15. april 2013

Leder: Undskyld, men arbejdsgiverne har altså ledelsesretten

I dette nummers leder skriver KL's administrerende direktør, Kristian Wendelboe, om den danske model og arbejdsgivernes ledelsesret

Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL

Lad os lige starte med at gå lidt tilbage i tiden. For snart 114 år siden med Septemberforliget blev de afgørende spor lagt til den danske model på arbejdsmarkedsmarkedet, som nogle fagforbund og enkelte forskere i disse uger har travlt med at erklære for stærkt truet på grund af lærer-konflikten.

Septemberforliget hviler på to ben. Det ene ben er, at de organiserede arbejdsgivere og lønmodtagere aner-
kendte hinanden og gjorde kollektive overenskomster til den gængse form for regulering på arbejdsmarkedet. Men det andet ben er, at lønmodtagerne samtidig anerkendte arbejdsgivernes ledelsesret.

Dette princip er faktisk, hvad KL med lærer-lockouten har valgt at tage en vigtig kamp for. Lærerne har gennem mange år – som den eneste faggruppe på det danske arbejdsmarked – siddet med en vigtig luns af ledelsesretten i folkeskolen, fordi kommunerne har skullet aftale med Danmarks Lærerforening, hvordan lærerne kan anvende deres arbejdstid. Det har kommunerne gennem mange år fundet urimeligt, og derfor har det denne gang været et afgørende krav for KL, at lærernes arbejdstidsaftale skal afskaffes.

Det opfattes af nogle – og ikke mindst lærerne – som meget kontroversielt, at kommunerne dermed tager deres rolle som arbejdsgiver alvorligt og vil genvinde de demokratisk valgte politikeres ret til at drive folkeskolen ved hjælp af de skoleledere, som er ansat til at føre kommunernes skolevisioner ud i livet.

Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, tonede rent flag forleden, da han i bramfrie vendinger gjorde klart, at skolelederne ikke skal lede og fordele arbejdet. »Det bestemmer vi da,« som lærerformanden sagde i en tale til en stor gruppe lærere. Videoen kan genfindes på YouTube, hvis man vil se dokumentation for lærerforeningens holdning.

Det virker absurd, når den danske model erklæres for truet, fordi kommunerne benytter sig af deres ret til dels at forsvare ledelsesretten og dels at bruge lockout, som jo er arbejdsgivernes legitime våben i en konflikt på det danske arbejdsmarked. Og det klinger helt falsk, når ledende fagbevægelsesfolk oven i købet foreslår at fratage de offentlige arbejdsgivere retten til at lockoute. Hvorfor er det mindre legitimt for demokratisk valgte politikere at agere som arbejdsgivere, end det er for det private erhvervsliv?

Den danske model er jo ikke længere den danske model, hvis der pilles ved ledelsesretten, eller den ene part ikke har de samme våben som den anden. Og mig bekendt har de faglige organisationer aldrig argumenteret for at sløjfe de offentligt ansattes strejkeret den stribe gange, hvor lønmodtagerne har benyttet sig af strejke som deres legitime konfliktvåben.