01. november 2012

Produktiviteten spirer i den kommunale sektor

Produktivitetskommissionen præsenterede 22. oktober et oplæg, hvor de viste, at de senere års vækst i produktiviteten i Danmark har ligget lavt, og at Danmark taber terræn til lande, som vi typisk sammenligner os med. Det skal der laves om på, hvis Danmark fremover vil være et af verdens rigeste lande og sikre velfærd af høj international standard

Produktivitetskommissionen skal se på den udfordring og komme med forslag til, hvordan produktivitetsudviklingen i den private og offentlige sektor kan styrkes.

Efter flere årtier med høj produktivitetsvækst i Danmark er udviklingen i produktiviteten siden midten af 1990’erne gået i stå. I perioden 1960-1995 havde vi en gennemsnitlig produktivitetsvækst på tre procent om året. I årene 1996-2011 har væksten været anderledes beskedne 0,8 procent om året. Til sammenligning har Sverige i denne periode haft en vækst på to procent om året, jævnfør figuren.

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2012_DK 29_Bokse___Side-40-1_263.jpg

Produktivitetskommissionen peger for eksempel på, at en dansk lønmodtager kunne have fået 20 procent mere i løn, hvis produktiviteten var vokset i samme tempo som i Sverige.

Produktivitetskommissionen har også lavet nogle regneeksempler, der viser, hvordan Danmark ville have været stillet i dag, hvis landet havde haft en endnu lavere produktivitetsvækst. Hvis Danmarks produktivitet slet ikke var vokset siden 1960, ville timelønningerne i dag være næsten 70 procent lavere end de nuværende, og velstandsniveauet ville svare til det, Venezuela har i dag.

 

Produktiviteten spirer i kommunerne

Regneeksemplerne understreger, hvorfor det er vigtigt, at der løbende er fokus på udviklingen i produktiviteten i samfundet, herunder også opgørelsen af produktiviteten i den kommunale sektor.

KL håber, at kommissionens arbejde vil bidrage med ny viden og gode forslag, der kan fremme produktiviteten i det danske samfund.

Kommunerne har igennem flere år haft produktivitet højt på dagsordenen. De kommunale regnskaber fra 2009-2011 tegner et billede af en kommunal sektor i omstilling. De kommunale serviceudgifter er i den periode reduceret med over 11 milliarder kroner. Der er gennemført omfattende strukturforandringer, administrative forenklinger og selvbetjeningsløsninger. Kommunerne arbejder også meget med benchmark og kommunale nøgletal for at sikre borgerne mest mulig velfærd per krone.

Gennem strukturtilpasninger på skole-, ældre- og daginstitutionsområdet realiserer kommunerne stordriftsfordele. Gevinsterne bliver hjemtaget gennem sammenlægning af daginstitutioner, skoler og distrikter på ældreområdet samt afdelinger og stabe i administrationen. Ud over strukturtilpasninger har kommunerne også stor fokus på at samarbejde om udviklingen og indførelsen af digitale løsninger, velfærdsteknologi og indkøb.

 

Regler forhindrer blomstring

Kommunernes muligheder for at komme et spadestik dybere er i høj grad bestemt af de rammer og vilkår for udførelsen af de kommunale opgaver, som fastlægges fra statslig side. I dagligdagen oplever kommunerne, at de statslige regler ofte fokuserer mere på at regulere processer frem for på, hvordan man bedst og mest økonomisk opnår de ønskede resultater/effekter. Et skoleeksempel på dette er de meget detaljerede regler på beskæftigelsesområdet. Kommunernes sagsbehandlere bruger en stor del af deres arbejdstid på at udfylde blanketter og udarbejde dokumentation frem for at anvende ressourcerne på at få de ledige i arbejde.

Kommunerne har også meget fokus på at slanke interne regler og arbejdsgange, der forhindrer effektiv opgaveløsning. Men hvis den kommunale produktivitet skal blomstre, er det nødvendigt, at staten tænker mere i at begrænse procesregulering, forbedre lånemuligheder og i højere grad sætter fokus på at skabe større frihed til kommunerne til at realisere de ønskede resultater.

 

Et andet problem er måling af produktivitet

KL håber på, at kommissionens arbejde vil bidrage til at kvalificere debatten om udviklingen i produktiviteten i den kommunale sektor. Mange glemmer imidlertid, at privat og offentlig produktion er underlagt vidt forskellige vilkår, når de prøver at sammenligne de to sektorer.

Til forskel fra størstedelen af den private servicesektor er der store udfordringer forbundet med at opgøre værdien af produktionen og dermed produktiviteten i den kommunale sektor. Eksempelvis kan resultaterne af en given ressourceindsats vise sig med en betydelig forsinkelse, hvorfor målinger i ét givet år ikke giver et korrekt billede.

Kommunernes opgaver vedrører forholdsvis arbejdskraftintensive serviceydelser, hvor der er begrænsede muligheder for at substituere anvendelsen af arbejdskraft med produktivitetsfremmende teknologier, og man kan derfor ikke opnå samme produktivitetsstigninger som i eksempelvis industriproduktion.

Den kommunale forsyningsforpligtelse indebærer, at kommunerne er nødt til at have kapacitet på områder, hvor det på et frit marked ikke kan betale sig at opretholde et produktionsapparat.

Den kommunale sektor løfter også et betydeligt socialt ansvar i forhold til ansættelse af for eksempel elever, fleksjobbere og aktiveringsforløb for ledige med videre. Værdien af denne indsats rækker mange år frem i tiden, men indebærer samtidig lavere produktivitetsvækst.

Den kommunale sektor er endelig underlagt mindre gunstige forudsætninger for at udvikle produktiviteten, end tilfældet er for almindelig industriproduktion. Derfor skal man være påpasselig med at sammenligne produktivitetsudviklingen i den offentlige og private sektor, da man meget hurtigt kommer til at sammenligne æbler og pærer.

På den baggrund er det interessant, at kommissionen vil udvikle flere forskellige mål for produktiviteten i den offentlige sektor end rent kvantitative, som kan fremme udvekslingen af viden og erfaring mellem kommunerne.

 

Ønsker til fremtiden

Produktivitetskommissionen forventes at fremlægge sine vurderinger og anbefalinger omkring produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor ved udgangen af 2013.

Det er vigtigt, at kommissionen bidrager med konkrete anbefalinger til, hvordan produktivitetsudviklingen kan fremmes med respekt for den forskellighed i vilkår, organisation og kultur, som er en del af kernen af det kommunale selvstyre. I den forbindelse er det vigtigt, at kommissionen tager de kritiske briller på og vurderer, om den kommunale opgavevaretagelse er underlagt bestemte organisationsformer eller løsninger, som spænder ben for at udvikle og effektivisere den kommunale opgavevaretagelse.

Kommissionens kortlægning af produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor – herunder kommuner og regioner – kan forhåbentlig give inspiration til, hvordan produktiviteten udvikles yderligere inden for de rammevilkår og betingelser, som kommunerne og den offentlige sektor står overfor. Her er der behov for, at der skabes bedre muligheder for kommunerne til at fokusere på større strategiske satsninger og innovative partnerskaber mellem offentlige og private.

Disse samarbejder kan eksempelvis fremmes ved smidigere udbudsregler, bedre lånemuligheder til for eksempel innovation og uddannelsesinitiativer, hvor efter- og videreuddannelsessystemet bør spille en central rolle. <