14. maj 2012

Lettere psykiske lidelser giver oftere førtidspension

En analyse af tallene for tildelingen af førtidspension viser en stor stigning i antallet af borgere, der får tildelt en førtidspension på grund af en lettere psykisk lidelse som for eksempel periodisk depression eller ADHD. Stigningen undrer både eksperter og socialchefer.

Det er aldrig rart at blive syg. Heller ikke psykisk syg. Men heldigvis kan et stigende antal lidelser i dag behandles, og hvert år opfindes der nye behandlingsmetoder. Men ser man alene på tallene for tildelinger af førtidspension, kan man godt blive i tvivl, om det overhovedet går fremad. I 2010 blev 3.399 personer under 40 år tilkendt førtidspension på grund af psykiske lidelser, og det er mere end en fordobling i forhold til 2000.

Statistik

     Momentum har gravet dybere ned i diagnoserne bag den udvikling, og det viser sig, at der særligt er sket en hastig udvikling i nogle enkelte diagnoser, der typisk henregnes til gruppen ”lettere” psykiske lidelser, som ofte kan behandles. For eksempel er antallet af tilkendelser på grund af periodisk depression steget med 432 procent, mens antallet af tilkendelser som følge af psykiske udviklingsforstyrrelser (for eksempel ADHD) er steget med 364 procent. Og den samme tendens gør sig gældende for de over 40-årige.

Statistik

     Tallene undrer Lene Eplov, overlæge på Psykiatrisk Center København. Og hun kan konstatere, at faglitteraturen på området heller ikke har nogen god forklaring på udviklingen.

     »Det er alarmerende, fordi det er sygdomme, som vi ved, at vi kan gøre noget ved. Der er mange af dem her, der med en bedre behandling ville være kommet ud på arbejdsmarkedet igen. Det er der ingen tvivl om. Det er simpelthen ikke rimeligt, at så mange med ikke-psykotiske sygdomme ender på førtidspension,« siger Lene Eplov.

 

Fokus på diagnoser

Hos de kommunale socialchefer forstår man heller ikke, at der er kommet så mange flere unge førtidspensionister med lettere psykiske lidelser. Men Ole Pass, socialchef i Rødovre Kommune og formand for foreningen for socialchefer, har dog nogle bud.

     »Det bliver naturligvis en smule gætteri fra min side, for der foreligger jo ikke dokumentation for det. Men mange af de lettere psykiske lidelser er formentlig i en vis grad samfundsskabt, fordi det kan være affødt af stress. Der er mange unge specielt i uddannelsessystemet, som får de her lettere psykiske skavanker, fordi de har svært ved at leve op til de mange valgmuligheder og krav, de bliver mødt med,« siger Ole Pass.

     Han henviser til en rundspørge, Psykiatrifonden foretog blandt unge, der var faldet fra en uddannelse. Den viste, at over halvdelen af frafaldet skyldtes psykiske lidelser.

     Lene Eplov mener også, at et hårdere arbejdsmarked kan være en del af forklaringen. 

     »I dag skal du i forhold til tidligere kunne mere på det kommunikationsmæssige og have en større omstillingsparathed. Der er mange, der af de årsager rammes af stress, der så kan føre videre over i angst og depression. Så det er simpelthen arbejdspladserne, der er med til at bidrage til udviklingen. Jeg synes personligt, at det er et godt bud, men man har simpelthen ikke lavet nok undersøgelser på området,« siger hun.

     Svend Brinkmann, professor i generel psykologi på Aalborg Universitet, har et andet bud på, hvad stigningen kan forklares med.

     »Vi anvender i stigende grad diagnoser til at forstå os selv og hinanden og den lidelse, der kan være forbundet med at være et menneske. Folk er selv mindre villige til at acceptere, at noget er svært i perioder og er blevet mere opsøgende på at få diagnoser, også fordi det er blevet mindre stigmatiserende at modtage diagnoserne,« siger Svend Brinkmann.

     Han sætter spørgsmålstegn ved, om en del af førtidspensionisterne med en psykisk diagnose i virkeligheden ikke har helt andre problemer:

     »I nogle af de her tilfælde vil der være tale om, at folk har forventelige reaktioner på, hvad der sker for dem i deres liv, og det så af lægen bliver gjort til en sygdom, der kan diagnosticeres. Og så har vi som samfund bygget nogle systemer op, hvor diagnoserne fungerer som adgangsbilletter til forskellige ydelser og privilegier.«

     Og det er ifølge Svend Brinkmann hverken til gavn for samfundet eller borgeren selv.

     »Det kan godt være, det er attraktivt på kort sigt for sådan en person at få en førtidspension, fordi de måske opfatter det som et helle, man kan stå på. Men i det større livsperspektiv er det formentlig ikke altid det bedste, man kan gøre for de her mennesker,« pointerer Svend Brinkmann.

     Han understreger dog, at det naturligvis langt fra vil gælde alle på førtidspension.

 

For mange sendes til udredning

Også overlæge i psykiatri Lene Eplov finder det sandsynligt, at depressionsdiagnosen i dag oftere bruges af læger, når de møder borgere med sociale problemer.

     »Hvis du har en enlig mor med tre børn derhjemme og en uforstående arbejdsgiver, er det jo mindre sandsynligt, at hun vender tilbage på arbejdsmarkedet end en højtuddannet person med en velfungerende familie og forstående arbejdsgiver. Så selv om der i statistikken alene står, at hun fik førtidspension på grund af en depression, kan der også være mange andre faktorer i spil,« forklarer Lene Eplov.

     Socialchef Ole Pass erkender, at kommunerne også må tage en del af ansvaret for, at flere bliver førtidspensioneret på grund af en psykisk lidelse. Han peger blandt andet på, at kommunerne har en stigende tendens til at sende borgere til en lægelig udredning.

     »Det sker jo, fordi man gerne vil hjælpe alle. Men det betyder, at der så også er flere, der får en diagnose på en psykisk lidelse. Der må vi også gribe i egen barm og sige: ”Skal vi have de her udredninger i det omfang, som vi hidtil har haft?”« siger Ole Pass.

     Regeringen og oppositionen forhandler netop i disse måneder om en reform af førtidspensionssystemet. Partierne er grundlæggende enige om, at langt færre unge skal på førtidspension fremover. Og hvis det mål skal nås, er det en afgørende forudsætning, at de psykisk sårbare ikke i nær samme omfang som hidtil skal havne på førtidspension. Det siger Lennart Damsbo Andersen (S), formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

     »Vi vil med reformen lægge op til, at man ikke bare skal have en førtidspension, når man kommer med en diagnose på en eller anden psykisk sygdom. Vi skal i stedet ind og kigge på, om det er noget, man kan gøre noget ved,« siger Lennart Damsbo Andersen.

 

Reform giver håb

Det skal ifølge regeringspartierne ske ved hjælp af såkaldte ”rehabiliteringsteam” rundt i kommunerne:

     »Teamet sørger for at sætte den rette behandling i gang. Det kan for eksempel være at henvise til en psykiater eller psykolog som en del af den femårige plan, teamet skal lægge for den enkelte borger,« forklarer Lennart Damsbo Andersen.

     I KL deler man mange af tankerne bag reformplanerne. Men Erik Nielsen, borgmester i Rødovre og kommende formand for KL, peger på, at det psykiatriske system også skal gevaldigt op i gear, hvis det skal lykkes at nedbringe antallet af tilkendelser på grund af psykiske lidelser. En Momentum-undersøgelse har tidligere vist, det er en barriere for kommunerne, at der er for lang ventetid på udredning og behandling i det psykiatriske system. Og jo længere en person går med en psykisk lidelse, jo større er risikoen for, at den bliver alvorlig, og at personen ryger permanent ud af arbejdsmarkedet.

     »Når der tilkendes mange førtidspensioner på grund af psykiske lidelser, skyldes det ikke mindst, at der er et meget begrænset behandlingstilbud til folk med lettere psykiske lidelser. De praktiserende læger mangler kompetencer til at behandle, og det er svært at få folk videre til psykologer og psykiatere,« siger Erik Nielsen.

     Det fremgår blandt andet af en kortlægning af behandlingen for angst og depression, som Dansk Sundhedsinstitut har gennemført i år. Og Dansk Psykiatrisk Selskab har i deres seneste årbog også peget på, at udredningen og behandlingen af lettere psykiske lidelser er mangelfuld. Samtidig peger Erik Nielsen på, at de lettere psykiske lidelser ikke nødvendigvis er så ”lette” at behandle, fordi der samtidig er mange borgere, der har flere fysiske og/eller psykiske lidelser ud over den hoveddiagnose, som optræder i førtidspensionsstatistikken.

     Socialdemokraten Lennart Damsbo Andersen, formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, er opmærksom på, at der i dag er problemer med psykiatrien og samarbejdet mellem kommunen og det psykiatriske system. Men han håber, at rehabiliteringsteamet kan være med til at rette op på det:

     »Uden at være læge lyder det på diagnoserne, som om noget af det burde kunne behandles. Der burde være en mulighed for, at man over en længere periode kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. De mennesker vil med reformen kunne få bedre hjælp. Derfor tror jeg på, at antallet af personer med lettere psykiske lidelser, der får tildelt førtidspension, vil falde dramatisk.«

Af Jakob Krohn Deleuran, jad@kl.dk

Om undersøgelsen

KL’s Analyseenhed har på baggrund af Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik analyseret udviklingen i antallet af tilkendelser til 18-39 på baggrund af psykiske lidelser.

YDERLIGERE MATERIALE