29. april 2013

Kommuner energirenoverer på livet løs

97 procent af kommunerne svarer ”stigende” eller ”stærkt stigende”, når de i Momentums nye undersøgelse skal betegne udviklingen for energirenovering i kommunen. Eksperter er positivt overraskede over tallene, men savner mere samarbejde og videndeling mellem kommunerne.

Energirenoveringer er in i disse år. Det gælder i den grad også i det kommunale landskab, hvor hele 97 procent af kommunerne har igangsat energirenovering af kommunale bygninger inden for de seneste fem år. Og samme procentdel siger, at de har optrappet arbejdet med energirenovering siden 2007. Det viser en ny Momentum-undersøgelse blandt de kommunale teknik- og miljøchefer.

Resultaterne glæder Katherine Richardson, tidligere formand for Klimakommissionen.

»Undersøgelsen viser, at energirenovering er et område, der er opmærksomhed på i kommunerne, og det er afgørende positivt. Jeg vidste godt, at mange kommuner gør et stort stykke arbejde på det her område, men at det er så mange, som jeres undersøgelse viser, overrasker mig positivt,« siger Katherine Richardson.

I Albertslund Kommune vest for København lagde man sig allerede i 2008 forrest i feltet ved at lade sig udnævne til Danmarks eneste kommune, der er 100 procent miljøcertificeret.  For at opnå den titel, som er Miljøstyrelsens svar på et ”Godkendt”-stempel, har Albertslund siden midten af 00’erne arbejdet systematisk med en gennemgribende omlægning af kommunens drift og energiforbrug.

»Kommunalbestyrelsen er enig om, at det er den her udvikling, vi ønsker. Vi mærker også en klar opbakning fra befolkningen. De ved, at en stor del af vores bygnings- og boligmasse i Albertslund står for at skulle renoveres, og med det udgangspunkt får både kommune og borgere en ekstra gevinst ved at energirenovere bygningerne,« fortæller Niels Carsten Bluhme, direktør for Miljø- og Teknikforvaltningen i Albertslund Kommune.

Energirenovering giver økonomisk bonus

Albertslund arbejder ud fra teorien ”space management”, som simpelthen går ud på at stille sig selv spørgsmålet: ”Hvordan bruger vi vores plads mest optimalt”? Et af svarene har været at reducere 45 daginstitutioner til 20. Derfor er en stor del af de gamle institutioner revet ned og erstattet med nye, energirigtige bygninger. Det samme har kommunen gjort på skoleområdet.

»Det er vigtigt for os, at vi tænker bygningerne ind i kommunens overordnede strategier for børnepolitik. Vi skal med andre ord skabe de fysiske rammer, der skal til for at kunne realisere den pædagogik, vi tror på. En anden væsentlig fordel ved at energirenovere er, at kommunen sparer penge, og når vi lader det gå hånd i hånd med tankerne om de serviceydelser, vi ønsker at tilbyde vores borgere, så får vi effektivisering, modernisering og nytænkning i ét. Det kan kun komme borgerne til gode,« understreger Niels Carsten Bluhme.

Danmarks Naturfredningsforening (DN), som mange måske mest forbinder med naturbevarelse og truede insektarter, har allerede i en årrække haft energirigtigt byggeri og energirenovering som mærkesag. I 2007 indgik DN de første såkaldte klimakommuneaftaler, som er en individuel aftale indgået med en kommune, om hvordan kommunen fremadrettet vil arbejde med en årlig nedsættelse af CO2-udslippet på minimum to procent. Anno 2013 har 74 kommuner herigennem forpligtet sig til løbende at energirenovere med aftaler, der typisk løber frem til 2025.

Jens la Cour, miljøpolitisk medarbejder og kampagneleder for klimakommuner i DN, er begejstret over resultatet af Momentums rundspørge til kommunerne. Han mener, at energirenovering især er slået igennem, efter det gik op for kommunerne, at der også er mange penge at spare ved at renovere efter de nye energistandarder.  I den forbindelse opfordrer han kommunernes forening KL og staten til at gøre en aktiv og større indsats for at markedsføre den økonomiske gevinst, der ligger for kommunerne i at energirenovere til gavn for miljøet.

»Potentialet er fortsat enormt, og derfor kan vi heller ikke forstå, at staten og KL ikke er mere interesseret i at hjælpe kommunerne ved for eksempel at lave en mere overordnet, koordineret indsats. En investering i erfaringsopsamling og -spredning i form af et statsligt rejsehold vil ikke fylde meget i statens budget, men til gengæld gøre en stor forskel ude i kommunerne. Det er ærgerligt, at kommunerne ikke gives en hjælpende hånd, men ofte skal ligge side om side og opfinde hver deres dybe tallerken,« siger Jens la Cour.

Fra Klimakommissionen, som blev nedsat af den tidligere regering, udgik i 2010 ligeledes opfordringer om en mere koordineret indsats for energirenovering i landets kommuner. Katherine Richardson, tidligere formand for kommissionen, mener stadig, at kommunerne ville kunne hjælpes yderligere på vej med en langsigtet, landspolitisk strategi.

»Klimakommissionen pegede i sin tid på mange forskellige knapper, man kan trykke på i forhold til at udbrede energirenoverings-projekter. Den nuværende regering er også god til at trykke på de fleste af dem, men der kunne godt gøres mere i forhold til at udvikle mere langsigtede, tværkommunale strategier. Kommunerne har uden tvivl meget at vinde ved at sammenligne deres arbejder og lære af hinanden,« siger Katherine Richardson, som i dag er professor ved Center for Macroecology, Evolution and Climate på Københavns Universitet.

Hun påpeger desuden, at selv om Momentums undersøgelse viser et utvetydigt stort fokus på energirenovering i kommunerne, siger tallene ikke noget om, i hvor stort omfang den enkelte kommune har energirenoveret:

»På den måde er tallene taknemmelige. De afslører jo heller ikke, hvilken typer af investeringer der er gjort. Det kan jo spænde bredt, og nogle steder kunne der nok også gøres mere, end der bliver gjort i dag.«

Syddanmark samarbejder

DN og Katherine Richardson, som efterlyser mere tværkommunalt samarbejde, kan glæde sig over, at mere samarbejde mellem kommunerne netop er et af punkterne på dagsordenen, når KL på torsdag-fredag holder konferencen Politisk Forum for de kommunale chefer og medarbejdere på teknik- og miljøområdet. Samtidig er KL tovholder for Kommunernes Klimanetværk, hvor kommunerne nu på sjette år deler viden og erfaringer med hinanden.

Der er også allerede konkrete samarbejdsprojekter, blandt andet i Region Syddanmark, hvor 18 kommuner i et nyt såkaldt ELENA-projekt vil udveksle viden og erfaringer om deres respektive energirenoveringsarbejder. Lone Dinesen, projektleder for energirenoveringer i Odense Kommune, glæder sig til at få nye input og ideer til Odenses egne energirenoveringsprojekter.

»Normalt er det København og Aarhus, vi vender os mod, når vi søger inspiration. Det er de kommuner, vi umiddelbart ligner mest. Ikke mindst derfor bliver det interessant at udveksle viden med de kommuner, vi ikke normalt sammenligner os med, men som uden tvivl har mange gode ideer og input, der vil kunne inspirere os. At indgå i den slags samarbejde falder også fint i tråd med kommunens strategi om at være drivkraft for udvikling og tværkommunalt samarbejde i regionen,« siger Lone Dinesen.

De 18 kommuner i ELENA-projektet investerer tilsammen 650 millioner kroner i energirenoveringsprojekter, hvoraf Odense står for de 187 millioner. Og kommunerne håber at få støtte fra Den Europæiske Investeringsbank i EU.

Momentum-undersøgelsen viser også, at en fjerdedel af kommunerne har samarbejdet med private virksomheder om energirenoveringer i et såkaldt ESCO-samarbejde. Det betyder, at den private virksomhed forpligter sig til at gennemføre projektet og garanterer et bestemt udbytte for kommunen. Omvendt tager virksomheden naturligvis også selv en del af den økonomiske gevinst.

Lone Dinesen fra Odense Kommune er ikke i tvivl om, at samarbejdet mellem de 18 kommuner i ELENA-projektet i Syddanmark vil give kommunen endnu større udbytte af energirenovering:

»Ingen af os er store nok til at stå alene, heller ikke Odense.«

Af Pernille Larsen, plr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE