26. august 2013

Kronik: Frikommunerne er en historisk succes

Vi er ni kommuner, der er blevet udvalgt som frikommuner. Det betyder, at vi har fået en særlig adgang til at søge om at blive fritaget fra statslige regler, skriver borgmestrene fra alle ni frikommuner og KL's formand i fælles kronik.

Af Erik Nielsen, Formand for KL (S), Thomas Lykke Pedersen, borgmester Fredens-borg Kommune (S), Kenny Bruun Olsen, borgmester Fredericia Kommune (V), Hans Toft, borgmester Gentofte Kommune (K), Karin Søjberg Holst, borgmester Gladsaxe Kommune (S), Anker Boye, borgmester Odense Kommune (S), Thomas Adelskov, borgmester Odsherred Kommune (S), Arne Sigtenbjerggaard, borgmester Vejle Kommune (V), Knud Kristensen, borgmester Vesthimmerland Kommune (K), Søren Pape Poulsen, borgmester Viborg Kommune (K)

Alle taler om at forenkle og afbureaukratisere den offentlige sektor. Det har man faktisk gjort lige siden begyndelsen af 1980’erne. Skiftende regeringer har siden da igangsat den ene regelforenklingskampagne efter den anden.

Alligevel kunne Ugebrevet A4 for nylig offentliggøre en undersøgelse, der viste, at omfanget af nye regler, love og cirkulærer, der udstedes hvert år, er seks gange større i dag end for 30 år siden. For hver ny regel, man har afskaffet, er der altså kommet mange nye til.

Som borgmester kan man på den baggrund godt være fristet til lidt opgivende at konkludere, at der i Folketinget ikke er en reel vilje til at forenkle styringen af den offentlige sektor.

Det budskab, som vi ønsker at sende her, er dog anderledes positivt. Vi er ni kommuner, som er blevet udvalgt som frikommuner. Det betyder, at vi har fået en særlig adgang til at søge om at blive fritaget fra statslige regler. I et historisk perspektiv er frikommuneforsøget faktisk en succeshistorie – indtil videre.

Så selv om vi godt kunne have ønsket os mulighed for at sætte endnu flere banebrydende projekter i gang, skal Folketinget have stor ros for, at det med et bredt flertal har givet os lov til at gennemføre 233 forsøg. Og herunder givet os dispensation fra mange regler, som enten det ene eller det andet parti bag frikommuneloven tidligere har været modstandere af at afskaffe. Så vidt, så godt.

Successen er imidlertid først rigtig i hus, når de ni frikommuner har demonstreret, at vi kan udnytte de friere rammer til mere effektivt at levere en bedre service til borgerne. Og næste lakmustest er, om Folketinget tør tage konsekvensen af gode erfaringer og lægge gamle synspunkter på hylden ved at forenkle reglerne i alle landets 98 kommuner. Det ved vi først i 2016.

Forsøgene dækker bredt

Men lad os kigge lidt nærmere på forsøgene. Forsøgene dækker bredt og fokuserer på alt lige fra tilkøbsydelser på ældreområdet til tilsyn med plejefamilier, detailhandelsplanlægning, samtaler med ledige, holddannelse i folkeskolen, digitale selvbetjeningsløsninger, borgernes muligheder for at foretage frivilligt arbejde og meget andet.

Særligt på ét område er der stor volumen i forsøgene, og med god grund. I alt 60 forsøg – eller godt en fjerdedel – handler nemlig om beskæftigelsesområdet. Alene antallet af forsøg på dette område siger noget om det enorme behov for at få ryddet op i de mange regler.

Det er lidt af et paradoks, at beskæftigelsesområdet er et af de mest detailregulerede kommunale områder. Der er masser af muligheder for at måle og følge op på resultater.

En effektiv beskæftigelsesindsats har samtidig stor betydning for den lokale økonomi. Kommunerne har således en stærk tilskyndelse til at gøre noget ved sagen.

Men en række politiske aktører i og uden for Folketinget har så stærk interesse i, hvordan beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges helt ned i detaljen, at bureaukratiet bare har vokset sig større og større.

KL og kommunerne har længe påpeget, at der er behov for en anden styringstilgang på området. Kodeordene er politisk og økonomisk ansvar for at opnå resultater, fleksible rammer og fokus på den enkelte lediges behov.

Frikommunerne har udviklet og formuleret en række forsøg, der går langt ad den sti. Og Folketinget har givet os lov. Med forsøgene flytter frikommunerne fokus fra at handle om overholdelse af bestemte procedurer til alene at handle om, hvilken konkret indsats der virker for den enkelte.

Fokus på effekter

Lad os give et helt konkret eksempel: Et af forsøgene giver os mulighed for at tilrettelægge kontakten med den ledige borger efter det konkrete behov, som borgeren har. Der skal altså være fokus på, om kontakten gør en forskel, frem for overholdelse af bestemte tidsfrister. 

De foreløbige erfaringer af forsøget viser, at medarbejderne, som før talte om rettidighed og aktiveringsgrader, nu taler om, hvilken indsats der virker bedst for en borger med fx misbrugsproblemer eller lavt selvværd: Hvordan motiverer vi? Hvilke tilbud har bedst effekt? Osv.

Af aftalen om kommunernes økonomi for 2014 fremgår det, at kontaktforløbet for forsikrede ledige skal forenkles, så den enkelte kommune og borger får den nødvendige fleksibilitet til i fællesskab at tilrettelægge hyppighed, form og indhold i det individuelle kontaktforløb. Altså et skridt i den rigtige retning i forhold til det, som blandt andre frikommunerne har sat fokus på.

Men der tages desværre også skridt i retning af mere bureaukrati. Senest har Folketinget med kontanthjælpsreformen skræddersyet indsatsen via stramme procedureregler. Men virkeligheden er mere mangfoldig og kompleks end de kasser, man lovgivningsmæssigt placerer borgerne i. Og med så detaljeret en regulering flytter man atter fokus fra resultaterne til overholdelse af procedurer.  

Nu er det på tide, at staten gør alvor af snakken om tillid til den offentlige sektor. Frikommunerne har peget på løsningsmodeller. Når de positive resultater er tilstrækkeligt dokumenterede, er der ingen undskyldning for ikke at gå i gang med regelsaneringen.

Store forandringer

På folkeskoleområdet gennemføres der store forandringer. Forligspartierne er blevet enige om en ny folkeskolereform, hvoraf flere elementer allerede gennemføres som forsøg i frikommunerne. Det drejer sig fx om forenklede elevplaner, nye muligheder for holddannelse og muligheder for fælles ledelse mellem folkeskoler eller mellem folkeskole og daginstitution. 

Det er positivt, at en stor del af forsøgene på folkeskoleområdet nu er med i folkeskoleforliget. Og så gælder det selvfølgelig bare om at bruge frikommunernes erfaringer, når de konkrete tiltag skal udbredes til alle kommuner.

Men udviklingen af folkeskolen stopper jo ikke med folkeskolereformen. Der gennemføres i frikommunerne en række spændende forsøg, som har fokus på at forbedre udskolingen.

Disse forsøg tager fat på en af de største udfordringer i vores uddannelsessystem – nemlig at for få unge gennemfører en ungdsomsuddannelse.

Et konkret eksempel er forsøg, der integrerer udskolingen og ungdomsuddannelserne i linjer, som fx er målrettet elever, der mangler motivation i skolen, eller særligt bogligt ambitiøse elever.

Innovation og fornyelse

Frikommuneforsøgene er langt fra svaret på alle de udfordringer, den danske velfærdsmodel står over for. Men hvis vi skal bevare eller forbedre vores position i den globale konkurrence, er det ikke nok bare at trimme den offentlige sektor. En stor del af innovationen og fornyelsen skal komme indefra, og det skal vi skabe gode rammer for.

Vi vil løbende evaluere og dokumentere, hvad der kommer ud af forsøgene.  Positive og negative erfaringer vil blive samlet op. Her er det tankevækkende, at man fra statens side i hovedreglen ikke skal dokumentere, at en regulering virker, men når vi gerne vil af med regulering, kræver det grundig dokumentation.

Vi tager dog gerne bevisbyrden på os. Men vi forventer til gengæld, at positive erfaringer vil blive fulgt op med generelle regelforenklinger.

Vi er i alle 98 byråd optaget af at yde den bedst mulige service til vores borgere. Det er vores politiske ansvar. Men vi må have det politiske råderum til at tage det.

*********************************************************
Kronikken er blevet bragt i en række regionale dagblade.