15. oktober 2012

Lærerne siger ét - forældrene hører noget andet

Et eller andet går skævt i kommunikationen mellem lærere og forældre i folkeskolen, viser ny Momentum-undersøgelse. Mens en stor del af lærerne siger, at de fortæller forældrene, hvordan de kan støtte deres børns udvikling og læring, mener langt færre forældre, at lærerne fortæller dem den slags.

Lærerne fortæller det tit, men forældrene opfatter det sjældent. Sådan er billedet af kommunikationen mellem lærere og forældre i den danske folkeskole ifølge en ny Momentum-undersøgelse blandt både forældre og lærere. Eksempelvis mener to tredjedele af lærerne i indskolingen, at de mindst en gang om måneden fortæller forældrene, hvordan de kan støtte barnets udvikling og læring derhjemme. Men kun hver fjerde forælder oplever, at de får den information så tit.

Det samme gælder helt konkret information, som at det eksempelvis er vigtigt for indskolingsbørnenes læring, at forældrene læser sammen med dem hver dag. Det mener 61 procent af lærerne, at de fortæller forældrene mindst en gang om måneden. Men kun 27 procent af forældrene mener, at de får indprentet vigtigheden af læsning derhjemme hver måned.

Tine Mark Jensen, ekstern lektor i kommunikation ved Roskilde Universitet og ejer af Modus Kommunikation, har undersøgt kommunikationen mellem skole og hjem og er medforfatter til en bog om emnet. Hun mener, at forskellen mellem lærernes og forældrenes opfattelse skyldes, at de taler forbi hinanden.

»Lærerne taler ofte en lille smule for abstrakt. De siger måske, at forældrene skal ”bakke op” om idrætsundervisningen eller ”det kunne være udmærket, hvis I øver lidt stavning”. Men man kommer måske ikke videre og fortæller, hvad det konkret betyder at bakke op eller øve lidt stavning. Og forældrene synes måske, at de allerede gør det. Som forældre læser man jo hurtigt sig selv og sit eget barn ind i beskederne og tager dem måske ikke til sig, hvis de ikke er konkrete nok,« siger Tine Mark Jensen.

Forældre betyder meget for læring

I forældreforeningen Skole og Forældre mener formand Benedikte Ask Skotte, at Momentum-undersøgelsen vidner om, at skolerne har en stor kommunikationsopgave i forhold til forældrene.

»Lærerne oplever, at de siger alle de her ting. Men måske får de sagt det i et sprog, som forældrene ikke forstår eller føler sig ramt af. Når vi forældre ”begynder i skole”, forstår vi ikke altid det sprog, som lærerne taler. Og derfor er der en stor kommunikationsopgave i at få budskaberne ordentligt igennem til forældrene, så det bliver vigtigt for dem,« siger Benedikte Ask Skotte.

Forskningen dokumenterer meget klart, at forældrene har stor betydning for børnenes udvikling og læring. Derfor er der også bred anerkendelse af, at det er vigtigt, at lærerne fortæller forældrene, hvordan de kan støtte deres børns læring derhjemme. Specielt fordi mange forældre ikke er klar over, hvor stor en rolle de reelt spiller.

»Derfor er det uhyre vigtigt, at lærerne som de professionelle fortæller forældrene, hvor afgørende de er for børnenes læring. Derudover har lærerne en stor opgave – også til gavn for dem selv – i at guide forældrene til, hvad de konkret kan gøre, og prikke til de forældre, som kan gøre mere,« siger Benedikte Ask Skotte.

Hun mener, at samfundet og forældrene selv måske i højere grad bør betragte forældre som de primære dannere af deres børn og daginstitutioner og skoler som et supplement, som forældrene vælger til for at dække hele dannelsesprocessen. Derfor er det ifølge Benedikte Ask Skotte også afgørende, at skolen ser forældrene som vigtige for børnenes læringsproces og ikke som ”irriterende forældre, der bare skal blande sig udenom”.

Jane Findahl, byrådsmedlem i Fredericia og formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, er enig i, at forældrene er de vigtigste for, at børn trives, udvikler sig og lærer. Og det var derfor et vigtigt element i det udspil til ”det gode børneliv”, som KL fremlagde først på året, at forældrene skal tage mere aktivt del i børnenes udvikling og læring end i dag.

»Det er afgørende, at forældre og lærere spiller godt sammen om at støtte børnenes udvikling og læring. Derfor er det også ærgerligt, at de tilsyneladende ofte taler forbi hinanden i forhold til, hvad forældrene kan gøre derhjemme. Lærerne bør jo være en meget vigtig støtte for forældrene med deres store faglighed og viden om børnene,« siger Jane Findahl.

Hun henviser til, at billedet desværre var det samme, da Momentum først på året gennemførte en lignende undersøgelse af samarbejdet mellem forældre og pædagoger i daginstitutioner. Og hun mener, at skoler og daginstitutioner bør komme i gang med en gennemgribende nyskabelse af samarbejdet med forældrene.

»Dagtilbuddet skal for eksempel dagligt inddrage og involvere forældrene i barnets udvikling, og skolen skal jævnligt i samarbejde med forældrene følge op på, om barnet når sine læringsmål. Det er ikke nok at afholde to konsultationer årligt,« siger Jane Findahl, som glæder sig over, at ni kommuner netop har indledt arbejdet i et KL-netværk, der skal styrke samarbejdet med forældre om børns udvikling og læring.

Forældrekontakt skal differentieres

Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, er også ærgerlig over, at langt fra alle lærernes budskaber tilsyneladende når forældrene.

»Men en ting er, at man sender noget ud til forældrene, ofte via forældreintra. Det er jo ikke det samme, som at forældrene læser det. Derfor er det vigtigt at følge op på, om forældrene har fået og forstået budskabet. Og så skal lærerne gøre sig overvejelser om kommunikationsformen. Blandt andet at de ikke nøjes med én kommunikationsform, men bruger flere,« siger Dorte Lange.

Hun er helt enig i, at forældrene spiller en vigtig rolle for børnenes læring, og peger på, at det er en rigtig god idé at bakke de overordnede budskaber op med mere konkrete råd og opgaver, som forældrene kan hjælpe børnene med.

»Resultaterne af undersøgelsen viser også bare, hvor vigtigt det er, at lærerne har god tid til at få et vellykket forældresamarbejde. Ligesom undervisningen skal være differentieret, bør kontakten til forældrene også være det, så alle støtter deres børn med, hvad den enkelte familie nu har ressourcer til,« siger Dorte Lange.

Benedikte Ask Skotte, formand for Skole og Forældre, peger også netop på, at kontakten til forældrene bør være differentieret til de enkelte familiers behov og ressourcer.

»Information og involvering skal ikke smøres ud som et ens lag til alle forældre fra lærerne. De skal som professionelle observere, hvor meget de forskellige forældre kan fylde i deres børns læringsproces. Nogle forældre kan måske fylde 90 procent på, og andre står i en livssituation, hvor de kan fylde 10 procent på,« siger Benedikte Ask Skotte.

Tine Mark Jensen, forfatter til en bog om samarbejdet mellem skole og hjem, hæfter sig også ved det positive i Momentum-undersøgelsen. Selv om forældre og lærere har en meget forskellig opfattelse af, hvor ofte tingene bliver fortalt, mener et flertal i begge grupper faktisk, at de har en god dialog.

Lærerne er dog noget mere positive end forældrene, og både lærere og forældre er mere positive i indskolingen, end de er i udskolingen. De mindst positive er forældrene i udskolingen, men her er der dog stadig 60 procent, der betegner dialogen som god og kun 10 procent, der finder den dårlig.

»Det er rigtig positivt, at flertallet af både forældre og lærere er tilfredse med dialogen. Meget fungerer, og det er et godt afsæt for at udvikle samarbejdet. Det er jo også kredit til lærerne, at mange forældre er positive,« siger Tine Mark Jensen.

Forældremødet lever stadig

Hun peger dog på, at forældrenes tilfredshed simpelthen kan skyldes, at de ikke ved, hvor meget mere de kunne betyde for børnenes læring, og hvordan samarbejdet ellers kunne være.

»Forældrene tænker, at de har det okay med lærerne, og barnet virker også til at have det godt. Men derfor kan det jo sagtens være, at barnet kan støttes mere derhjemme. Forældrene ved bare ikke, hvordan de skal gøre det, og hvor stor betydning det faktisk har for barnets læring. Derfor er det lærernes opgave at konkretisere og tydeliggøre, hvad forældrene betyder, og hvordan de kan støtte børnene og skolen,« siger Tine Mark Jensen.

Undersøgelsen viser også, at to af de mest brugte arenaer for kommunikation om børnenes læring stadig er de traditionelle skole-hjem-samtaler og forældremøder. Tine Mark Jensen mener, skolerne bør genoverveje formen for møderne:

»Møderne er ofte meget skemalagte, og man bør kigge på, om de fungerer meningsfyldt. Det bliver generelt lidt for meget informationsoverførsel og for lidt dialog i dag. Der bør både være dialog mellem lærere og forældre og på tværs mellem forældrene. Det er gennem dialogen, at tilliden og forståelsen for hinanden bliver opbygget – og tillid er helt afgørende for et godt samarbejde.«

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE