14. maj 2012

Kommuner fanget i pulje-kapløb

Kommunerne bruger flere og flere ressourcer på at søge penge fra diverse puljer og fonde. Det viser en rundspørge, Momentum har foretaget hos kommunerne. Det er ifølge KL udtryk for det ”pulje-bureaukrati”, kommunerne er fanget i, hvor alt for mange penge fordeles via puljer. Socialdemokraternes kommunalordfører forsvarer puljerne, men er villig til en kritisk gennemgang.

Fundraising er et begreb, der nok vil få de fleste til at tænke på en amerikansk præsidentvalgkamp og ikke dansk kommunalforvaltning. Ikke desto mindre bruger et stigende antal kommunale medarbejdere deres tid på at ”fundraise”. Det viser en Momentum-undersøgelse blandt kommunaldirektørerne. 64 procent af kommunerne har i dag flere medarbejdere ansat, som beskæftiger sig med at søge økonomiske midler i diverse puljer og fonde, end de havde for fire år siden. Og hele 72 procent angiver, at de i dag bruger flere kommunale ressourcer på at søge puljer og fonde.

Statistik

Statistik

     Silkeborg er en af de kommuner, som har optrappet indsatsen for at få del i puljekronerne. Og det kan rent økonomisk betale sig, fortæller kommunens ordførende direktør, Jann Hansen.

     »Vi har jo søgt, fordi vi havde tiltro til, at der var nogle penge at hente. Og det har der i flere sammenhænge også vist sig at være. Vi fik blandt andet bevilget penge til at lave elektroniske nøgler til hjemmeplejen. Så det er klart, at det har været en gevinst for os at søge puljerne,« siger Jann Hansen.

     Men han understreger, at han alligevel ville ønske, tingene var indrettet anderledes.

     »Muligheden for at lave en lidt mere langsigtet systematisk udvikling bliver selvfølgelig svækket af, at vi engang imellem er afhængige af, at der i et mere eller mindre tilfældigt tidsrum er en pulje, vi kan søge. Det kan jo ikke undgå at påvirke vores prioritering i forhold til, hvilke aktiviteter vi sætter i værk,« siger Jann Hansen.

 

Uoverskueligt og bureaukratisk

Desuden mener Jann Hansen – som 78 procent af kommunaldirektørerne – at det er for svært at få et overblik over de mange puljer og fonde.

Statistik

     Specialkonsulent Morten Eriksen fra Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI) var tilbage i 2008 ankermand på den hidtil største undersøgelse af brugen af puljer og fonde i Danmark. Og han oplevede også dengang, at det var svært at danne sig et overblik.

     »I forbindelse med undersøgelsen oplevede vi, at puljelandskabet var uoverskueligt. Og det var ret vanskeligt at søge information på nogle af puljerne. Vores anbefaling dengang var, at hvert ministerium samlet præsenterede deres puljer ét sted på ministeriets hjemmeside. Det, at man kun skal kigge et enkelt sted, vil give en klart bedre overskuelighed,« forklarer Morten Eriksen.

     Kommunerne oplever imidlertid ikke, at de forskellige ministerier er blevet bedre til at præsentere mulighederne for at søge puljemidler på en overskuelig måde. Og også de bureaukratiske krav, der skal leves op til i forbindelse med ansøgninger, er den gal med. Derfor er det som kommune nødvendigt at have personer ansat med forstand på fundraising. Det forklarer KL-næstformand Erik Fabrin, der som borgmester i Rudersdal Kommune for et par år siden selv fandt det nødvendigt at ansætte en specialist i fundraising.

     »Det faktum, at kommunerne ansætter flere medarbejdere til at søge økonomiske midler i puljer og fonde, siger en hel masse om kompleksiteten i de puljer. Der bliver jo opstillet en række kriterier og vilkår og så videre for, at man kan få penge. Det er ikke bare noget, man lige sætter sig ind i og så fyrer en ansøgning af. Det er altså noget, der virkelig kræver indsigt, og det er derfor, at det er blevet et specialistjob.«

     Netop de komplicerede regler for puljerne var også noget, KREVI påpegede i rapporten ”Effektiv puljestyring” fra 2008.

     »Vi pegede på, at effektiviteten kunne forbedres ved at tydeliggøre formålet med puljerne. Den vej igennem ville man så også tydeliggøre, hvem der kunne komme i betragtning til puljerne,« forklarer Morten Eriksen, specialkonsulent i KREVI.

 

Ressourcespild på puljeansøgninger

Puljernes grundlæggende dilemma er dog ikke uoverskueligheden og de komplicerede regler, men det samfundsmæssige ressourcespild, de medfører.

     »Det er jo i sig selv en absurditet, at kommunerne skal ansætte folk og dermed i virkeligheden belaste deres udgifter væsentligt med det formål at sidde og søge i diverse puljer,« siger KL-næstformand Erik Fabrin og uddyber:

     »Lad os sige, at der er en pulje med 100 millioner kroner. Det betyder, at en gennemsnitskommune vil kunne tegne sig for cirka én million. Så kan enhver jo regne ud, at hvis en fundraiser koster en halv million, så er det ikke nogen dum ide at ansætte vedkommende ud fra en enkelt kommunes mikroøkonomiske synspunkt. Men det er jo latterligt, at halvdelen af den makroøkonomiske pulje bliver brugt til bureaukrati og ikke til det, puljens midler egentlig var tiltænkt.«

     Derfor ønsker KL’s næstformand, at størstedelen af puljemidlerne i stedet blev fordelt som bloktilskud til kommunerne, selv om der i nogle tilfælde kan være gode grunde til at oprette en statslig pulje. Og det overrasker ham ikke, at over halvdelen af kommunerne i Momentums rundspørge ønsker det samme.

     »Det er den mest retfærdige måde at gøre det på, fordi det betyder, at alle kommuner får del i det og ikke kun de kommuner, der i dag har råd til at ansætte medarbejdere med den særlige spidskompetence. Samtidig vil det understøtte afskaffelsen af hele regel- og bureaukratityranniet. Derfor er det helt logisk, at et flertal af kommunerne har svaret, at de ønsker pengene over bloktilskuddet,« mener Erik Fabrin.

     Hos Socialdemokraterne har man forståelse for kommunernes kritik.

     »Jeg mener også, det er en yderst uheldig udvikling, at vi bruger et stigende omfang af administrative ressourcer på at søge puljer. Så det her puljeræs synes jeg faktisk, vi skal slå bremsen i overfor,« siger kommunalordfører Simon Kollerup.

     Han varsler derfor forandring i antallet af statslige puljer:

     »Jeg synes, det er en god ide at se på, om man kan lægge nogle af puljerne over på bloktilskuddet i stedet for. Det synes jeg aktivt, vi skal gå ind og se på. Samtidig er der nogen af de meget små puljer, som også findes i statsligt regi, hvor man må spørge sig selv, om administrationsomkostningerne står mål med puljernes størrelse,« siger han.

     Den udmelding tager Erik Fabrin positivt imod, men:

     »Problemet er, at der indtil videre ikke er sket noget af betydning. Nu vil kommunerne holde øje med, om landspolitikerne går fra talefasen til handlefasen.«

 

Puljer skaber forventninger

Der er dog også et formål med puljerne. De giver nemlig mulighed for at fremme landspolitiske målsætninger rundt omkring i kommunerne ved at sikre, at kommunerne prioriterer nogle helt bestemte ting. Og det princip vil man hos Socialdemokraterne stadig forsvare.

     »Jeg synes jo, puljerne giver god mening, fordi de sikrer en retning, der flugter med den politik, man gerne vil have indført på landsplan. Men når det er sagt, så er der generelt for mange puljer,« siger Simon Kollerup.

     Rudersdal-borgmester og KL-næstformand Erik Fabrin mener også, at de statslige puljer er udtryk for manglende ”basal fairness”.

     »Oftest opstår en pulje jo, fordi en bestemt frontløberkommune har fået en god idé til noget, der virker. Derefter siger staten: ”Sådan noget må vi have alle steder”, og lige i den fase der er det jo lidt i urimeligt i forhold til frontløberkommunerne. De har jo allerede oprettet ideen for egne penge og kan så ikke søge puljerne,« pointerer Erik Fabrin. 

     Han advarer samtidig kommunerne mod at søge alt for mange puljemidler. Han mener nemlig ligesom 75 procent af kommunaldirektørerne i Momentums rundspørge, at de kommuner, der modtager puljemidlerne, risikerer at stå tilbage med utilfredse borgere, når puljemidlerne falder bort igen.

Statistik

     »Netop fordi puljerne meget ofte bliver brugt til at løbe noget i gang, skal de kommuner, der overvejer at søge, tænke sig godt om. For når det er blevet løbet i gang efter en tre-fire år, og der er kommet fokus på noget andet nyt, så falder puljemidlerne væk, og så sidder kommunerne tilbage med borgernes forventninger og en opgave, som de i givet fald så selv skal finansiere,« advarer han.

Af Jakob Krohn Deleuran, jad@kl.dk

 

Om undersøgelsen

Momentum har gennemført en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt kommunaldirektørerne om deres erfaringer med og holdninger til brugen af puljer og fonde. Undersøgelsen er gennemført i perioden 21. marts-16. april 2012. 61 af 98 kommunaldirektører har svaret, hvilket betyder en svarprocent på 62.