25. april 2013

Jagten på produktiviteten der blev væk

I 2012 påbegyndte Produktivitetskommissionen sit arbejde. Kommissionen har nu fundet frem til, at det er de private serviceerhverv, som i årevis har spildt muligheder for dansk produktivitetsvækst. Kommissionen kan derimod ikke sige noget sikkert om produktiviteten i den offentlige sektor

De nuværende nationale opgørelser af produktiviteten giver ikke et retvisende billede af kommunernes store løbende indsats for at omstille og effektivisere. Det er positivt, at kommissionen har lyttet til KL’s kritik af opgørelserne og nu vil søge andre veje.

Over de seneste 15 år har Danmark haft en lav vækst i produktiviteten sammenlignet med de fleste andre vestlige lande. Vækstraten har for eksempel været under halvt så stor som i Sverige og USA.

En højere vækst i produktiviteten er vigtig, hvis Danmark i fremtiden skal bevare en position som et af verdens rigeste lande. Den demografiske udvikling med et stigende antal ældre vil øge presset på den offentlige service. Løbende forbedringer af produktiviteten i den offentlige sektor vil derfor være nødvendige for at kunne håndtere presset og at kunne levere en tidssvarende offentlig service.

Det har længe været et mysterium, hvorfor den danske udvikling i produktiviteten har været så svag, og hvad der skal til for at ændre på det. Sidste år nedsatte regeringen derfor Produktivitetskommissionen. De første resultater af kommissionens jagt på produktiviteten blev offentliggjort den 9. april i form af rapporten "Danmarks produktivitet – hvor er problemerne?"

Kommissionen har foretaget en række analyser, og de har fundet, at en stor del af problemerne må tilskrives de private serviceerhverv, som ikke eller kun i mindre omfang er udsatte for international konkurrence. Eksempler på private serviceerhverv er for eksempel detailhandlen, taxabranchen, hotel- og restaurationsbranchen og ejendomshandel.

Det er faktisk sådan, at hvis de private serviceerhverv siden midten af 1990’erne havde haft samme udvikling som de tilsvarende erhverv i USA, ville det næsten have fordoblet Danmarks produktivitetsvækst i denne periode. Og det ville ligefrem have været nok til at udligne det meste af de senere års efterslæb i forhold til udviklingen i USA, jf. vedhæftede figur.

Kommuner er ikke fabrikker

I den offentlige debat har man gennem tiderne mange gange mødt det synspunkt, at den offentlige sektor nok er en stor del af problemet. Det er dog slet ikke den historie, man finder i kommissionens nye rapport. Kommissionen finder nemlig, at nationalregnskabets opgørelser ikke er brugbare i forhold til at belyse udviklingen i produktiviteten i den offentlige sektor, jf. vedhæftede tekstboks.

Kommunerne arbejder hele tiden på at omstille og effektivisere den kommunale service for at levere mest mulig velfærd for pengene. KL’s årlige effektiviseringsundersøgelse viser, at kommunerne de senere år frigør i omegnen af 3 milliarder kroner gennem løbende effektiviseringer. Det gør kommunerne ved at ændre fundamentalt i skole- og dagtilbudsstrukturen, reducere antallet af administrative medarbejdere og sætte strøm til dialogen med borgerne. Det er en reel succeshistorie. Men de gode resultater kan desværre ikke på nogen meningsfuld måde sammenfattes til blot ét tal eller mål for produktiviteten.

Kommunerne er ikke bange for at blive målt og vejet, men det skal ske på et fair og retvisende grundlag. Derfor anbefalede KL i efteråret 2012 kommissionen at arbejde videre med flere forskellige indikatorer for at kunne beskrive kompleksiteten og de ofte mange samtidige målsætninger for de kommunale serviceydelser, da de nuværende opgørelser baseret på nationalregnskabet ikke udgør et fair og retvisende grundlag. Tværtimod kan disse opgørelser i en række tilfælde frembringe misvisende resultater for den kommunale sektor.

Det er glædeligt, at kommissionen er helt på linje med den kritik af Danmarks Statistiks opgørelser ud fra nationalregnskabet, som KL sendte til kommissionen i efteråret. Faktisk er kommissionen så kritiske, at de samtidig med rapporten "Danmarks produktivitet – hvor er problemerne?" har offentliggjort en baggrundsrapport om opgørelsesmetoden og problemerne i denne. Endvidere indeholder rapporten også flere eksempler på, hvor de nuværende opgørelser kan give misvisende resultater.

KL ser af samme grund positivt på, at kommissionen vil arbejde videre med målemetoderne. Produktivitetskommissionen vil i det videre arbejde foretage et eftersyn af alle dele af økonomien og komme med forslag til, hvad man kan gøre anderledes og bedre på de enkelte områder. Det gælder også i forhold til kommunerne og de øvrige dele af den offentlige sektor.

KL håber, at det videre arbejde kan bidrage med ny viden, der kan være med til at tegne et tilstrækkeligt nuanceret billede af kommunernes betydelige arbejde. KL håber også, at kommissionen i sine anbefalinger vil være meget bevidst om, at det skal være måling, der giver mening. Det er vigtigt, at kommissionen ikke medvirker til at udvikle et nyt måletyranni, som fratager frontmedarbejdere i kommunerne tid fra kerneopgaven og samtidig hæmmer produktiviteten i stedet for at fremme udviklingen.

Kommissionen forventer, at de i juni måned kan fremlægge en rapport om produktiviteten i den offentlige sektor. Kommissionen vil med denne kommende rapport præsentere ny viden om produktivitet, kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor. Samtidig vil kommissionen fremlægge et inspirationskatalog med konkrete eksempler på arbejdet med produktivitet i forskellige institutioner.

I løbet af efteråret 2013 vil kommissionen afgive en samlet rapport med anbefalinger til regeringen.

Brugbare resultater

KL håber, at kommissionen i de videre overvejelser og de konkrete forslag er meget bevidste om gevinsterne ved at give kommunerne større frihedsgrader i stedet for at procesregulere og derigennem lægge unødige bånd på, hvordan kommunerne løser opgaven. Kommunerne har de seneste år høstet mange af de lavthængende frugter, såsom sammenlægninger af skoler og effektiviseringsgevinster fra strukturreformen. Disse kan kun høstes én gang, og derfor kan man ikke forvente, at den kommunale produktivitet stiger eksponentielt. Hvis den kommunale produktivitet skal blomstre over tid kræver det, at de snævre bånd løsnes. Ligeledes er det væsentligt, at der fra statslig side er en anerkendelse af, at udviklingen af den kommunale produktivitet kræver investeringer i en ny og mere tidssvarende bygningsmasse, arbejdskraftbesparende teknologier og lignende, da det kan give en mere effektiv drift.

Alt i alt er det afgørende vigtigt, at kommissionens arbejde giver resultater, som er brugbare for og kan omsættes til konkret handling i kommunerne. Det er derfor et arbejde, som KL vil følge ganske tæt.

YDERLIGERE MATERIALE

  • Figur, Gennemsnitlig årlig vækstrate i timeproduktiviteten 1995-2011

  • Tekstboks, Produktivitetskommissionen om udviklingen i produktiviteten i den offentlige sektor