15. oktober 2012

Mit barn skal da have en studenterhue

Den almene studentereksamen er klart den ungdomsuddannelse, som flest danskere ønsker for deres barn. Det viser ny Momentum-undersøgelse. Helt skævt, mener flere eksperter, som peger på, at mange unge ville være bedre egnet på en erhvervsuddannelse.

Studentereksamen er et hit blandt danskerne. Hele 44 procent peger på den almene studentereksamen som den ungdomsuddannelse, de ville foretrække, hvis de havde et barn, som skulle vælge uddannelse nu. Dermed slår studenterhuen med det røde bånd klart ”konkurrenterne” højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), som henholdsvis 14 og 9 procent vil foretrække for deres barn. Og kun syv procent foretrækker, at deres barn vælger en erhvervsuddannelse som eksempelvis tømrer og frisør. Allernederst på listen ligger hf, som kun tre procent foretrækker. 23 procent har ikke taget stilling.

Det viser en ny måling, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning. Og tallene vækker hovedrysten hos Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder og uddannelsesforsker ved KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning).

»Det er en voldsomt stor overvægt, der ønsker, at deres barn får en gymnasial uddannelse. Når kun syv procent ønsker, at deres barn vælger en erhvervsuddannelse, står det jo i skærende kontrast til, at cirka en tredjedel af en ungdomsårgang stadig forventes at få en erhvervsuddannelse. Befolkningens vurdering er temmelig skæv i forhold til virkeligheden. Og det er dybt problematisk, at danskerne ikke ved, hvilken vigtig rolle erhvervsuddannelserne spiller i det danske samfund og for erhvervslivet,« siger Torben Pilegaard Jensen.

Forfatter og foredragsholder Lars Olsen, der blandt andet har skrevet bogen ”Uddannelse for de mange”, mener også, at erhvervsuddannelserne er voldsomt underkendt i befolkningen.

»Jeg synes, tallene er rystende. Det må virkelig være et wake up call for politikerne, at kun syv procent ville vælge en erhvervsuddannelse til deres barn. Det er jo helt galt, både når man ser i forhold til de evner, de unge har, og i forhold til, hvad arbejdsmarkedet har brug for,« siger Lars Olsen.

Farvel til faglig stolthed

Deltagerne i Momentum-undersøgelsen er også blevet bedt om at vurdere, hvilken status de forbinder med de enkelte ungdomsuddannelser. Og her topper den almene studentereksamen også. 62 procent vurderer, at den har høj status, mens kun tre procent mener, at den har lav status. Og igen ligger erhvervsuddannelserne i den anden ende: 28 procent mener, at en erhvervsuddannelse har høj status, mens 16 procent mener, at den har lav status.

Lars Olsen har to forklaringer på, at erhvervsuddannelserne ikke har mere prestige. Den vigtigste er formentlig, at de fag, som erhvervsuddannelserne fører de unge ind i, også har lav prestige. En tidligere undersøgelse af forskellige fags prestige viser, at kokkefaget er den eneste profession med en erhvervsuddannelse bag sig, der ligger højt på listen. De øvrige fag i toppen af listen kræver længere uddannelser.

»Vi har en lang håndværkertradition i Danmark, som tidligere også var kendetegnet af en faglig stolthed. Men der er desværre sket et kolossalt skifte, hvor de højtuddannede i høj grad er løbet med prestigen,« siger Lars Olsen.

Derudover mener han, at erhvervsuddannelserne tynges af nogle alvorlige problemer, som er med til at undergrave deres status i befolkningen:

»Det gælder ikke mindst det problem, at mange starter på en uddannelse uden at kunne fuldføre den, fordi der mangler praktikpladser. Den usikkerhed er dræbende for uddannelserne, fordi det både rammer dem, som er startet og ikke får en praktikplads, og dem, som ikke starter på uddannelsen, fordi de er bange for ikke at kunne finde en praktikplads,« siger Lars Olsen.

Lars Kunov er som direktør for Danske Erhvervsskoler ærgerlig over, at erhvervsuddannelser langt fra er danskernes førstevalg. Men han er ikke overrasket.

»Politikerne er i mange år lykkedes med at tale de lange, boglige uddannelser op, mens de praktiske uddannelser er blevet talt ned. Det startede vel for alvor, da Margrethe Vestager i 2001 proklamerede, at produktionssamfundet var dødt. Siden har det været prestigefyldt at skrive analyser og diskutere Habermas og andre teoretikere, mens det konkrete, praktiske arbejde ikke har været meget værd. Derfor er der ikke noget underligt i, at forældre gerne vil sikre deres børn en studenterhue,« siger Lars Kunov.

Middelklassens børn skal tilbage

Dermed bliver det også i stigende grad ”taberne”, som ikke kan komme ind på gymnasiet, der befolker erhvervsuddannelserne.

»Dermed mister vi også nogle af de dygtige elever, som tidligere har givet erhvervsuddannelserne status, fordi de var dygtige håndværkere. Vi skal groft sagt have middelklassens børn tilbage, for dem har vi mistet i de senere år,« siger Lars Kunov.

Palle Rasmussen, professor på Center for Uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet, finder det også uheldigt, at erhvervsuddannelserne har fået et ry som dér, man søger hen, ”hvis man ikke kan andet”. Og han mener, at det langt hen ad vejen er et forkert billede, fordi der stilles høje faglige krav på mange erhvervsuddannelser. Derimod ser han hverken noget underligt eller problematisk i, at det almene gymnasium i stigende grad er blevet det foretrukne valg af ungdomsuddannelse.

»Man må se det i den sammenhæng, at arbejdsmarkedet er under stadig forandring. De faglærtes andel af arbejdsmarkedet er blevet betydeligt mindre i løbet af de senere år, og flere og flere jobfunktioner kræver en videregående uddannelse og dermed også en gymnasial uddannelse. Og det opfatter jeg som en positiv ting, fordi vi får løftet det generelle kompetenceniveau,« siger Palle Rasmussen.

Den voldsomme kontrast mellem erhvervsuddannelsernes og ikke mindst det almene gymnasiums status gælder også i de konkrete valg, som de unge træffer efter folkeskolen. Tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at kun 20 procent af de elever, der forlod folkeskolen i 2012, søgte ind på en erhvervsuddannelse. Det er et betydeligt fald siden 2001, hvor 32 procent ønskede en erhvervsuddannelse. Omvendt søger flere en gymnasial uddannelse. I år ville 72 procent bytte folkeskolen ud med alment gymnasium, hhx, htx eller hf mens det kun var 59 procent i 2001.

Blandt de gymnasiale uddannelser er den almene studentereksamen klart den mest søgte. 46 procent af folkeskolens afgangselever søgte i år det almene gymnasium, mens 12 procent søgte hhx, htx tiltrak syv procent og hf seks procent.

Gymnasialt proletariat

Forskningsleder Torben Pilegaard Jensen fra KORA finder det uheldigt, at det almene gymnasium nu tiltrækker næsten halvdelen af de unge. Han henviser blandt andet til analyser, der viser, at næsten hver tiende, der får en studenterhue, aldrig får en uddannelse efterfølgende.

»Alt for mange får en almen studentereksamen uden at bruge den til noget bagefter. Der er fare for, at der opstår, hvad man kan kalde et gymnasialt proletariat, som hellere skulle have fået en anden uddannelse,« siger Torben Pilegaard Jensen.

Palle Rasmussen, professor ved Aalborg Universitet, mener, der kan være noget om, at nogle elever på det almene gymnasium hellere burde have valgt en erhvervsfaglig uddannelse. Men omvendt peger han på, at en studentereksamen sjældent er spildt.

»Analyser har tidligere peget på, at de, der tager en almen studentereksamen, men ikke får nogen videregående uddannelse, alligevel er bedre til at ”samle sig selv op” og få et job end de, der har en erhvervsfaglig uddannelse og ikke umiddelbart får et job efterfølgende,« siger Palle Rasmussen.

Torben Pilegaard Jensen mener, at den mere og mere skæve søgning til erhvervsuddannelserne i forhold til det almene gymnasium er et symptom på, at det danske uddannelsessystem er ”sandet til”:

»Der mangler noget flow mellem uddannelserne, og det hænger blandt andet sammen med, at der ikke er den samme sikkerhed for at fuldføre på de forskellige uddannelser. Når over 10.000 unge på erhvervsuddannelserne ikke kan fuldføre deres uddannelse, fordi de mangler praktikplads, så vil forældrenes råd typisk være: ”Tag dog det sikre og vælg det almene gymnasium”,« siger Torben Pilegaard Jensen.

Han mener, at en uddannelsesgaranti, hvor man er sikker på at kunne fuldføre den uddannelse, man begynder på, ville betyde meget for, hvor mange der vil vælge erhvervsuddannelserne. Og det er helt afgørende, at vi får flere dygtige faglærte.

»Prognoser viser, at erhvervslivet kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Og samtidig har vi også brug for flere med en videregående uddannelse, der har en faglært uddannelse i bagagen og på den måde har haft berøring med et fag i praksis,« siger Torben Pilegaard Jensen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE