11. juni 2012

Vigtigt skridt mod et stærkere sundhedsvæsen

Som de fleste læsere vil være klar over, indgik regeringen og KL i søndags en aftale om kommunernes økonomiske rammer for 2013. Pengene hænger mildest talt ikke på træerne i disse år, og kommunerne måtte kæmpe hårdt for blot at få lov at opretholde de samme serviceudgifter som i budgetterne for 2012. Men der er grund til at kippe med flaget for et element i aftalen, som kan være et vigtigt skridt mod et stærkere sundhedsvæsen i Danmark.

Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL

Kommunerne får nemlig 300 millioner kroner ekstra årligt fra 2013 og frem til at styrke den nære sundhedsindsats. Vi taler bedre forebyggelse og rehabilitering for ældre, og vi taler en stærkere indsats over for det stigende antal danskere med kroniske sygdomme. Men det er ikke pengene i sig selv, der er det vigtigste – selv om de naturligvis er afgørende for den styrkede indsats. Det vigtigste er signalet fra regeringen om, at den vil prioritere det nære sundhedsvæsen.

     Aftalen er dermed forhåbentlig det første og vigtige skridt mod et sundhedsvæsen i kommunerne, som fremover kan spille en meget stærkere rolle for at aflaste det behandlende sundhedsvæsen på sygehusene. Det er sund fornuft i en tid, hvor der bliver stadig flere ældre og stadig flere med kroniske sygdomme. Sygehusene skal naturligvis stadig tage sig af den specialiserede behandling, men det giver hverken menneskelig eller økonomisk mening, at patienter med diabetes eller KOL skal bruge timers transport til sygehuset – og kostbar lægetid – for ting, der kan klares i deres egen kommune.

     Alle har derfor interesse i, at vi får et stærkt og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor sygehusindlæggelserne bliver færrest og kortest mulige, og patienten får den bedst tænkelige behandling eller pleje tæt på hjemmet og netværket. Men aftalen er også kun første skridt på den vej. Man kan hverken bygge Rom eller det perfekte nære sundhedsvæsen for 300 millioner kroner, og fra statens side skal viljen til økonomisk prioritering af det nære sundhedsvæsen derfor fortsætte i de kommende år. Det kræver imidlertid også, at kommunerne beviser, at vi kan levere. Vi har blandt andet forpligtet os til at blive klogere på, hvad der virker, og derefter benytte os af de bedste metoder.

     Men jeg er ikke i tvivl om, at kommunerne VIL levere. KL og kommunerne fremlagde i marts et meget gennemarbejdet bud på fremtidens nære sundhedsvæsen. I det store forarbejde til det udspil var det en fornøjelse at opleve, hvordan sundhed og forebyggelse i den grad er kommet på den kommunale dagsorden. Rigtig mange kommunale politikere og praktikere er båret af stort engagement og vilje til at spille en langt stærkere rolle i sundhedsvæsenet – til gavn for patienterne.