12. marts 2012

Danskerne forstår kommunale sparerunder

Kommunerne har foretaget en kraftig økonomisk opbremsning i de seneste år med fyringsrunder og besparelser til følge. Alligevel udtrykker tre fjerdedele af danskerne i ny undersøgelse forståelse for, at kommunerne må spare. Stort flertal forventer også, at besparelserne fortsætter i de kommende år.

Den økonomiske krise har nu i flere år lagt beslag på store dele af den offentlige debat. Og de dystre kendsgerninger har også gjort indtryk på den danske befolkning. På trods af barske besparelser og fyringsrunder i kommunerne har hele 73 procent af den danske befolkning forståelse for, at kommunerne må spare. Det viser ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Momentum. Og 76 procent regner med, at de kommunale besparelser vil fortsætte i de kommende år.

Ifølge Torben M. Andersen, professor i økonomi på Aarhus Universitet, viser tallene, at der har indfundet sig en økonomisk realitetssans blandt danskerne.

»Danskerne har fået en større økonomisk nøgternhed og krisebevidsthed i kølvandet på den økonomiske krise. Hvor man førhen mere talte om krav og ønsker, er der nu en større forståelse for, at de økonomiske rammer ligger fast, samt at når riget fattes penge, går det selvfølgelig også ud over kommunerne,« siger Torben M. Andersen.

Finansminister Bjarne Corydon (S) finder det positivt, at danskerne har forståelse for den alvorlige økonomiske situation, landet befinder sig i.

»Det kommer til at kræve noget af os alle at trække Danmark fri af den økonomiske krise og ruste vores samfund til fremtiden. Vi kommer til at lave reformer og løse opgaverne mere effektivt, og det bliver nødvendigt, at vi prioriterer ressourcerne benhårdt, som vi blandt andet ser kommunerne gøre. Det er jeg glad for, at borgerne forstår, for der er ingen vej udenom,« skriver Bjarne Corydon i et svar til Momentum.

Jan Trøjborg, formand for kommunernes forening, KL, er også glad for, at befolkningen har forståelse for de hårde tider i kommunerne.

»Kommunerne er ligesom alle dele af samfundet presset på økonomien og har måttet spænde livremmen alvorligt ind. Det kræver til tider barske beslutninger, og det er derfor dejligt at vide, at befolkningen forstår, at det er nødvendigt, selv om det nogle gange gør ondt,« siger Jan Trøjborg.

Store besparelser

Ser man på den kommunale økonomi de seneste år, er der heller ingen tvivl om, at der er blevet taget grundigt fat. Går man tilbage til regnskabet for 2009, hvor de kommunale udgifter toppede, og sammenligner med budgettet for 2012, lægger kommunerne op til besparelser på i alt over seks milliarder kroner på landsplan, når der er korrigeret for løn- og prisudvikling og opgaveændringer i perioden. Og det er praktisk talt alle områder, der har måttet holde for.

Den seneste prognose for det samlede kommunale regnskab viser endda, at kommunerne i 2011 brugte cirka fem milliarder kroner mindre end budgetteret. Og de seneste års besparelser har også ramt medarbejderstaben. De seneste tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) viser, at kommunerne i december 2011 havde 26.618 færre ordinært ansatte end på samme tidspunkt to år tidligere. Det svarer til en reduktion på 6,7 procent af de kommunalt ansatte.

Finansminister Bjarne Corydon kvitterer også for kommunernes arbejde med at nedbringe udgifterne.

»Regnskabsprognosen for 2011 viser, at kommunerne tager krisen alvorligt og har arbejdet seriøst med at trimme driften alle steder, hvor det er muligt. Jeg er som finansminister godt tilfreds med, at kommunerne tager deres ansvar alvorligt,« skriver Bjarne Corydon i et skriftligt svar til Momentum.

Også den tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der i sin tid som finansminister ofte kritiserede den kommunale økonomistyring, glæder sig over, at kommunerne har fået styr på økonomien.

»Der var jo nærmest et dogme i mange kommuner om, at der var nogle udgifter, man ikke kunne styre. Derfor er det utrolig glædeligt, at kommunerne nu viser, at man er i stand til at styre de kommunale udgifter,« siger Claus Hjort Frederiksen og finder det fint, at der i den seneste prognose for regnskaberne for 2011 er en bred margen op til det budgetterede beløb.

»De tider, hvor finansministeren havde en skuffe med en halv milliard, man kunne trække op, når det hele brændte på, er definitivt forbi. Så derfor er det en meget realistisk tilgang, kommunerne udviser her. Og jeg synes, det er den rigtige måde at disponere på,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Bekymret personale

I fagforbundet Fag og Arbejde (FOA), der repræsenterer social- og sundhedspersonalet, som udgør den største gruppe af medarbejdere i kommunerne, har formand Dennis Kristensen også forståelse for, at det er nødvendigt at spare. Men han er dog ikke imponeret over måden, det sker på.

»Jeg oplever stadigvæk, at der er en grundlæggende solidaritet omkring kernen i velfærdssamfundet. Og jeg tror, mange danskere oplever, at der bliver skåret på områder, som de ikke synes, der skulle skæres på, nemlig når det gælder dem, der er afhængige af andres hjælp,« siger Dennis Kristensen.

Han henviser til, at både ældreplejen, børnepasningen og folkeskolen er blevet hårdt ramt af besparelser. Og han frygter derfor, at fortsatte besparelser kan være med til at svække opbakningen til velfærdssamfundet.

»Indtil videre har de fleste politikere jo forsøgt at tale om, at det er fedt, vi skærer fra, men jeg mener, vi har passeret det punkt. Derfor er det så pokkers vigtigt, at vi får gang i væksten, inden vi har skåret så meget i velfærden, at vi har lavet alvorlige skader på opbakningen til den danske velfærd,« siger Dennis Kristensen.

Danskernes tro på, at de økonomisk sorte skyer forsvinder inden for den nærmeste fremtid, er dog ikke stor. Hele 76 procent forventer, at kommunerne i de kommende år bliver nødt til at spare yderligere.

Og for økonomiprofessor Torben M. Andersen er der heller ingen tvivl om, at også de kommende år vil handle om stram økonomisk styring for kommunernes vedkommende.

»De offentlige finanser er enormt pressede, og selv med velfærdsforlig og tilbagetrækningsreform er der stadig en situation, hvor vi kan se frem til systematiske underskud. Derfor bliver den overordnede dagsorden en meget stram styring af de offentlige finanser generelt og kommunernes økonomi som en del af det. Derfor vil den stramme økonomi, man har oplevet på det seneste, strengt taget kun være starten på en lang periode, der vil være karakteriseret af meget stram økonomi og styring,« siger Torben M. Andersen.

Brug for reformer

Beskeden fra finansminister Bjarne Corydon er også klar, når det gælder kommunernes økonomiske udfoldelsesmuligheder.

»Vi har lagt op til en beskeden vækst i de offentlige udgifter de kommende år. At holde budgetterne bliver derfor en kerneopgave, og det er da også derfor, at regeringen arbejder på en budgetlov, der skal sikre, at der ikke bruges flere penge, end der er til rådighed. Kommunernes nyeste regnskabsprognose er en god indikator for, at den opgave kan løses også fremover, og det er jeg fuld af fortrøstning over, at kommunerne vil gøre,« skriver Bjarne Corydon i et svar til Momentum.

Den opgave er man sig helt bevidst og godt i gang med i kommunerne, mener KL-formand Jan Trøjborg. Han peger dog på, at Christiansborg-politikerne også skal være parate til at træffe de nødvendige beslutninger.

»Vi står foran år med smalhals over hele linjen. Der er derfor brug for reformer på landsplan, samtidig med at vi i kommunerne skal fortsætte med at effektivisere og tænke nyt, så vi kan opretholde et forsvarligt serviceniveau, selv om pengene bliver færre. Det bliver et langt, sejt træk at skabe nye veje til velfærd. Derfor er der også brug for ærlig snak om, hvad borgerne kan forvente,« siger Jan Trøjborg.

Netop her står kommunerne over for en stor udfordring, vurderer Torben M. Andersen. For selv om befolkningen forstår, at kommunerne fortsat må spare, har danskerne næppe altid den samme forståelse, når besparelserne rammer dem selv eller deres pårørende. Samtidig kan det blive svært at sælge den forandrede service som lige så god som hidtil.

»Borgerne ser kun på opgaveløsningen og ikke udgifterne. Og det vil alt andet lige udløse en konservatisme og et ønske om, at tingene skal gøres, som ”vores mor gjorde det”. Så der har kommunerne en stor kommunikativ opgave i at forklare, at vi gør det på en anden måde, og vi sparer en del omkostninger. Og selv om det for borgerne ikke er som før, så er det en rimelig anstændig opgaveløsning,« siger Torben M. Andersen.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk