18. december 2013

Finanslov med væsentligt løft til ældre

Regeringen og Enhedslisten har i flere måneder mødtes og forhandlet indholdet for næste års finanslov uden resultat. Den store knast mellem parterne var lovfaste minimumsrettigheder til ældre. Knasten var uløselig, og derfor tog forhandlingerne en overraskende vending, da regeringen bød den borgerlige del af oppositionen indenfor i Finansministeriet og indgik en lynaftale.

Efter flere måneders tovtrækkeri med Enhedslisten omkring lovfaste minimumsrettigheder til ældre indgik regeringen den 26. november en finanslovsaftale med Venstre og de konservative. Aftalen indeholder initiativer, som på den ene side øger velfærden og på den anden side skaber bedre vækstbetingelser for erhvervslivet og øger beskæftigelsen.

Finanslovsaftalen indeholder flere initiativer, som har betydning for kommunerne. Det drejer sig ikke mindst om løftet på en milliard kroner på ældreområdet årligt i perioden 2014-2017. Herudover indgår der også en styrket indsats på det sociale område blandt andet i forhold til at sikre en tidlig hjælp til børn og unge i udsatte familier, initiativer til bekæmpelse af vold i familier og i nære relationer samt initiativer vedrørende bedre boligforhold for unge og grøn omstilling.

For at sætte gang i væksten er det blandt andet aftalt, at man fremrykker en række tiltag for vækstaftalen fra foråret, herunder skatte- og afgiftslettelser for omkring 900 millioner kroner. Endvidere fremrykkes skattereformens forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, og der indføres et ekstra fradrag for enlige forsørgere. Ligeledes hæves fradraget for kontanthjælpsmodtagere, således at det gøres mere attraktivt at være i beskæftigelse frem for at være på passiv forsørgelse.

Ældremidler uden bindinger

Trods en aftale med den borgerlige opposition blev løftet til ældreområdet bevaret, men i en anden indpakning. Der er ikke længere tale om en badepulje til ældre på en milliard kroner, som primært skulle sikre, at de ældre minimum kom i bad to gange om ugen og fik en årlig hovedrengøring. Den endelige aftale sikrer én ekstra milliard kroner til ældreområdet over de næste fire år, som skal udmøntes til at løfte ældreplejen der, hvor den enkelte kommune vurderer behovet som værende størst.

Det fremgår af finanslovsteksten, at der kan blive tale om mange forskellige initiativer, for eksempel bedre praktisk hjælp og personlig pleje (for eksempel rengøring og bad), bedre forhold på plejehjem eller en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats.

KL har udtrykt tilfredshed med løftet til ældreområdet og med, at regeringen og forligsparterne ikke har indført lovfæstede minimumsstandarder, som ville sprede hjælpen tyndt ud som symbolpolitik i stedet for efter behov. Det er en anerkendelse af, at det er kommunerne, der er tættest på borgerne og dem, der bedst kan tilrettelægge det lokale serviceniveau.

Der er imidlertid ikke tale om en ren bloktilskudspulje, men en ansøgningspulje, hvor kommunen kan søge ind på en på forhånd defineret andel, og hvor kommunen efterfølgende skal dokumentere midlernes anvendelse. KL har beklaget, at man i en tid med fokus på regelforenkling og afbureaukratisering alligevel skal bruge ressourcer på administration og bureaukrati.

Opprioritering af forebyggelse for udsatte børn og unge

Som led i aftalen afsættes der 280 millioner kroner over fire år til at sikre en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge, der vokser op i udsatte familier. Ønsket er, at der i løbet af de næste fire år skabes en mere sammenhængende forebyggelsesindsats, hvilket er helt i tråd med KL’s ønsker fra forsommerens socialudspil ”Investér før det sker”.

Det er helt afgørende med tidlige investeringer frem for symptombehandling. På den baggrund foreslog KL med sit socialudspil konkrete veje til at styrke de forebyggende og tidlige indsatser med fokus på den hele familie. Med finanslovsaftalen anerkender et bredt flertal i Folketinget i høj grad den retning, som kommunerne er i fuld gang med at sætte på socialområdet.

Bedre boligforhold for unge

Forligspartierne har også sat midler af til at sikre flere og billige ungdomsboliger for unge under uddannelse. Med henblik på at kunne anvende tomme almene ældre- og familieboliger til almene ungdomsboliger, er der enighed om at udvide den såkaldte ommærkningsordning.

Initiativet betyder, at boligorganisationer og kommuner kan aftale midlertidige ommærkninger af tomme almene ældre- og familieboliger på mellem 50 og 65 m2 til almene ungdomsboliger for unge under uddannelse.

Der er afsat 10 millioner kroner årligt i 2014-2016 til et midlertidigt ommærkningsbidrag, der kan nedbringe huslejen for de nævnte ommærkede boliger for unge uddannelsessøgende.

Endvidere er det aftalt at afsætte 11 millioner kroner i 2014 til videreførelse af en forsøgspulje til alment byggeri. Puljen vil blandt andet fokusere på forsøg, der gennem en reduktion af driftsudgifterne kan bidrage til billigere husleje i blandt andet ungdoms- og studieboliger.

KL finder det positivt, at regeringen har fokus på at skabe flere og billige ungdomsboliger ved at afsætte midler til, at tomme familie- og ældreboliger kan omdannes til ungdomsboliger med rimelig husleje. Det vil gøre det nemmere for unge under uddannelse og unge uddannelsessøgende at finde en bolig, som de har råd til. Samtidig må man håbe på, at initiativet også vil bidrage til at løse en af udfordringerne i den kommende kontanthjælpsreform, hvor der vil være en del unge under 30 år, som ikke længere vil have råd til at bo i en bolig, fordi deres ydelser nedsættes til et niveau svarende til SU.

Nogle kommuner oplever et stort overskud af tomme familie- og ældreboliger og almenboliger, mens andre har svært ved at finde billige boliger til udsatte og handicappede. Det er der flere grunde til. For det første oplever kommunerne i disse år markante befolkningsforskydninger, og for det andet anses boligerne ikke for tidssvarende i størrelse og indretning og uden serviceareal-faciliteter. Der har således været en anderledes udvikling på almenboligområdet end forventet ved opførelsen af boligerne.