09. december 2013

Hele familien kommer i behandling for misbrug

Mange kommuner tilbyder i dag behandling til misbrugere, hvor hele familien indgår, viser ny undersøgelse af kommunernes misbrugsbehandling. Flere og flere kommuner er også begyndt at screene misbrugere for psykiske lidelser, inden de begynder behandling. KL mener, der er sket et kvalitetsløft af misbrugsbehandlingen. Rådet for Socialt Udsatte ser også gode takter, men efterlyser flere investeringer.

Det går ikke kun ud over personen, der tager stoffer eller drikker for meget. Familien bliver også meget påvirket af misbruget. Derfor er 68 procent af de danske kommuner ifølge en ny Momentum-undersøgelse begyndt at arbejde med familieorienteret behandling. Her inddrager man partnere, forældre og børn i behandlingen via fælles samtaler om problemerne i familiens dagligdag. Undersøgelsen viser samtidig, at lidt over halvdelen af de kommuner, der endnu ikke tilbyder familieorienteret behandling, forventer at komme til det i fremtiden.

I Kolding Kommune har man igennem flere år arbejdet med familieorienteret behandling. I første omgang var det kun henvendt til familier med alkoholmisbrug, men i dag gælder det også stofmisbrugere. Og flere og flere benytter sig af tilbuddet, fortæller afdelingsleder på Koldings Misbrugscenter Anette Rasmussen.

»Det er en succes på flere parametre. Den drikkende er længere tid i behandling, og vi har en højere grad af succes med behandlingen. Samtidig hjælper det på de mistrivselsproblemer, der er i familien, som vi særligt ser på børnene og de unge, ligesom man opnår bedre relationer i familien, uanset om den drikkende vælger at forblive ædru eller får et tilbagefald,« siger Anette Rasmussen.

Kolding Kommune har derfor besluttet, at tilbuddet også gælder pårørende til misbrugere, som ikke ønsker at lade sig indskrive til behandling.

Og der kan også være god økonomi i at tilbyde familieorienteret behandling. Det er en forholdsvis billig investering i Kolding, hvor man kun har udvidet staben med en enkelt 30-timers medarbejder.

»Det er ikke noget, vi er forpligtet til i lovgivningen, men vi vurderer, at vi på den måde kan modvirke store sociale og økonomiske omkostninger i fremtiden,« siger Anette Rasmussen.

Eksempelvis viser forskningen, at børn i familier med alkoholmisbrug har 60 procent større sandsynlighed for selv at ende i et misbrug. Derudover har de en ringere chance for at få en uddannelse og et arbejde.

Psykiske lidelser skal behandles

Momentums undersøgelse viser også en anden ny trend i kommunernes misbrugsbehandling. 64 procent af kommunerne er systematisk begyndt at screene for psykiatriske lidelser hos de borgere, der henvender sig med et misbrugsproblem.

Internationale og nationale undersøgelser viser, at op til 75 procent af stofmisbrugere og op mod 50 procent af alkoholmisbrugere har psykiske lidelser. Alligevel kniber det ofte med at spotte misbrugere med psykiske problemer, som derfor ikke får tilstrækkelig hjælp, fortæller Mik Adsersen, psykiater tilknyttet Slagelse Kommunes Misbrugscenter. Derfor er Slagelse en af de kommuner, som nu screener for psykiske lidelser.

»Ofte bruger man jo netop alkoholen eller stofferne til at dulme problemer. Der kan sagtens være tale om en grad af det, man populært kalder selvmedicinering. Det kan være nemt at få øje på, men det kan også være mere kompliceret, hvor det ikke lige giver sig selv,« siger Mik Adsersen.

I Slagelse har man ud over et overordnet standardskema, hvor kun få spørgsmål handler om psykiske lidelser, et mere fokuseret screeningsinstrument, hvor man ser nøjere på blandt andet angst og depressionssymptomer, ADHD, tidligere hovedtraumer eller meget tidlig fødsel/lav fødselsvægt. Desuden spørger man til psykotiske symptomer, og om misbrugeren har haft kontakt til psykiatrien, forklarer Mik Adsersen.

»Derved får vi overblik over, hvad der kan være af psykiatriske problemstillinger. Hvis screeningen slår ud i et bestemt omfang, så kommer de enten til at tale med psykologen, der er ansat i projektet, eller de kommer til at tale med mig. Så bliver der lavet en specialistvurdering og iværksat eksempelvis samtalebehandling eller medicinsk behandling, hvis det er noget, vi kan hjælpe med,« siger Mik Adsersen.

Han forklarer, at ideen også var, at man ved at lave den mere grundige udredning skulle kunne henvise til tilbuddene i den regionale psykiatri, men at regionen har svært ved at finde ressourcerne til det.

Kvalitetsløft af behandling

Anny Winther, borgmester i Rebild og formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, mener, at både screening for psykiske lidelser og familieorienteret behandling er eksempler på, at kommunerne optrapper misbrugsbehandlingen i disse år.

»Både familieorienteret behandling og systematisk screening i kommunerne er et klart kvalitetsløft i misbrugsbehandlingen. Vi ved, at misbrugerne ikke profiterer af misbrugsbehandlingen, hvis de ikke samtidig modtager behandling for deres psykiske lidelser. Mange kommuner har ansat psykiatere for egen regning, og derved løser kommunerne faktisk en regional opgave,« siger Anny Winther og håber, at kommuner og regioner fremover kan få et bedre samarbejde om psykiatrisk behandling af misbrugerne.

Fra Rådet for Socialt Udsatte lyder der positive toner, når det gælder kommunernes øgede fokus på misbrugsområdet. Til gengæld savner formand Jann Sjursen at se det udmønte sig i flere ressourcer til området.

»Efter kommunalreformen er tingene ved at være landet, og det betyder alt andet lige en bedre misbrugsbehandling. Samtidig er der kommet et stærkere strategisk fokus på misbrugsområdet, som også ses i KL’s udspil ”Investér før det sker”. Perspektivet er rigtigt, men vi skal væk fra besparelserne og i stedet se nogle flere investeringer, både for at hjælpe mennesker nu og for at reducere den regning, der skal betales senere,« siger Jann Sjursen.

Han mener også, at kommuner og regioner stadig spiller for dårligt sammen i forhold til misbrugere med psykiske lidelser.

»Der er stadig kæmpe problemer, som kommuner og regioner må få løst i fællesskab. Nu skal vi have gang i det samarbejde, som er helt afgørende for rigtig mange misbrugere,« siger Jann Sjursen.

Skal det lykkes at skabe et ordentligt samarbejde mellem regioner og kommuner, så kræver det ifølge Mads Uffe Pedersen, professor og rusmiddelforsker på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, mere end blot god vilje. Han mener, at de kommende nationale retningslinjer kan være en del af løsningen.

»Jeg kan godt forstå, det er en stor udfordring mange steder. Men derfor mener jeg også, vi bliver nødt til at have nogle skriftlige aftaler mellem kommunerne og regionerne, og det kan de nationale retningslinjer hjælpe på vej. De gode intentioner om at være åbne over for hinanden fører ikke til noget, og der er en masse organisatoriske barrierer, der gør det vanskeligt,« siger Mads Uffe Pedersen.

Tilbud skal være mere synlige

Han mener også, at de nationale retningslinjer bør udformes, så de sikrer, at kommunerne har de tilbud, der skal til.

»Når man spørger kommunerne, får man lidt et glansbillede af deres indsats. Derfor mener jeg, der skal formuleres nogle meget konkrete retningslinjer. Så kan man gå ud og tjekke, om kommunerne gør det, og kræve, at de kan dokumentere det,« siger Mads Uffe Pedersen.

Ifølge Mads Uffe Pedersen kan det i nogle kommuner også være svært at finde frem til, hvordan man kan få hjælp som misbruger eller pårørende til en misbruger.

»Man skilter ikke altid ligefrem med, hvor man kan finde hjælp. Og det er ikke, fordi tilbuddene ikke er der. Men for mange steder kender eksempelvis lærerne på skolerne ikke nummeret, og der skal man blive bedre til at gøre tilbuddene synlige,« siger Mads Uffe Pedersen.

Det er dog en problematik, kommunerne er opmærksomme på. 65 procent svarer i Momentums undersøgelse, at de nu har en strategi for at sikre synlighed, tilgængelighed og tidlig opsporing af misbrugsproblemer. Det sker blandt andet via brochurer på offentlige steder, annoncer på kommunens hjemmeside og lokalaviser, telefonlinjer og samarbejde med daginstitutioner, skoler og jobcentre.

I Kolding Kommune har misbrugscentret både i lokale og nationale medier samt på hjemmesiden forsøgt at gøre kommunens borgere opmærksomme på mulighederne for at få hjælp, forklarer Anette Rasmussen, afdelingsleder på kommunens misbrugscenter:

»Desuden har vi undervist frontpersonalet i, hvordan man identificerer og italesætter mistrivsel ved børn, hvor der kan være et misbrugsproblem i familien. I den periode fik vi indskrevet markant flere børn, unge og pårørende. Men det kræver, at vi kontinuerligt sætter det på dagsordenen.«

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE