15. april 2013

Seniorjobbere står i kø hos kommunerne

Antallet af personer i seniorjob vil runde 5.000 inden sommerferien og dermed næsten være nidoblet på blot syv måneder. Det vurderer kommunerne i ny undersøgelse. Kommunerne er tvunget til at finde jobbene, men kæmper hårdt for at finde relevante job. KL kræver derfor ordningen reduceret eller helt afskaffet. Regeringen vil bevare ordningen, men åbner for, at andre sektorer kan aflaste kommunerne.

»Jeg vil gerne have et seniorjob.«

Den besked får landets kommuner oftere og oftere fra langtidsledige mellem 55 og 59 år, og kommunen har bare at parere ordre. Kommunen har nemlig pligt til at oprette et job i kommunen på almindelige ansættelsesvilkår, hvis seniorerne har opbrugt deres dagpengeret mindre end fem år, før de kan gå på efterløn.

Ved indgangen til 2013 var 599 borgere ansat i seniorjob i kommunerne. Men allerede i marts var antallet steget til 3.161, viser en ny Momentum-undersøgelse blandt kommunernes personaleafdelinger. De vurderer på baggrund af ledighedsudviklingen, at udviklingen vil fortsætte i nærmest eksplosiv grad, og til juli skønner de, at der vil være hele 5.263 seniorjobbere. Det svarer til næsten en nidobling på syv måneder.

Ifølge KL’s beregninger vil lønomkostninger til seniorjobbere koste samfundet næsten 1,6 milliarder kroner, hvis antallet til juli bliver, som kommunerne forventer. Men ordningen er ikke blot dyr. Det er også meget vanskeligt for kommunerne at opfinde flere tusinde seniorjob, som både giver mening for seniorjobberne og opfylder ordningens betingelse om, at der ikke må være tale om ordinære job. Erik Nielsen, formand for KL og borgmester i Rødovre Kommune, kræver derfor, at Folketinget nu reducerer eller helt afskaffer seniorjob-ordningen. Han peger på, at KL løbende har gjort regeringen opmærksom på, at seniorjob-ordningen bliver brugt langt mere, end det oprindeligt var tænkt.

»Kommunerne har mere end svært ved at finde job til den stadig stigende efterspørgsel. Samtidig giver det ingen mening, at kommunerne på den ene side arbejder hårdt med at effektivisere og har måttet fyre mange medarbejdere de seneste år. Og så bliver vi på den anden side tvunget til at ansætte folk helt uafhængigt af deres faglige og menneskelige kompetencer,« siger Erik Nielsen og påpeger, at det også sender et dårligt signal til resten af de kommunale medarbejdere:

»Der sidder medarbejdere i kommunerne, som på grund af fyringsrunder har måttet vinke farvel til gode kolleger. De oplever nu, at der med den anden hånd bliver hyret et stort antal seniorjobbere, ikke på grund af kvalifikationer, men alene ud fra alder,« siger Erik Nielsen.

Han undrer sig også over, at kommunerne alene hænger på opgaven med at skaffe seniorjob. Hverken regioner, staten eller det private er i dag omfattet af pligten til at oprette seniorjob.

Dagpengereform har givet eksplosion

Seniorjob-ordningen blev indført med velfærdsforliget i 2006, og i de første år var der stærkt begrænset interesse for ordningen. Men med den stigende arbejdsløshed er behovet steget, og når antallet af seniorjobbere netop boomer i disse måneder, skyldes det, at halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år trådte i kraft fra årsskiftet. Samtidig har regeringen og Enhedslisten midlertidigt udvidet seniorjob-ordningen til at omfatte endnu flere. Derfor kan de yngste seniorjobbere have seniorjob i kommunen i helt op til otte år, inden de skal på efterløn.

Struer er en af de kommuner, hvor man kæmper for at finde job til dem, der ønsker et seniorjob. Her har man i øjeblikket 44 personer, der gerne vil have et seniorjob. Heraf er 31 i gang, mens man arbejder på at finde et job til de sidste. Det bliver dog sværere og sværere, forklarer Steen Würtz, HR-chef i Struer Kommune.

»I starten var det relativt nemt at skabe de her ”ikke-job”, fordi man jo godt kan være kreativ et godt stykke ad vejen. Men når vi er oppe på det antal, vi er nu, i forhold til, at vi har 2.200 medarbejdere totalt set, så er det en meget stor udfordring,« siger Steen Würtz.

Han forklarer, at mens det i starten stort set kun var ufaglærte seniorjobbere, er der nu kommet flere faglærte og akademikere. Og det gør det ikke nødvendigvis nemmere at finde relevante job, når de heller ikke må tage arbejdet fra kommunens ordinært ansatte.

»Vi har nogle rigtig gode historier om seniorjobbere, der har fået deres anden ungdom. Vi har eksempelvis en, der har stået på en vinduesfabrik i mange år og aldrig havde drømt om, at han skulle blive glad for at være i en SFO og have med børn og unge at gøre. Han er nu ét stort smil. Men der er også den modsatte situation, hvor folk er uddannet inden for et område, hvor vi ikke kan tilbyde ansættelse, og vi derfor må give et job inden for et andet område,« siger Steen Würtz.

Kreative løsninger

De kreative løsninger breder sig i kommuner landet over. Blandt andet vil man i Hjørring i fremtiden kunne møde kommuneguides, som kører rundt iført uniform på de såkaldte segways – en form for ståknallert – og deler turistbrochurer ud. På Fanø har man fået medhold fra Beskæftigelsesankenævnet i, at det er i orden at sætte højtuddannede seniorjobbere til at feje veje. Og i Struer Kommune har man i bestræbelserne på at finde beskæftigelse til seniorjobberne fremsat et forslag til byrådet om at etablere serviceteams, der kan hjælpe med forefaldende opgaver som eksempelvis at rense strand og reparere legepladser.

Udover problemet med at skaffe relevante job for både kommunen og den enkelte, så strider seniorjob-ordningen også imod den effektiviseringsproces, kommunerne har været igennem de seneste år, mener Steen Würtz.

»Vores overordnede strategi er selvfølgelig at ansætte folk med de kompetencer, vi har behov for. Her har vi den modsatte verden. Her er vores opgave at skabe beskæftigelse og et forsørgelsesgrundlag for nogle folk, der er kommet i klemme i dagpengesystemet. Det udfordrer den effektivisering, kommunerne har demonstreret de senere år, for pengene skal jo findes fra budgetterne, og det kan i sidste ende gå ud over de ordinært ansatte,« siger Steen Würtz.

Han anslår, at kommunen i runde tal får et underskud på 100.000 kroner pr. seniorjobber. Det vil alene i det første halvår i år give et underskud på cirka tre millioner kroner i Struer Kommune.

I udgangspunktet skal seniorjob-ordningen ellers være udgiftsneutral for kommunerne. De modtager et tilskud fra staten på cirka 132.000 kroner for hver seniorjobber. Det beløb dækker ikke kommunens lønudgifter til en seniorjobber, men differencen mellem tilskuddet og lønudgiften dækkes ind via bloktilskuddet fra staten til kommunerne. Bloktilskuddet til kommunerne er imidlertid opgjort ud fra en forudsætning om, at blot 1.100 ville få et seniorjob i 2013. Hvis Momentum-undersøgelsens skøn holder stik, vil det antal blive næsten femdoblet, og kommunerne vil mangle cirka 800 millioner kroner i 2013.

KL-formand Erik Nielsen forsikrer derfor også, at han vil holde regeringen fast på, at udgifterne til ordningen bliver dækket fuldt ud, når KL til sommer skal diskutere med Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet, om der er behov for en såkaldt midtvejsregulering af bloktilskuddet. Her spiller udviklingen i en række andre overførselsudgifter som eksempelvis sygedagpenge og kontanthjælp også ind.

Politisk vilje til justeringer

Hos de konservative, som er en del af velfærdsforliget og aftalen om seniorjob, er man på baggrund af den voldsomme interesse for ordningen klar til at overveje justeringer.

»Vi står jo i en anden situation, end da vi indgik forliget, og hvis forudsætningerne for ordningen skrider, så må vi partier bag aftalen jo ind og kigge på det igen. Og her må vi jo også tage højde for kommunernes erfaringer med at kunne finde relevante job,« siger Benedikte Kiær, arbejdsmarkedsordfører for de konservative.

Hun opfordrer derfor beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til at komme med en forklaring på, hvorfor tingene skrider, samt et bud på, hvordan man kan løse problemet.

Fra regeringspartiet SF’s side er der forståelse for, at det kan være svært for kommunerne at finde relevant beskæftigelse til alle, der ønsker et seniorjob. Sanne Rubinke, beskæftigelsesordfører for SF, mener dog ikke umiddelbart, det skal give anledning til at reducere eller afskaffe ordningen.

»Stigningen viser jo, der er folk, der har brug for den her ordning, og ordningen må ikke udvikle sig til at blive tredjerangsjob. Men jeg forstår godt, kommunerne synes, det er svært at finde de rigtige seniorjob, uden at man kommer på kollisionskurs med de aftaler, man i øvrigt har med sine medarbejdere om, hvordan man besætter stillinger,« siger Sanne Rubinke, der – som Socialdemokraterne tidligere har gjort det – åbner for, at ordningen kunne udvides til andre sektorer for at lette presset på kommunerne:

»Vi er i Folketinget selvfølgelig nødt til at forholde os til, hvordan seniorjob påvirker hverdagen i kommunerne, når vi generelt har en høj ledighed, og kommunerne har været ude i fyringsrunder, nogle steder endda i flere omgange. Det er jo klart et dilemma, som vi bliver nødt til løbende at have fokus på.«

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Silas Anhøj Soelberg

YDERLIGERE MATERIALE