15. oktober 2012

Leder: Kommunerne viser samfundsansvar

KL's administrerende direktør, Kristian Wendelboe, roser i sin leder den kommunale ansvarlighed i forbindelse med budgetlægningen og opfordrer samtidig regeringen til at sætte alvor bag de flotte ord om regelforenkling.

Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL

For nogle år siden var det fast jargon blandt politikere og journalister på Christiansborg, at ”kommunerne ikke havde styr på økonomien” og ikke kunne overholde aftalerne med regeringen. Den snak må definitivt være forstummet. Det er kommunalbestyrelserne, der frem for nogen har påtaget sig det politiske ansvar for den økonomiske genopretning. Og de friske tal for kommunernes budgetter for 2013 viser, at de endnu engang har holdt benhårdt fast i de rammer, som blev aftalt i juni.

Serviceudgifterne ligger som forventet lidt under rammen i aftalen med regeringen. Sådan må det nærmest pr. definition være, når summen af beslutningerne i 98 kommunalbestyrelser skal holde sig inden for et skarpt defineret budgetloft med sanktioner på kollektive overskridelser. Anlægsinvesteringerne ender til gengæld lidt højere end forudsat i aftalen, men samlet set holder kommunerne sig inden for de mål, der er sat med EU-henstillingen. Og dermed må aftalen betragtes som overholdt.

Det er meget glædeligt og har kun kunnet lade sig gøre, fordi der på tværs af de politiske partier i byrådene er vist stor samarbejdsvilje for at overholde aftalen. I løbet af de seneste måneder har kommunerne måttet skrinlægge og udskyde mange planlagte anlægsprojekter i jagten på aftaleoverholdelse – også nødvendige renoveringer og nybyggerier af skoler og institutioner har måttet lægges i skuffen igen.

Den slags bliver kommunalpolitikerne ikke nødvendigvis populære på blandt borgerne, og det demonstrerer i høj grad, hvordan den økonomiske ansvarlighed er rodfæstet i kommunerne. Resultatet skærer også ud i pap, at kommunalbestyrelserne i hele landet ser ud over egne udfordringer og i meget høj grad er parate til at træffe de beslutninger, som er nødvendige på fællesskabets vegne.

Nu må regeringen imidlertid også levere på sin del af aftalen – især løftet om, at den ministerielle regelmaskine sættes i bakgear. KL har ofte gjort opmærksom på behovet for en omfattende sanering i junglen af love og bekendtgørelser. Men selv om minister efter minister har erklæret sig positiv over for tanken om regelforenkling, så er de konkrete resultater indtil videre meget få.

Kommunerne har i de seneste år gået arbejdsgangene efter med lup og effektiviseret for flere milliarder kroner i forvaltninger og institutioner. Vi kan stadig komme videre ad den vej, men de næste store skridt kan kun tages, hvis lovgiverne snart sætter alvor bag de flotte ord om regelforenkling, viser kommunerne den tillid de fortjener og tager udfordringen op med at styre efter effekter og resultater frem for rigid lovgivning.