31. maj 2012

Trylleslag med tilsynet gavner ikke børnene

Det hjælper ikke børnene at skyde ansvaret fra sig ved at forsøge at gøre kommunerne og deres medarbejdere til de skyldige i sager om overgreb. Sådan skriver Jane Findahl, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, i dagens Politiken

Af Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg

”Politikere kræver bedre tilsyn med opholdssteder”, ”Staten skal oprette specialenheder til tilsyn med opholdssteder”, ”Tilsyn på opholdssteder halter”. Sådan lyder et lille udpluk af de overskrifter, som har fyldt medierne de seneste uger.

Baggrundstæppet er de konkrete sager om utilstrækkeligt tilsyn, der har været fremme i medierne. Senest sagen hvor lederen af et privat opholdssted er sigtet for grove seksuelle overgreb mod tidligere anbragte børn.

Jeg kan ikke sige det tilstrækkeligt klart: Sagerne gør et kæmpe indtryk og berører mig dybt. Og som alle andre, ønsker jeg også, at man med et trylleslag kan forebygge, at det nogensinde sker igen. Men det kan man ikke.

Voksne, der vil gøre et barn ondt, vil gøre deres yderste for, at det ikke bliver opdaget. Sådan vil det også være, hvis fx staten eller regionerne skulle godkende og drive tilsyn. Disse myndigheder vil ikke kunne forhindre enkeltsager, som dem vi har set.

Dermed ikke sagt, at vi ikke skal handle. For naturligvis skal der strammes op, de steder det ikke fungerer. Derfor står området højt på den politiske dagsorden i kommunerne. KL er gået i partnerskab med Social- og Integrationsministeriet om, hvordan vi sammen kan få løftet kvaliteten på området. Det har blandt andet resulteret i ti anbefalinger til kommunerne om, hvor de skal have deres fokus for at sikre en solid kvalitet i godkendelsen og tilsynet med opholdssteder.

Ligeledes bliver der i regi af kommunernes fem regionale kontaktråd (KKR) arbejdet med at løfte kvaliteten via klyngesamarbejder. Det sker ved, at kommunerne arbejder sammen om blandt andet godkendelses- og tilsynsstandarder og om at kompetenceudvikle ledere og medarbejdere, der arbejder med tilsyn.

Når enkeltsager eksploderer i medierne, så reagerer alle. Det er naturligt. For ingen ønsker, at børn skal gøres ondt. Og alle vil sikre, at det ikke sker igen. Derfor griber mange politikere og ansvarlige ofte til snuptagsløsninger og foreslår nye regler eller flytning af ansvar.

Det er blandet andet lykkedes Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud (LOS) at trænge igennem med budskabet om, at hvis bare kommunerne førte flere tilsyn, så ville alt være godt. Og foreningen forestiller sig, at tilsynet kunne styrkes med en central godkendelses- og tilsynsinstans. Det er en naiv tankegang. For det er en illusion at tro, at problemerne forsvinder, blot fordi man flytter ansvaret for tilsynet.

LOS repræsenterer de private opholdssteder, som driver en milliardindustri på disse børn. LOS burde derfor sammen med opholdsstedernes bestyrelser koncentrere sig om at sikre, at kvaliteten på opholdsstederne er i orden. Kommunerne kan alene godkende stedet og føre tilsyn ud fra det, kommunens folk hører og ser – og ikke ud fra, hvad der sker, når døren til anbringelsesstedet lukkes.

Det hjælper ikke børnene at skyde ansvaret fra sig ved at forsøge at gøre kommunerne og deres medarbejdere til de skyldige. Vi har ALLE et ansvar for, at børn ikke udsættes for overgreb. Derfor skal alle, der arbejder med og har et ansvar for anbragte børn og unge, tage et medansvar for at opdage et svigt og underrette kommunerne i tide. Det gælder især de bestyrelser, ledere og medarbejdere, der har det daglige ansvar for børnene og de unge på opholdsstederne.

Kommunerne er som sagt i gang med at løfte kvaliteten, der hvor vi kan. Så det vil være et fejltrin at flytte tilsynsopgaven fra kommunerne. Kommunerne er den myndighed, der er tættest på disse børn og unge mennesker og dermed ved, hvad der er bedst for dem.

De menneskelige handlinger og tragedier i disse sager er uforståelige. Men den politiske diskussion om dette emne må ikke fortabe sig i symbolpolitik. En snuptagsløsning i form af nye regler eller flytning af ansvar skaber desværre ikke garanti for gentagelser.

*****************************************************************

Debatindlægget er bragt i Politiken, den 31. maj 2012