09. december 2013

Borgerne vil have mere direkte indflydelse i kommunen

Fire ud af ti borgere vil inddrages mere i beslutninger om deres lokalområde, viser ny undersøgelse. Forsker glæder sig over engagementet og mener, at de nye kommunalbestyrelser skal finde nye måder at inddrage borgerne på.

Ved kommunalvalget for tre uger siden lykkedes det at hæve stemmeprocenten til 71,9 og dermed vende en trist tendens med faldende valgdeltagelse til kommunalvalg. Men mange borgere vil faktisk gerne inddrages meget mere end blot at sætte kryds ved deres lokale favorit hvert fjerde år. En ny undersøgelse, som YouGov har gennemført i samarbejde med Momentum, viser, at hele 42 procent af danskerne gerne vil inddrages mere i beslutninger om deres lokalområde, end de er blevet i de seneste fire år. Kun tre procent ønsker at blive inddraget mindre.

Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet, forsker i borgerinddragelse, og han mener, at tallene giver et reelt billede af, at mange har lyst til at involvere sig mere.

»Folk vil rigtig gerne spørges mere til råds og engagere sig mere aktivt i lokale beslutninger. Det kan virke paradoksalt, fordi færre melder sig ind i politiske partier, og valgdeltagelsen er generelt faldende i disse år. Men folk er ikke blevet mindre politisk interesserede. De er bare ikke længere så fortryllede over kun at kunne stemme til valg. Borgerne er blevet mere kompetente og mindre autoritære. Derfor stiller de også større krav om at være aktivt involverede i beslutningerne,« siger Jacob Torfing.

En række kommuner har i de seneste år eksperimenteret med, hvordan borgerne kan inddrages mere og på nye måder. En af dem er Ikast-Brande, som i 2011 vandt en pris for bedste borgerdialog i forbindelse med et projekt om at skabe udvikling og en ny identitet i det lille bysamfund Nørre Snede, hvor alle butikker efterhånden havde drejet nøglen om. Det projekt har været med til at give borgmester Carsten Kissmeyer (V) og byrådskollegerne mere blod på tanden. Et lignende projekt er nu søsat i den lidt større by Bording, og kommunen vil også mere generelt arbejde med, hvordan borgerne kan inddrages for at skabe en bedre kommune på alle fronter.

»Vi er som kommune udfordret på økonomien, og samtidig ændrer demografien sig, så vi får flere ældre. Hvis vi bare fortsætter med salamimetoden, vil det på et tidspunkt gå skidt. Og derfor tænker vi: Lad os inddrage borgerne og få deres gode ideer til, hvordan vi kan udvikle kommunen, og hvad vi kan gøre anderledes end i dag. Og det har folk været ekstremt interesserede i at bidrage til,« siger Carsten Kissmeyer.

Nye metoder skal få folk med

Ifølge Momentum-undersøgelsen er folk også parate til at investere nogle kræfter for at blive inddraget. 35 procent siger, at de gerne vil bruge mere tid på at blive inddraget.

»Det er flot, at 35 procent gerne vil bruge mere tid på det. Men tallene viser jo også, at borgerne er travle, og den største gruppe har ikke mulighed for at bruge mere tid på at blive inddraget. Derfor skal kommunalpolitikerne tænke meget over, hvad de inddrager borgerne i, og hvordan de gør det. Det er utrolig vigtigt, at inddragelsen føles vedkommende og reel for borgerne,« siger professor Jacob Torfing.

Han mener derfor også, at de nye kommunalbestyrelser har en stor udfordring i at finde på nye måder at udnytte borgernes engagement bedre. Og det giver pote for politikerne, når de gør forsøget. Jacob Torfing fortæller om kommunalpolitikere, som nærmest ikke har kunnet få armene ned, når de eksempelvis har eksperimenteret med dialogfora med en mindre gruppe borgere. Men det kræver mod at inddrage borgerne:

»Kommunalpolitikerne vil gerne, men de skal også kunne give slip. De skal turde uddelegere den administrative styring til de embedsmænd, der har forstand på det, og så skal de koncentrere sig om at bedrive politik og være i dialog med borgerne.«

I forbindelse med en nylig struktur- og styreformsændring valgte politikerne i Aarhus Kommune at søge inspiration blandt kommunens borgere. 2.000 tilfældigt udvalgte århusianere fik simpelthen et brev, hvor de blev spurgt, om de ville bruge en weekend på at gå i dybden med ændringerne og blive klædt på til at komme med nogle kvalificerede anbefalinger til byrådet.

»Selv om det er et kompliceret emne og måske ikke specielt attraktivt at deltage i som borger, var der over 200 vidt forskellige mennesker, der gerne ville. Og deres input kunne vi for en stor dels vedkommende skrive direkte ind i de beslutninger, vi skulle træffe. Så hvis processen er rigtig, og man tager borgerne alvorligt, kan man både få engagement og meget høj kvalitet ud af det,« siger borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Borgerne skal også inddrages i de svære sager

Ser man på, hvornår borgerne ønsker at blive inddraget, tegner der sig et mønster, hvor borgerne ønsker større inddragelse i de sværere og mere kontroversielle sager. Kun henholdsvis syv og ni procent mener, at kommunalbestyrelsen selv skal træffe beslutning om placering af en vindmøllepark eller asylcenter i deres lokalområde. Knap en tredjedel ønsker indflydelse via en borgergruppe, og en tredjedel går så vidt som en borgerafstemning. Modsat er hver fjerde med på, at kommunalbestyrelsen selv bestemmer, hvor en dagsinstitution skal placeres, og kun henholdsvis 14 og 16 procent ønsker en borgerafstemning eller arbejdsgruppe om sådan et spørgsmål.

 

Anne Tortzen er leder af Center for Borgerdialog, der rådgiver blandt andre kommuner om borgerdialog. Hun mener, at kommunerne skal inddrage borgerne i svære sager som eksempelvis en skolelukning, også selv om det nemt kan ende med en kamp mellem lokalområder.

»Det kan give borgerne et mere nuanceret syn på de forskellige elementer i beslutningen, og hvorfor det giver mening, at en bestemt skole bliver nedlagt frem for en anden. Borgerinddragelsen kan samtidig give politikerne indblik i, hvad der er vigtigt for borgerne, hvis skolen bliver lukket. Det kan for eksempel være i forhold til skolevejen og muligheden for at gå til fritidsaktiviteter. Alternativet til inddragelse er bare, at du får al balladen bagefter i stedet,« siger Anne Tortzen.

Carsten Kissmeyer, borgmester i Ikast-Brande Kommune, vil gerne høre borgerne i de svære sager, men han understreger samtidig, at man tydeligt skal melde ud, at det i sidste ende er en politisk beslutning:

»Man hører jo mest fra dem, der ikke vil have det, når der skal træffes en upopulær beslutning, Men der skal man være ærlig og sige: ”Vi hører gerne, hvis der er argumenter, vi har overset, men I kommer ikke til at bestemme, hvor for eksempel vindmølleparken skal ligge”. Man skal ikke foregøgle folk, at de kommer til at bestemme noget, som de reelt ikke gør.«

Momentums undersøgelse viser, at danskerne stadig foretrækker det klassiske borgermøde, hvis de vil give deres mening til kende i forbindelse med ændringer i deres lokalområde. Hele 48 procent har det som en af deres tre prioriteter ud af flere valgmuligheder. 40 procent vil bruge onlineafstemninger, 23 procent skrive en email til forvaltningen eller kommunalpolitikere, mens blandt andet deltagelse i byrådsmøde, læserbreve og online-debat på Facebook appellerer til mindre end 20 procent.

»Når borgermøder ligger højt, handler det formentlig om, at det er den kendte metode, som man typisk har brugt. Men det virker ikke ret godt. Borgermøderne bliver typisk holdt, når der ligger et forslag til noget, og borgerne har kun mulighed for at skyde på det eksisterende forslag. Det bliver frustrerende for politikerne, og borgerne bliver også frustrerede, fordi de ikke føler, at de får nogen reel indflydelse,« siger professor Jacob Torfing.

Til gengæld vil online-afstemninger være en nyskabelse i det kommunale demokrati, og følge Anne Tortzen fra Center for Borgerdialog kan det give god mening at inddrage bredere via eksempelvis afstemninger eller dialog på sociale medier, hvis det bruges rigtigt.

»På den måde kan man også inddrage dem, som ellers kun har ti minutter. Men afstemning eller dialog online må bare ikke stå alene. Så bliver det alt for uforpligtende og useriøst. Det skal kombineres med, at nogle andre borgere har arbejdet mere grundigt med sagerne,« siger Anne Tortzen.

Netop risikoen for overfladiske beslutninger gør Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard forbeholden over for afstemninger.

»I en borgerinddragelsesproces går folk meget dybt ind i konkrete sager og bliver klædt på til at give nogle input. Hvis du bare laver en afstemning, hvor alle kan deltage, så risikerer det at blive på et mindre grundigt grundlag, beslutningerne træffes. Det kan man måske gøre på meget værdibårne ting, men det er svært at forestille sig i forhold til for eksempel en lokalplan, som kræver dyb indsigt i tingene,« siger Jacob Bundsgaard.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk og Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Om undersøgelsen (1)

  • Hvis du skulle inddrages i lokalpolitik, inden for hvilke konkrete områder ville du da gerne inddrages