25. april 2013

Fagligt og økonomisk høringssvar til udkast til ændringsforslag til L150 om byggesagsgebyrer

Genrelle Bemærkninger. Udkast til ændringsforslag til L 150 om byggesagsgebyr lægger op til, at alle byggesagsgebyrer skal beregnes efter timepris og medgået tid, dog med undtagelse af småhusbyggeri, som enten kan fastsættes som et fast gebyr, eller timepris som øvrigt byggeri. Med ændringsforslaget lægges der op til kun én gebyrmodel, hvor kommunerne allerede med de nuværende gebyrbestemmelser kan beslutte denne model.

 

KLs sekretariat finder overordnet set, at konsekvensen for kunderne vil være, at gebyrbetaling ikke er forudsigelig. Eksempelvis vil en sammenlignelig byggesag kunne koste forskelligt afhængig af, om der foreligger en lokalplan, om der skal foretages nabohøringer, og om sagen skal drøftes politisk mv.

Fremtidens metode for opkrævning af kommunernes byggesagsgebyrer har frem til ultimo 2012 været genstand for en analyse i Energistyrelsens arbejdsgruppe for en effektiv byggesagsbehandling. Resultatet af dette arbejde har bl.a. været belysning af en lang række forhold, som taler for og imod en timebaseret beregning af gebyrerne. Alle de deltagende parter har lagt et stort og seriøst arbejde i denne afklaring. Det kunne i udvalgsarbejdet konstateres, at der er få og kortvarige erfaringer med at bruge den timebaserede gebyrmodel, og at de kommuner, der arbejder med denne model ikke kan siges at være landsdækkende og dække alle slags byggesager.

KLs sekretariat havde forstået, at der nu ville blive hentet yderligere erfaringer fra de kommuner, der indenfor de gældende regler har ændret til timebaseret gebyrberegning, med henblik på, at der når disse erfaringer var samlet, kunne tages en ny drøftelse af fremtidens gebyrstruktur på byggesagsområdet. Vi har brug i fællesskab at finde en model, der er holdbar over en længere periode. Det er nemlig ikke længe siden, at den nuværende gebyrstruktur blev indført, og hver gang Folketinget ændrer gebyrreglerne, skal kommunernes administration af opkrævningssystemet mv. ændres – og den tid tages fra den reelle sagsbehandlingstid.

Regeringens håndtering af dette lovforslag kan virke demotiverende for den demokratiske proces. Vi taler her om vigtige regler, der søges indført som ændringsforslag til et allerede fremsat lovforslag, uden faglig høring, og med meget kort høringsfrist i en økonomisk høring.

KLs sekretariat har selvom høringen alene er fremsendt som en økonomisk høring valgt at fremkomme med et fagligt høringssvar sammen med det økonomiske høringssvar.

Ikrafttrædelse
Den konkrete udmøntning af lovens bestemmelser skal først fastlægges i en bekendtgørelse og forventeligt fulgt op af en vejledning. Med en foreslået ikrafttrædelsesdato 1. januar 2015 og med risiko for, at bekendtgørelses- og vejledningsarbejdet trækker ud, finder KLs sekretariat, at de timebaserede gebyrer først skal kunne træder i kraft minimum 1 år efter at bekendtgørelsen er udstedt og vejledningen er udsendt, og da med virkning fra førstkommende 1. januar.

Vi foreslår i lyset heraf, at ministeren bemyndiges til at beslutte, hvornår ikrafttrædelse kan ske. Ministerens beslutning kan så træffes, når der foreligger klare bestemmelser i bekendtgørelses og en vejledning. Når vi fra KLs sekretariat lægger vægt herpå er det fordi vi har dyrekøbte erfaringer om, hvad manglende vejledning i, hvordan man beregner gebyrstørrelser bidrager til at miskreditere den kommunale indsats. Tilbage i 2009 blev der gennemført en analyse af kommunale byggesagsgebyrer. Konklusionen var, at kommunerne ikke opkræver for store byggesagsgebyrer, og at store dele af indsatsen med byggesagsgebyrer finansieres over skatten. En anden konklusion, som den tidligere regerings ressortminister konkluderede, var at der skulle laves en vejledning, der skulle sikre, en mere ensartet gebyrberegningsmetode – en vejledning, som kommunerne dengang og stadig efterspørger. Vejledningen er aldrig blevet udarbejdet!

Når KLs sekretariat foreslår en ikrafttrædelsesbestemmelse uden konkret dato anført, hænger det sammen med, at kommunerne skal have god til at etablere de nye systemer og processer, der er nødvendige for at kunne opkræve korrekt gebyr. Der skal også foretages politisk forelæggelse i kommunerne for at få en beslutning om den nye gebyrstruktur og om balance i, hvor stor en del af omkostningerne til byggesagsbehandlingen, der skal skatte- hhv. gebyrfinansieres.

 ./. For mere detaljerede bemærkninger henvises til vedlagte notat.

KLs sekretariat forventer at blive inddraget i det forestående arbejde med at præcisere fortolkningen af reglerne, så bestemmelserne i bekendtgørelse og vejledning bliver ubureaukratiske, klare, og enkle at administrere og forstå, og således at muligheden for forhåndsdialog ikke bremses af en rigid time-afregning.

Økonomisk høringssvar
Der er tale om et lovforslag, der i sin form bliver rammebestemmende for den kommunale byggesagsgebyropkrævning Lovforslaget er imidlertid ikke tilpas konkret til, at KLs sekretariat kan vurdere eventuelle økonomiske konsekvenser på der foreliggende grundlag, og kan derfor ikke umiddelbart acceptere ministeriets vurdering af, at der ingen økonomiske konsekvenser er af lovforslaget. De økonomiske konsekvenser afhænger eksempelvis af endelig afklaring af, hvorvidt initialomkostninger til etablering og videre drift af system til timeregistrering vil kunne medregnes i gebyropkrævningen – forhold der bør fremgå af bekendtgørelse og vejledning.

Ved timebetaling kan gebyret først beregnes, når byggeriet er færdiggjort, og byggesagen er endeligt færdigbehandlet, med mindre man skal udsende flere regninger. I dag sker opkrævning typisk i forbindelse med udstedelse af byggetilladelse, og derfor vil en ændring til timebetaling betyde en væsentlig udskydelse af indtægterne og have meget stor betydning de første opkrævningsår.

KLs sekretariat foreslår i lyset heraf, at vurderingen af de økonomiske konsekvenser afklares, når der foreligger en bekendtgørelse og medfølgende vejledning.

Der tages forbehold for supplerende kommentarer, der måtte fremkomme som følge af politisk behandling i KL.

 

Med venlig hilsen

Kristoffer Slottved

 

KLs sekretariats detailkommentarer til faglig høring af udkast til æn-dringsforslag til L 150 om byggesagsgebyrer

Tydeliggørelse af 2 finansieringskilder – skat og gebyr

I afsnittet over ”specielle bemærkninger i lovforslaget bør det fremgå, at en meget væsentlig grund til, at der er forskellig praksis i opkrævningen af byg-gesagsgebyrer skyldes, at der er store forskelle i, hvor meget kommunerne lader betale over skattebilletten, og hvor meget der skal betales af gebyret. Det er ikke tilstrækkeligt, at det står i næste afsnit. Dansk Industri og Dansk Byggeri har gentagne gange givet udtryk for, at det er positivt, at der er konkurrence mellem kommunerne og positivt, at kommunerne kan differentiere sig ved at lade byggesagsgebyret være langt lavere end de reelle omkostninger. Så virker det ganske unødigt at kommunernes forskellighed skal miskrediteres.

Timepris

Det forekommer uheldigt, at der alene kan bestemmes én gennemsnitlig timepris for alle gebyrer uanset hvad der bygges. Det indebærer, at bygherre med byggesager, der er ukomplicerede, betaler for ydelser, der kræver spidskompetencer i komplicerede byggesager. Herved lægges der op til krydsfinansiering.

Gebyrkategorier

KLs sekretariat har forstået på Energistyrelsen, at gebyropkrævning ikke længere skal opdeles i kategorier. Det bør klarere fremgå af lovforslaget, såfremt det er tilfældet..

Vi ønsker mulighed for at opkræve et grundbeløb

Det vil være hensigtsmæssigt, at der åbnes mulighed for at kombinere gebyrafregning efter medgået tid med et grundbeløb, der dækker de indledende omkostninger ved modtagelse, evt. scanning, sagsoprettelse, screening, kvitterings- og mangelskrivelser. Dette er en omkostning, der skal dækkes for alle byggeansøgninger uanset kompleksitet.

Faste gebyrer for hvilke bygninger?

KLs sekretariat går ud fra, at det i bekendtgørelse og vejledning konkret afklares, hvilke typer af byggerier, der kan bruges faste/ens gebyrer for, og her sikre at lovforslaget giver rammer for plads til ubureaukratiske modeller, evt. også for andet end carporte mv.

Hvilke timer kan medregnes?

Lovforslaget rejser i øvrigt generelt en lang række konkrete spørgsmål om fortolkningen af reglerne, f.eks. om naboklagers betydning for tidsforbruget og dermed for gebyrets størrelse. Her er også brug for en afklaring af, hvordan timeberegning kan medtages for de dele af byggesagsbehandlingen, der vedrører anden lovgivning.

YDERLIGERE MATERIALE

  • Fagligt og økonomisk høringssvar til L150 om byggesagsgebyrer