13. april 2013

Lærerforeningen kan selv stoppe konflikten!

Den danske model duer åbenbart kun, hvis den tager udgangspunkt i Danmarks Lærerforenings forstokkede udviklingsopfattelse. Sådan skriver KL's næstformand Erik Fabrin i et debatindlæg i dagens Politiken.

Af KL's næstformand Erik Fabrin

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen (ABC), beder i Politiken den 12. april om et lovindgreb i lærerkonflikten.

Han begrunder bønnen i sin konspirationsteori med, at regeringen og KL har aftalt en ”større masterplan”, og ”hvis regeringen ikke er indstillet på reelle forhandlinger med lærerne, kan den lige så godt gribe ind og stoppe den ødelæggende konflikt, som berører tusindvis af mennesker over hele landet”.

Derefter bruger ABC mange ord på at beskrive syv forslag, som skulle imødekomme KL’s ønsker til en ny overenskomst. Sandheden er, at de syv forslag er udenomssnak i forhold til det, konflikten handler om; nemlig retten til at lede og fordele arbejdet i folkeskolen!

Danmarks Lærerforening mener, at den ret skal fagforeningen fortsat være en del af. KL mener, at udløbsdatoen for det system er overskredet, og at der nu skal friske varer på hylderne.

Konflikten består i, at begge parter mener, at ”reelle forhandlinger” må tage udgangspunkt i en anerkendelse af modpartens grundlæggende synspunkt. En sådan konflikt løses efter den danske model med lockout eller strejke. Det vidner ikke om stor tro på egen sag, når Lærerforeningens formand nu bønfalder regeringen og Folketinget om at rode sig ud af de problemer, han selv har kastet sig ind i.

I samme avis er der et stort interview med finansminister Bjarne Corydon. Han bliver bl.a. spurgt om en kommentar til ABC`s bøn om et lovindgreb, hvortil han svarer: ”Jo, det giver anledning til undren. Jeg synes, tingene er helt rundtossede, når man det ene øjeblik ikke alene taler, men råber om respekt for den danske model, og det andet øjeblik sender signaler om, at man vil have foretaget et indgreb, hvilket vel ikke er i særlig god overensstemmelse med den danske model”.

Ved samme lejlighed præciserer finansministeren kriterierne for et eventuelt indgreb, nemlig at der skal være tvingende, samfundsmæssige forhold, der gør at parterne ikke længere kan ”konflikte” sig til en løsning.  

Klarere kan det næppe siges, og det udstiller den kynisme, ABC og Danmarks Lærerforening kører denne konflikt efter.

Den danske model duer åbenbart kun, hvis den tager udgangspunkt i Danmarks Lærerforenings forstokkede udviklingsopfattelse. Hvis ikke det sker, så bønfalder ABC regeringen og Folketinget om at lave et ”balanceret indgreb, som begge parter kan være tjent med”, og med den slet skjulte trussel, at ”det er jo os, lærerne, der en dag skal føre folkeskolereformen ud i livet med begejstring og engagement – det får man altså ikke, hvis man tryner lærerne og kun tilgodeser den ene part!”

Her må jeg gøre det klart: Der er ingen, der vil tryne lærerne, ligesom alle andre faggrupper i dette land heller ikke er trynet, fordi deres fagforening ikke er en del af ledelsesretten!

Det kyniske består i, at Danmarks Lærerforening hver eneste lockout-dag brænder 100 millioner kroner af lærernes surt sammensparede penge af på en konflikt, som ABC bedre end nogen anden selv kunne lukke ved at ringe til finansministeren og til Michael Ziegler - og ligesom gymnasielærerne sige, at nu anerkender vi, at ledelsesretten ligger hos arbejdsgiveren og ikke hos de faglige organisationer.

Så ville konflikten ophøre, lærerne kunne genoptage deres undervisning og børn og forældre vende tilbage til normale tilstande med udsigt til en bedre folkeskole.   

***************************************************************************

Debatindlægget er bragt i dag, den 13. april 2013, i dagbladet Politiken