital, er det desværre ikke overraskende, at mange børn allerede er overvægtige i 6-7 års alderen, og at de får flere tykke klassekammerater i løbet af skoletiden.

»Generelt er der en langt større andel, der bliver overvægtige end for 50 år siden. Og for de svært overvægtige børn i udskolingsalderen er der desværre en meget stærk sandsynlighed for, at de også bliver svært overvægtige som voksne, mens omkring kun 40 procent af de svært overvægtige indskolingsbørn også er det som voksne,« siger Berit L. Heitmann.

Hun påpeger dog, at tallene i Børnedatabasen kan være lidt usikre, fordi ikke alle børn indgår.

Overvægt har store konsekvenser

Da Børnedatabasen først netop gået i luften med de første data, kan den endnu ikke sige noget om udviklingen i andelen af overvægtige børn over tid. Andre undersøgelser har dog vist tegn på, at stigningen i andelen af overvægtige er stagneret lidt i de seneste år. Men ifølge Bjørn Holstein, professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, er der stadig meget god grund til at bruge kræfter på at bekæmpe overvægten blandt børn og unge. For konsekvenserne kan være voldsomme.

»Mange børn bliver jo mobbet og har det dårligt med sig selv. Og overvægtige har en øget risiko for mange forskellige sygdomme som hjertesygdomme, diabetes og visse kræftformer. Der er næsten ikke det organsystem, som ikke bliver påvirket negativt af overvægt,« siger Bjørn Holstein.

Også Berit L. Heitmann mener, at vi som samfund bør gøre meget for at mindske overvægten blandt børn. Men det er mere kompliceret end som så, fordi overvægt ikke bare skyldes inaktivitet og dårlig kost, men også bliver påvirket af søvn, stress og den genetiske arv.

»I forhold til at forebygge, at normalvægtige børn begynder at udvikle overvægt, bør der fokuseres på højrisikogrupper som børn med overvægtige forældre eller søskende, eller børn i familier med kort skoleuddannelse. Det er også vigtigt med en ordentlig monitorering, der opdager børn med hurtig vægtstigning, så man kan lave nogle særlige indsatser for dem i forhold til kost, motion, søvn og stress,« siger Berit L. Heitmann.

Sundhedsstyrelsen har lavet flere forebyggelsespakker i forhold til blandt andet overvægt og kost, som kommunerne kan læne sig op ad, når de tilrettelægger indsatsen.

Tallene i Børnedatabasen viser en klar forskel i, hvor stor en andel af overvægtige børn der er i de enkelte kommuner.  Ved indskolingsundersøgelsen har Ishøj, Lolland, Ærø og Morsø en andel af overvægtige på over 20 procent, mens Lyngby-Taarbæk, Furesø, Allerød og Fanø ligger nede omkring 7-8 procent.

Forskellen skyldes ifølge Bjørn Holstein primært, at der er en dramatisk social slagside, når det gælder overvægt.

»Der er ingen tvivl om, at langt størstedelen af de kommunale forskelle kan tilskrives, at kommunerne har forskellige andele af ressourcesvage familier,« siger Bjørn Holstein.

I Ishøj, hvor hvert fjerde barn i 2005-årgangen var overvægtig ved indskolingsundersøgelsen, er man helt klar over problemernes omfang. Kommunen har siden 2000 lavet ekstra tiltag for at nedbringe andelen af overvægtige børn. Kommunen tilbyder blandt andet et gratis ”Tip-Tab-Tynde”-forløb til overvægtige børn i 0.-6. klasse og deres familier. Forløbet indeholder motion, madlavningsaftener for hele familien og individuel rådgivning til familie og barn, fortæller sundhedsplej-erske i Ishøj Kommune Lone Mølgaard:

»Det er livsstilsændringer og ikke bare en slankekur, der skal til. Derfor rådgiver vi om, hvordan man får mere motion ind i hverdagen, hvordan man kan ændre sine kostvaner, og hvordan man som forælder må sætte grænser og håndtere de konflikter, det giver. Og vi forsøger sammen med familien at sætte nogle delmål for, hvad de skal nå mellem samtalerne.«

Og det har givet gode resultater. 62 procent af børnene, der har deltaget i Tip-Tab-Tynde i perioden 2010-2012, har tabt sig, syv procent har den samme vægt, 18 procent tog på, mens 13 procent hoppede fra.

Alligevel er det ikke altid lige let at overbevise forældrene om, at der bør gøres noget ved børnenes vægt, fortæller Lone Mølgaard:

»Nogle familier kan selv se problemet og siger ja tak med det samme, mens andre familier skal have det at vide over flere år, og så pludselig bliver de motiverede. Vi har dog også familier, hvor sundhedsplejersken ender med at måtte sige, at det er sundhedsskadeligt for barnet at være så overvægtig. Og hvis familien ikke vil gøre en indsats, er hun nødt til at skrive en underretning til en sagsbehandler. Det plejer at hjælpe.«

Børn skal ikke gå i de voksnes fodspor

Også i den anden ende af landet er mange borgere overvægtige. Den Nationale Sundhedsprofil 2010 viste, at over halvdelen – 55,4 procent – af den voksne befolkning i Vesthimmerlands Kommune var overvægtig, hvilket var det tredjehøjeste i landet. Også blandt skolebørnene ligger Vesthimmerland over landsgennemsnittet. Derfor har kommunen med støtte fra Sundhedsstyrelsen iværksat projektet ”Så letter vi” som et tilbud til overvægtige børn i 6.-9. klasse og deres forældre.

Der kan være op til 16 familier på hvert forløb, der varer 12 uger og med opfølgende gruppesamtaler hver sjette måned i halvandet år. Her bliver børnene og familierne hjulpet til et sundere liv af et bredt korps af fagpersoner, der tæller både en ungdomsskolemedarbejder, en naturvejleder, en fysioterapeut, en diætist, to psykologer og to sundhedsplejersker.

»Det sker via gruppesamtaler, hvor det sunde liv vil være i fokus. Vi holder familieaftener med inspiration til sund og nem mad og gruppedebatter for forældrene samt forløb med fysisk aktivitet og træning, samarbejdsøvelser, kropsbevidsthedstræning, afspænding og smagsværksted. Det hele sluttes af med en camp for alle i familien,« siger Dorte Taudal Jensen, sundhedsplejerske og projektleder for ”Så letter vi” i Vesthimmerlands Kommune.

Kommunen har på nuværende tidspunkt afsluttet det andet forløb, og resultaterne er positive. 75 procent af børnene på hold to har haft en positiv vægtudvikling. Dorte Taudal Jensen fortæller, at man også i projektgruppen er blevet klogere på nogle af udfordringerne, når man skal hjælpe en livsstilsændring undervejs:

»Vi fik ikke fra starten gjort det tydeligt nok, hvor stor en indsats det kræver af familien. Det er dem, der skal bære det videre og bakke børnene op, når de tre måneders projekt er slut. Så vi forsøger at klæde dem på til, hvordan man som familie får lavet om på livsstilen og gjort den mere sund.«

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Om undersøgelsen (1)

  • DANMARKSKORT - Andelen af overvægtige i årgang 2005's indskolingsundersøgelse