12. marts 2012

Tilbud til handicappede er kommet tættere på

Stort flertal af kommunerne har omlagt indsatsen til voksne handicappede i de senere år, så tilbuddene er kommet tættere på borgerne og giver bedre mulighed for at bevare en ”normal” tilværelse. Det viser ny KL-undersøgelse. Forsker mener, at udviklingen går i den rigtige retning.

De kommunale tilbud til voksne handicappede har undergået en voldsom forvandling i de seneste år. Det store flertal af kommuner har omlagt tilbuddene på den ene eller anden måde. Og den klare tendens er, at tilbuddene er kommet tættere på borgerne. Døgntilbud på en institution er erstattet med socialpædagogisk støtte i eget hjem eller en lejlighed i et alment byggeri i den handicappedes egen kommune. Mange kommuner har også etableret nye dag- og døgntilbud i kommunen. Det viser en ny KL-undersøgelse af kommunernes indsats for voksne handicappede.

Anny Winther, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg og til daglig borgmester i Rebild Kommune, mener, undersøgelsen dokumenterer, at kommunerne virkelig gør en seriøs indsats for at udvikle tilbuddene til de voksne borgere med handicap.

»Kommunerne arbejder målrettet med at sikre, at tilbuddene så vidt muligt er i nærområdet, så borgeren med et handicap kan bevare kontakten til sit eksisterende netværk i stedet for at skulle flytte langt væk eller bruge lang tid på transport til et dag- eller træningstilbud. Det giver også den gevinst, at borgere med handicap bliver mere inkluderet i lokalsamfundet,« siger Anny Winther.

Samtidig lægger hun ikke skjul på, at tilbud i lokalområdet som regel også er billigere for kommunerne:

»Men det er en misforståelse at tro, at det dyreste tilbud nødvendigvis er det samme som det bedste tilbud. Omvendt må vi heller aldrig kun tænke i økonomi, når vi tilrettelægger tilbuddene for borgere med handicap. Et tilbud af god kvalitet i lokalområdet til en fornuftig udgift er målet for kommunerne.«

Seniorforsker Steen Bengtsson fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – har i mange år forsket i social- og handicappolitik. Og han mener, at undersøgelsen viser en tydelig tendens.

»Det ser ud til, at der virkelig sker en udvikling, der går fra døgntilbud på en institution til noget mere selvstændigt i nærmiljøet. Det er klart i den rigtige retning i forhold til målsætningerne på området i disse år. Og det er i bund og grund den rigtige tilgang, at tilbuddene skal være i nærmiljøet. Men det skal selvfølgelig være relevante og reelle tilbud,« siger Steen Bengtsson, som ikke kan se noget galt i, at kommunerne også tænker i økonomi:

»Kan det lade sig gøre at gøre tingene billigere med en ordentlig kvalitet, skal man selvfølgelig gøre det. Det er helt nødvendigt, at man tænker realistisk i forhold til økonomien i indsatsen.«

Gladsaxe er en af de kommuner, som har arbejdet målrettet med en omlægning af tilbuddene til de voksne handicappede. Elinor Kyhnauv, chef for kommunens afdeling for Psykiatri og Handicap, fortæller, at man allerede for seks-syv år siden begyndte at tænke i en omlægning af indsatsen.

»Vi blev opmærksomme på, at vores udgifter ville stige til himmels, hvis vi ikke gjorde noget på det område. Samtidig ville vi gerne udnytte de handicappedes egne ressourcer bedre i stedet for hele tiden at tænke i, hvad de ikke kan,« siger Elinor Kyhnauv og uddyber, hvad der nu er kommunens politik på handicapområdet:

»Vi tænker først og fremmest i, at det dyreste tilbud ikke altid er bedst. Men samtidig prioriterer vi, at et tilbud skal indeholde udviklingsmuligheder for den handicappede. Byrådet har vedtaget 2020-planer for handicap- og det psykosociale område. Nøgleordene er rehabilitering, medbestemmelse og så selvstændige liv som muligt for de handicappede og sindslidende. Indgrebet i borgernes dagligdag må ikke være større end nødvendigt.«

Kommunerne er i undersøgelsen også blevet bedt om at vurdere de foreløbige resultater af omlægningen for de voksne handicappede. Og her siger et meget stort flertal, at det i høj eller nogen grad har gjort, at flere borgere bevarer relationer til familie og eksisterende socialt netværk. Og lige så markant er det ifølge kommunerne, at flere borgere har fået større indflydelse på tilrettelæggelsen af deres egen hverdag.

Er kvaliteten god nok i nærmiljøet?

Seniorforsker Steen Bengtsson hæfter sig især ved sidstnævnte.

»Ifølge disse tal sker der virkelig en positiv udvikling i forhold til de handicappedes indflydelse på deres eget liv, og det er afgørende. Indflydelse på eget liv er faktisk den allervigtigste paragraf i FN´s handicapkonvention,« siger Steen Bengtsson.

I Danske Handicaporganisationer er formand Stig Langvad grundlæggende positiv overfor, at handicappede får flere tilbud i lokalområdet. Men han er skeptisk i forhold til, hvordan det foregår i praksis. Han mener, at der er blevet for mange store institutioner, hvor der bor handicappede med vidt forskellige behov.

»Helt overordnet er der en tendens til, at indsatsen bliver mere og mere lokal, men kvaliteten af tilbuddet til den enkelte i døgnets 24 timer er ikke fulgt med. Og selv om man måske nok bor i nærmiljøet, kan man alligevel være isoleret, fordi man bor så stort, og alt foregår det samme sted. Intentionen med at bo mere lokalt er god, men hvis handicappede så ikke kommer ud af deres bolig, er det jo ligegyldigt. De skal jo også ned i Brugsen, hvor de bliver en del af lokalsamfundet,« siger Stig Langvad og fortsætter:

»Jeg mistænker ikke kommunerne for at ville handicappede noget ondt. Men måske tænker de mere i ord som stordrift og effektivitet, mens jeg tænker på kvalitet og specialisering i tilbuddene. Og kommunerne har ikke båret bevisbyrden for, at de har sikret en høj faglig kvalitet i tilbuddene til de mest sårbare personer med handicap i deres nærmiljø.«

Svær diskussion

Seniorforsker Steen Bengtsson fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – mener, det er en svær diskussion om hensynet til nærmiljøet kontra høj kvalitet i tilbuddet.

»Du kan ikke få alt på en gang. Det er en afvejning mellem, at man på ene side gerne vil have tilbuddene så tæt på borgernes nærmiljø som muligt, og at man på den anden side gerne vil give en så specialiseret indsats som muligt til de enkelte handicappede. Jeg mener, at man skal sætte højere, at så mange borgere som muligt kan have et godt liv i deres nærmiljø, end at man i alle tilfælde får den allerhøjest specialiserede indsats,« siger Steen Bengtsson.

I Gladsaxe har kommunen kun i meget begrænset omfang besluttet, at handicappede skal flytte hjem fra andre tilbud i andre kommuner, og det er sket efter borgerens eget ønske. Men når det gælder nye, visiterede brugere, tænker kommunen meget i at bruge tilbud i nærområdet. Og afdelingschef Elinor Kyhnauv er opmærksom på de udfordringer, det giver.

»Selvfølgelig kan ulempen ved tilbud i nærområdet være, at der er en mindre grad af specialisering i de enkelte handicapgrupper. Men det  kan vi ikke genkende i Gladsaxe, som har en vis størrelse og meget ekspertise, blandt andet fordi vi overtog mange tidligere amtslige tilbud efter kommunalreformen,« siger Elinor Kyhnauv, som samtidig fremhæver, at kommunen trækker på den statslige rådgivningsorganisation VISO, når man har brug for særlig ekspertise.

Forskellige tilbud til forskellige grupper

Anny Winther, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg og borgmester i Rebild, hæfter sig også ved, at KL-undersøgelsen viser, at et stort flertal anvender VISO. Hun peger samtidig på, at kommunerne differentierer tilbuddene til sindslidende, udviklingshæmmede og autister og ikke ”bevidstløst” omlægger tilbuddene på samme måde til alle målgrupper.

Mens over tre fjerdedele af kommunerne har omlagt tilbuddene til sindslidende og udviklingshæmmede, har kun halvdelen eksempelvis ændret ved tilbuddene til kommunens autister. Og mens kommunerne i forhold til udviklingshæmmede har prioriteret højt at etablere døgntilbud i kommunen, har man i forhold til sindslidende i højere grad prioriteret eksempelvis socialpædagogisk støtte i eget hjem.

»Det viser, at kommunerne træffer meget velovervejede beslutninger om, hvordan de omlægger indsatsen på en måde, der tilgodeser de forskellige handicapgruppers særlige behov. Det er jeg meget tryg ved,« siger Anny Winther.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE