19. august 2013

Leder: Flere skal have en erhvervsuddannelse

KL's administrerende direktør, Kristian Wendelboe, taler for et markant løft af erhvervsuddannelserne, så flere unge får lyst til at tage en erhvervsuddannelse.

Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL

Erhvervsuddannelserne er under et voldsomt pres i disse år. De gymnasiale uddannelser er løbet med opmærksomheden blandt både unge og forældre, og det betyder, at næsten tre fjerdedele af afgangseleverne fra grundskolen i dag søger en gymnasial uddannelse, mens under en femtedel vælger en erhvervsuddannelse.

Gymnasiet er for alt for mange unge blevet det, man vælger, hvis man ikke lige ved, hvad man ellers skal. Og konsekvensen er, at alt for mange får en halvdårlig studentereksamen, som de alligevel aldrig kommer til at bruge til noget. Samtidig er der alt for mange, som tager en unødvendig – og for samfundet dyr – omvej omkring gymnasiet, inden de endelig finder deres rette hylde på en erhvervsskole.

En del af problemet er, at mange ikke tør vælge en erhvervsuddannelse af frygt for ikke at kunne få praktikplads undervejs i uddannelsesforløbet. Dertil har erhvervsskolerne det problem, at der blandt de 19 procent, som rent faktisk søger ind på en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen er alt for mange, som enten ikke har de tilstrækkelige kompetencer eller motivationen til at fuldføre. Resultatet er skidt for både samfundet og de unge, når næsten halvdelen af eleverne falder fra undervejs.

Derfor er vi nødt til at sikre, at erhvervsuddannelserne får et markant løft, som modsvarer udsigten til, at Danmark i den grad får brug for kompetente unge med faglærte uddannelser. I KL mener vi, at en del af det løft kan ske gennem en forbedret folkeskole. Først og fremmest skal vi rette op på det faktum, at 15-20 procent af afgangseleverne i folkeskolen i dag ikke har tilstrækkelige kompetencer til at starte på en ungdomsuddannelse. En væsentlig del af baggrunden for KL’s og Folketingets bestræbelser på at reformere folkeskolen er, at dét skal blive markant bedre.

Men folkeskolens udskoling bør også ændres, så eleverne allerede her tones langt mere ind på en ungdomsuddannelse. I samarbejde med gymnasier og erhvervsskoler kan der tilrettelægges særlige udskolingsforløb, som peger i retning af bestemte ungdomsuddannelser. Det vil betyde, at eleverne allerede i de sidste år i folkeskolen bliver langt mere afklarede med, hvilken uddannelsesretning de vil forfølge.

Derfor skal der lyde en klar opfordring til erhvervsskoler og gymnasier om at gå positivt ind i samarbejdet med de lokale kommuner og folkeskoler om at tilrettelægge sådanne nye udskolingsforløb. Og samtidig er opfordringen til de private arbejdsgivere, at de skal blive langt bedre til at stille de nødvendige praktikpladser til rådighed, så flere unge får mod på at vælge en erhvervsuddannelse.