15. april 2013

Akutledige skifter branche og arbejdssted for at få job

De ”akutledige”, som er lykkedes med at finde job, har ofte skiftet både branche og arbejdssted for at finde job. Det viser ny unik undersøgelse. Mange har også måttet acceptere en lønnedgang. A-kasser og kommuner glæder sig over de lediges store mobilitet.

Der er heldigvis ganske mange af de såkaldte akutledige, der til og med uge 1 i 2013 modtog et brev fra a-kassen om, at de var ved at miste deres dagpengeret, som er lykkedes med at finde et arbejde. Men jobbet har ikke bare ligget rundt om hjørnet i den samme type virksomhed, som man var i tidligere. Hele 57 procent har skiftet branche for at finde et job, og 54 procent arbejder nu i en anden kommune, end de gjorde i deres forrige job.

Det viser en unik spørgeskemaundersøgelse blandt de akutledige, som Danmarks Statistik har foretaget for KL i februar-marts 2013. Her er der blandt andet zoomet ind på de 26 procent af de akutledige, som angiver, at de nu er i ordinært arbejde eller fleks- eller seniorjob. Ifølge arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand, lektor og forskningsleder på forskningscentret FAOS ved Københavns Universitet, vidner undersøgelsen om stor villighed til at tænke nyt i gruppen af akutledige.

»Det er jo over halvdelen, der har fundet arbejde i en anden kommune og en anden branche, og man må sige, det er udtryk for en mobilitet, som vil noget. Hvis det med lønnen står til troende, så viser folk virkelig villighed til at komme ind på arbejdsmarkedet selv med en lavere løn,« siger Mikkel Mailand, som henviser til, at 41 procent i undersøgelsen siger, at de tjener mindre i det nye job, end de gjorde tidligere. Kun 15 procent får mere i løn.

Verner Sand Kirk, direktør for A-kassernes Samvirke, mener også, tallene tyder på, at de akutledige er meget mobile og klar til at tænke nyt for at finde job.

»Tallene bekræfter de meldinger, vi får fra a-kasserne, som går på, at folk søger desperat efter alle de job, de kan komme i nærheden af. De er mildest talt ikke kræsne, når de skal finde arbejde. En meget stor del skifter branche eller finder job i en anden kommune, end hvor de arbejdede tidligere. En hel del har også valgt at tage et job, selv om det er færre timer, og de går ned i løn i forhold til tidligere job,« siger Verner Sand Kirk.

Mobilitet er afgørende

Henning Bjerregaard Bach, seniorforsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, hæfter sig også ved, at folk er villige til at gå langt for at komme i arbejde. Og han er generelt positivt overrasket over, at en fjerdedel af de akutledige på tidspunktet for undersøgelsen var kommet i job.

»26 procent har på et givet tidspunkt et beskæftigelsesforhold, og derudover kan der jo være nogle, der har haft noget kortvarigt, som de har måttet opgive igen. Men det bidrager jo også til optjeningen af dagpengeretten igen. Så jeg synes, det er pænt i betragtning af, at det er en vanskeligt stillet gruppe,« siger Henning Bjerregaard Bach.

Også i kommunerne, der har hovedansvaret for beskæftigelsesindsatsen og driver jobcentrene, modtages de nye tal meget positivt. Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, kalder lønmodtagernes mobilitet for en hjørnesten i et velfungerende arbejdsmarked.

»Undersøgelsen bekræfter, at både den geografiske og den faglige mobilitet er stor blandt de ledige. Og det er helt afgørende for både den enkeltes fremtidige beskæftigelsesmuligheder og for væksten i Danmark,« siger Jacob Bundsgaard.

Han mener samtidig, at undersøgelsen må være endnu et søm i ligkisten til myten om, at jobcentrene medvirker til et arbejdsmarked, hvor man ikke tænker ud over kommunegrænsen. Jacob Bundsgaard henviser til, at over halvdelen af de akutledige, som har fundet job, er blevet ansat i en anden kommune, end hvor de arbejdede sidst. Og flere end 9 ud af 10 siger, at de har søgt job uden for deres hjemkommune.

De svageste bliver tabt

Momentum bragte i februar resultaterne fra en stor analyse af de akutledige, som viste, at der er en betydelig gruppe på næsten en tredjedel af de akutledige, som havde været på overførselsindkomst i mindst halvdelen af de seneste 10 år. Når man kigger nærmere på, hvem der i spørgeskemaundersøgelsen angiver, at de har fået arbejde, er det også tydeligt, at denne gruppe halter bagefter. Hvor 26 procent af alle akutledige i undersøgelsen har fået job, gælder det kun 19 procent af de akutledige med en lang historik på overførselsindkomst.

Mens de stærkere blandt de akutledige altså finder job, selv om det kræver skift i både branche og geografi, kalder Jacob Bundsgaard det ”trist, men desværre logisk”, at den svagere gruppe har særlig svært ved at finde job.

»En del af de akutledige har meget langt til arbejdsmarkedet og kæmper i mange tilfælde også med andre problemer end ledighed. Derfor skal der i første omgang en social indsats til, før det er realistisk for de mennesker at vinde den hårde konkurrence, det jo er at finde et job på et trængt arbejds-marked,« siger Jacob Bundsgaard.

Gruppen af svage akutledige er også i langt højere grad havnet på kontanthjælp. Hele 14 procent af de akutledige med en lang historik på overførselsindkomst er havnet på kontanthjælp mod kun fem procent af alle akutledige.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er ikke i tvivl om, at det er en meget svær situation for de mennesker, som har opbrugt eller risikerer at opbruge deres dagpengeret.

»Jeg bider mærke i, at mange har fået job inden for nye brancher. Det er positivt, men tallene viser jo samtidigt, at udfordringen fortsat er stor,« skriver Mette Frederiksen i en kommentar til Momentum.

Hun pointerer samtidig, at regeringen har sat ind med flere initiativer og fortsat er stærkt optaget af at hjælpe denne gruppe.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk og Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Sune Gerts Larsen, KL's analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE