14. maj 2012

Flere og flere kommuner får sundhedshuse

To ud af tre kommuner har i dag sundhedshuse, hvor flere sundhedstilbud er samlet under samme tag. Og en række andre kommuner er på vej med sundhedshuse. Det viser ny Momentum-undersøgelse. Patientforening mener, at det er en fordel for patienterne. Samtidig mener både kommuner og ekspert, at sundhedshuse giver en række synergifordele.

Kommunerne har siden kommunalreformen i 2007 fået et større ansvar på sundhedsområdet. Og mange kommuner har blandt andet valgt at tackle de nye opgaver ved at oprette sundhedshuse, hvor flere kommunale, private og regionale sundhedstilbud samles under ét tag. 64 procent af kommunerne har i dag et sundhedshus, mens yderligere 24 procent enten er i gang eller overvejer at etablere et sundhedshus. Det viser en Momentum-undersøgelse blandt de kommunale sundhedschefer.

Statistik

     I Kolding Kommune er man ved at planlægge etablering af et sundhedscenter, som skal stå færdigt i efteråret 2014. Og her har det praktiske aspekt været en væsentlig faktor i beslutningen, fortæller sundhedschef Helle Nyborg Rasmussen.

     »I øjeblikket har vi sundhedstilbuddene spredt rundt i hele byen. Og vi har sundhedsfremmende tilbud, hvor vi knap nok ved, hvor det foregår fra gang til gang. Så det er godt, at vi nu får skabt en enkelt indgang for borgerne, så de ikke fremover skal henvende sig 17 forskellige steder,« siger Helle Nyborg Rasmussen.

     Formanden for Danske Patienter, Lars Engberg, mener også, at etableringen af sundhedshusene gør sundhedsvæsenet mere enkelt for patienterne.

     »Det er naturligvis en fordel for patienterne, at det hele bliver samlet under ét tag. Det er mere praktisk.  Dog med det lille forbehold, at i geografisk store kommuner må sundhedstilbuddene ikke samles så meget, at borgere i kommunen, der ikke bor i nærheden af sundhedscenteret, bliver isoleret,« siger Lars Engberg.

 

Sundhedshuse giver synergi

Forhåbningen i Kolding Kommune er desuden, at samlingen af sundhedstilbuddene vil skabe større faglig synergieffekt.

     »I vores sundhedsområde har vi fem forskellige afdelinger.  Ved at samle det hele et sted ser vi store muligheder for at opnå mere synenergieffekt. For eksempel kan genoptræningsafdelingen arbejde mere sammen med sundhedsplejen om børn med motoriske vanskeligheder. Og afdelingen for rehabiliterings-døgnpladser og genoptræningsafdelingen kan arbejde endnu mere sammen om borgere, som har brug for at blive rehabiliteret,« forklarer Helle Nyborg Rasmussen.

     Sundhedsøkonom på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen tror også, at stigningen i antallet af sundhedshuse kan forklares med, at kommunerne ser en samarbejdsmulighed mellem deres egne forskellige sundhedstilbud og måske håber, at de kan lokke praktiserende læger til at flytte ind.

     »Man samler aktiviteterne og håber, at det skaber synergi. Synergieffekterne består i, at man kan lære af hinanden. Hvis nu for eksempel sundhedsplejen er med, ja, så har du sundhedsplejen, du har sygeplejen, du har måske et overlap ind over hjemmehjælpen, og du har de forskellige forebyggende ordninger. Og der kan man nok lære af hinanden,« siger Kjeld Møller Pedersen.

     Der er dog ingen videnskabelig dokumentation for, at synergieffekten rent faktisk eksisterer.

     »Men det er helt klart, at de mange sundhedshuse bliver etableret på en forventning om, at det hænger sådan sammen. Og et stykke hen ad vejen deler jeg også personligt den forventning,« siger Kjeld Møller Pedersen.

     Også hos Danske Patienter tror man på, at der er en synergieffekt at hente ved at samle sundhedstilbuddene.

     »Jeg tror, der er nogle faglige fordele. I hvert fald set i et bredt perspektiv. Der tror jeg, der kan opstå en synergi og en positiv udvikling til gavn for patienterne,« siger Lars Engberg.

     Han understreger dog, at et sundhedshus i sig selv ikke nødvendigvis betyder en bedre service for patienterne: 

     »Man kan sagtens forestille sig kommuner, som ikke har et sundhedshus, men som løfter opgaven alligevel ved hjælp af eksisterende faciliteter. Man kan samtidig sagtens forestille sig, at nogen af dem, der siger, de har et sundhedshus, i virkeligheden alene har samlet nogle enkelte faciliteter og privatpraksisser under samme tag, uden at det nødvendigvis betyder et højere fagligt niveau.«

 

Blandede bolsjer i sundhedshuset

Momentums undersøgelse viser, at det er meget forskelligt, hvilke sundhedstilbud der udbydes rundt omkring i sundhedshusene. Dog er forebyggelsestilbud til for eksempel borgere med diabetes eller KOL repræsenteret i næsten alle sundhedshusene (85 procent), og mange kommuner (77 procent) har også valgt at placere deres genoptræningstilbud i sundhedshuset.

Statistik

     Nogle steder er der også etableret – eller er ved at blive etableret – akuttilbud i samarbejde med regionerne, og andre steder er der privatpraktiserende læger i sundhedshusene. På den led smelter forebyggelse og behandling nogle steder  sammen i sundhedshusene, og mange kommuner har et håb om, at sundhedshusene kan forbedre kommunens samarbejde med de praktiserende læger.

     »Man kan sige, at sundhedshus er en ”catchy phrase”, hvor næsten alle er enige om, at det signalerer noget godt. Men hvad det helt præcist er for nogle opgaver, hvert enkelt sundhedshus løser, er meget forskelligt,« forklarer sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen.

     Hos de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er Tove Holm, formand for kommune- og forebyggelsesudvalget, også positiv over for etableringen af kommunale sundhedshuse. Men hun mener ikke, at man skal have for høje forventninger til de faglige synergieffekter.

     »Hvis man for eksempel som praktiserende læge i et sundhedshus bor ved siden af en øjenlæge, vil man da helt sikkert have gavn af det, hvis en patient har problemer med øjet. Så ville man naturligvis lige gå ind og spørge øjenlægen til råds. Men reelt vil sådan et scenarie ikke finde sted ret ofte. Så det handler for lægerne mest om det sociale og sammenholdsfølelsen i at være i et sundhedshus,« siger Tove Holm.

     Hun mener derfor, at sundhedshusene muligvis kan medvirke til at løse en anden problematik. Hvor det før har været svært at få læger til at flytte til bestemte dele af landet, har sundhedshusene skabt en ny tiltrækningskraft.

     »Jeg tror, sundhedshuse kan være med til at rekruttere læger, hvis det er et sted, hvor man har bygget gode lokaler til en lægepraksis og med en fornuftig husleje, sådan at de unge læger har råd til at flytte ind. Når vi spørger de unge læger om, hvad der kan tiltrække dem til et udkantsområde, er det en af de ting, de nævner,« siger Tove Holm, som dog påpeger, at en række andre faktorer også spiller ind.

     Hos Danske Patienter håber man også, at væksten i antallet af sundhedshuse kan medvirke til at gøre det mere attraktivt at være praktiserende læge.

     »Den moderne praktiserende læge er jo ikke mere en solist. Men vil gerne have adgang til flere faciliteter og et fagligt miljø. Når den 35-årige læge skal beslutte sig for, om han eller hun vil satse på en hospitalskarriere eller hellere vil have sin egen praksis, tror jeg, det lokker dem, at de også som praktiserende læger nu har mulighed for at være en del af en større helhed,« siger Lars Engberg, formand for Danske Patienter.

     Men sundhedshuse vil ikke altid være nok til at tiltrække læger ifølge Tove Holm, der selv er praktiserende læge i Holstebro.

     »Det afhænger nok også af, hvem du spørger. Nu sidder jeg selv i en stor praksis, og her kommer nu i nærheden et stort sundhedshus, som vi har valgt ikke at deltage i. Ud fra den geografi, vi dækker, og det faglige miljø, vi har her, havde vi ikke behov for at deltage i sundhedshuset. Men sad jeg i en solopraksis, så ville jeg da helt sikkert synes, det var dejligt at komme hen til nogle kolleger,« siger Tove Holm.

Af Jakob Krohn Deleuran, jad@kl.dk

 

Om undersøgelsen

Momentum har gennemført en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse om kommunernes sundheds- og forebyggelsesindsats. Undersøgelsen er stilet til den kommunale sundhedschef, men i nogle tilfælde er det en fagmedarbejder, der har svaret. Undersøgelsen er gennemført i perioden 19. april-3. maj 2012. 67 kommuner har svaret, hvilket betyder en svarprocent på 68.