12. marts 2012

Små kommuner henter hjælp hos naboer

Selv om udviklingen er gået i retning af flere – og billigere – tilbud til handicappede i nærmiljøet, bruger næsten alle kommuner også fortsat tilbud uden for deres egen kommune – specielt til autister. De mindste kommuner benytter flest tilbud uden for deres eget regi, viser KL-undersøgelse.

De mindste kommuner trækker i vid udstrækning på større naboer, når de skal finde egnede tilbud til borgere med handicap. I ny KL-undersøgelse svarer seks ud af ti kommuner med under 30.000 indbyggere eksempelvis, at de slet ikke har egne dag- eller døgntilbud til voksne autister. Og alle de små kommuner trækker i et eller andet omfang på andre kommuners tilbud til autister.

Det er i skarp kontrast til de større kommuner med over 70.000 indbyggere, hvor alle kommuner selv driver mindst ét tilbud til autister. Og 60 procent af de større kommuner driver selv alle eller størstedelen af tilbuddene til autister. Og helt den samme tendens gør sig gældende, når det gælder tilbud til udviklingshæmmede og sindslidende.

Formanden for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Rebild-borgmester Anny Winther, mener, at undersøgelsen rammer en pæl igennem myten om, at de små kommuner ”stopper” borgere med mange forskellige typer af handicap sammen for at få brugere nok til at drive et tilbud, som så ikke er godt nok for de enkelte.

»Undersøgelsen viser en høj grad af realisme i kommunerne. Hvis en mindre kommune ikke har tilstrækkeligt mange borgere med typer af handicap, som man fagligt kan rumme i det samme tilbud, vælger kommunen i stedet at samarbejde med en nabokommune. Og det samme gælder, hvis man ikke har personale med den faglige ekspertise, som en bestemt gruppe borgere med handicap har brug for. Det er jo uhyre fornuftigt,« siger Anny Winther.

Undersøgelsen viser også, at selv de større kommuner i et eller andet omfang trækker på andre kommuners tilbud til voksne handicappede. Det gælder også Gladsaxe Kommune, som med 65.000 indbyggere er Danmarks 21. største kommune.

»Vi har også et samarbejde med en række nabokommuner, hvor vi taler sammen om, hvem der er bedst til at varetage en bestemt opgave,« siger Elinor Kyhnauv, chef for Psykiatri- og Handicapafdelingen i Gladsaxe Kommune.

Hun fortæller, at kun cirka en femtedel af kommunens pladser til voksne handicappede benyttes af Gladsaxe-borgere, og at Gladsaxe Kommune samtidig køber det samme antal tilbud uden for kommunen.

Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, mener generelt, at den faglige kvalitet i de kommunale tilbud til handicappede lader noget tilbage at ønske. Og han mener ikke, at frivilligt kommunalt samarbejde altid er nok til at ændre på det.

»Vi har brug for en garanti for, at borgeren får den nødvendige faglige kvalitet i tilbuddet. Og man er nok nødt til at hjælpe kommunerne lidt mere håndfast med at organisere og løse opgaven med god kvalitet og sikre, at ekspertisen bliver brugt rigtigt,« siger Stig Langvad.

Han foreslår konkret, at man kan lade sig inspirere af hospitalsvæsenet, hvor Sundhedsstyrelsen har kompetence til at bestemme, hvilke sygehuse der skal være specialister i bestemte behandlinger. På samme måde kan man måske sikre, at der er en ekspertise på handicapområdet, som dækker et bestemt geografisk område.

KL-udvalgsformand Anny Winther mener ikke, at det giver mening at sammenligne med specialer på sygehusene.

»Der er jo den store forskel, at behandling på sygehus typisk er kortvarig og rettet mod nogle meget specifikke problemer, mens indsatsen for borgere med handicap handler om borgernes hele liv alle årets dage. På det sociale område giver det ofte langt bedre mening for borgerne med nære og sammenhængende løsninger. Men når det er sagt, er jeg enig i, at det kan være fornuftigt at se på, hvor vi har en specialviden, som kan udnyttes bedre,« siger Anny Winther.

Hun peger på, at det allerede er aftalt som en del af den partnerskabsaftale, KL har indgået med Social- og Integrationsministeriet. Derudover fremhæver Anny Winther, at kommunerne også i dag i de regionale kommunekontaktråd (KKR) planlægger og tager stilling til, hvilke tilbud der skal samarbejdes om.

Kommunerne skal beholde opgaven

Kommunerne overtog ansvaret for handicapområdet fra de gamle amter efter kommunalreformen, men til trods for sin kritik er Stig Langvad ikke umiddelbart fortaler for, at opgaven skifter hænder igen.

»Jeg tror ikke, det vil hjælpe noget at give opgaven til regionerne. Man kan ikke skrue tiden tilbage, og selv om man i amterne officielt havde specialiserede institutioner, var det heller ikke nogen garanti for, at indsatsen reelt var specialiseret. Jeg tror stadig på kommunerne, selv om jeg desværre endnu ikke har meget belæg for det,« siger Stig Langvad.

Afdelingschef Elinor Kyhnauv fra Gladsaxe Kommune mener, at kommunerne er nået længere end de gamle amter på handicapområdet.

»Når jeg taler med forstanderne på de tidligere amtslige institutioner, siger de, at kommunerne er meget tættere på, end amterne var. De får meget oftere besøg fra den kommunale forvaltning, end de gjorde fra amterne. Og kommunerne stiller højere krav om kvalitet og flere krav til, hvordan de arbejder med en rehabiliterende indsats for brugerne,« siger Elinor Kyhnauv.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE