11. juni 2012

Pædagoger er klar til at tale om forældres alkoholproblemer

Stort flertal af pædagoger i daginstitutioner siger, at de tager en snak med forældre, der lugter af alkohol, når de henter deres barn. Det viser ny Momentum-undersøgelse. Forældrene bakker op – også hvis det er dem selv, der bliver kontaktet af en pædagog. Mange kommuner uddanner personalet i daginstitutioner til tidligt at spotte signaler på alkoholmisbrug blandt forældre.

Danske pædagoger er ikke bange for at gribe fat i forældre, der lugter af alkohol, når de henter deres barn. I en ny undersøgelse svarer næsten ni ud af ti pædagoger i daginstitutioner, at de tager en snak med forældre, der lugter af alkohol – i hvert fald, hvis det sker flere gange. Og forældrene i daginstitutionerne bakker massivt op: 90 procent af forældrene mener, at pædagogerne bør tage den snak, selv om det kan være ubehageligt.

     Et stort flertal af forældrene – 73 procent – siger også, at de vil finde det ok, hvis de selv bliver kontaktet af en pædagog, som mener, at de lugter af alkohol. Men der er dog også 18 procent, som vil finde det grænseoverskridende, og en enkelt procent, som vil blive vred. Det viser undersøgelsen, som YouGov har gennemført for Momentum blandt forældre og pædagoger i kommunale daginstitutioner.

     Mia Fischerman, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen og leder af styrelsens netop afsluttede projekt om alkoholforebyggelse med deltagelse af 20 kommuner, ser positivt på pædagoger og forældres holdning.

     »Det vidner om, at både forældre og pædagoger er klar over, at et stort alkoholforbrug har negativ indflydelse på de pårørende og ikke mindst børnene. Derfor er det en rigtig god idé at tage en snak med de forældre, hvor man har en bekymring om et alkoholproblem. Og forældrene er heldigvis åbne over for, at pædagogerne kan bringe det op på linje med andre alvorlige ting, der kan påvirke barnets trivsel,« siger Mia Fischerman.

     Det har været et indsatsområde i Sundhedsstyrelsens projekt om bedre alkoholforebyggelse, at det såkaldte frontpersonale i kommunerne, som møder borgerne i blandt andet jobcentre, skoler og daginstitutioner, skal rustes bedre til at spotte signaler på alkoholmisbrug. Mia Fischerman fremhæver, at det ikke er pædagogernes opgave at diagnosticere forældre eller bevise, at de har et alkoholproblem. Men pædagogerne skal give udtryk for deres bekymring i forhold til børnene og kunne henvise forældrene til rette sted, hvis de har brug for hjælp.

     En undersøgelse, som Momentum har foretaget blandt de kommunale sundhedschefer i foråret, viser også, at seks ud af ti kommuner har uddannet frontmedarbejderne eller gør det i 2012.

Holstebro Kommune er en af dem. Cirka 500 ansatte i kommunen har nu gennemgået kurser, og mindst halvdelen af dem arbejder i kommunens daginstitutioner. Det fortæller Chanette Vognsen, udviklingskonsulent og alkoholkoordinator i Holstebro.

     »Det er vigtigt, at de ansatte ved, hvordan de spotter og håndterer alkoholproblemer. Ud over efteruddannelse har vi udarbejdet handleanvisninger, hvor personalet kan slå op og se, hvad man bør gøre, når man har en bestemt fornemmelse af et alkoholproblem,« siger Chanette Vognsen.

     Hun lægger vægt på, at forældrene aldrig må opleve samtalerne om eventuelle alkoholproblemer – uanset om det er på baggrund af en enkelt oplevelse eller en mere alvorlig bekymring – som en ”slåen i hovedet” fra personalets side:

     »Det er en bekymring med afsæt i oplevelserne med børnene, som det skal være legitimt at tale om. Man spørger jo også bekymret, hvis man ser en halte, og hvorfor skal det ikke være det samme med alkohol? Det nytter jo ikke noget, at vi først taler om det, når familien er gået i opløsning, og far eller mor sidder på bænken.«

     En tidligere indsats for at opdage og håndtere alkoholproblemer er omdrejningspunktet for de fleste kommuners alkoholforebyggelse i disse år. Og det er der god grund til, fortæller afdelingslæge Mia Fischerman fra Sundhedsstyrelsen:

     »Når vi kigger på dem, som er i behandling på alkoholbehandlingscenter, er det borgere med svære alkoholproblemer, der typisk har haft problemet i 10-12 år, inden de får behandling. Og vi ved, at omkostningerne har været store. De er langt hyppigere på overførselsindkomst, og flere har fået anbragt deres børn. Så det er en god idé at sætte tidligt ind. Der vil være behov for en langt mindre indsats, end det er nødvendigt, når problemerne har vokset sig store.«

 

Ingen moralprædiken

Faxe Kommune arbejder også målrettet på at forebygge alkoholproblemer så tidligt som muligt. Og Udelivsinstitutionen Terslev Børnehus er udpeget som modelinstitution, der skal vise vejen for kommunens øvrige daginstitutioner. Personalet er blevet undervist ad flere omgange, og forældrene er blevet gjort opmærksomme på, at der tages fat i det, hvis der er mistanke om et problematisk alkoholforbrug.

     Hvis pædagogerne gennem observationer af børnene eller forældrenes opførsel har mistanke om nogle alkoholproblemer, bliver forældrene indkaldt til en samtale. Her er det på forhånd tydeligt gjort klart, at dagsordenen er eventuelle alkoholproblemer i familien, og hvordan det påvirker barnet.

     »Det er vigtigt, at samtalen på ingen måde bliver fordømmende eller nogen moralprædiken. Fokus skal være på, hvad forældrenes forhold til alkohol gør ved barnet og betyder for barnets liv. Derfor tager vi i samtalen også udgangspunkt i nogle pjecer om, hvad forældres alkoholproblemer gør ved børn,« siger Laila Hertel Gunthel.

     Terslev Børnehus har ikke haft tilfælde med forældre, der var deciderede alkoholikere, men hvor en eller begge forældres alkoholforbrug gør, at de nogle gange ændrer adfærd. Det kan være, fordi de bliver opfarende, trætte eller er meget væk. Og på den måde kommer deres alkoholforbrug til at fylde for meget og mærke hele familien. Og Laila Hertel Gunthel fortæller, at institutionen faktisk har gode erfaringer med samtalerne med forældrene.

     »Forældrene bliver typisk først urolige og tænker ”Hvad er det nu for noget?”. Men jo mere vi taler om situationen, og hvad det betyder for deres barn, jo mere løsnes der op. Og som oftest bliver det en stor lettelse for forældrene, at der bliver taget hul på emnet.«

     Lars Klingenberg, formand for forældreorganisationen FOLA, er helt enig i, at pædagogerne skal tage det meget alvorligt, hvis de får mistanke om, at en forælder har alkoholproblemer. Men det kræver fingerspidsfornemmelse fra pædagogernes side, før man tager en samtale med en forælder om et eventuelt alkoholproblem.

     »Lugter en far eller mor ofte af alkohol, eller har man blot fået en enkelt genstand, som jo ikke behøver betyde, at man har et alkoholproblem? Det er en helhedsvurdering, pædagogerne må tage. Men hvis jeg kommer en fredag eftermiddag og har fået en enkelt fyraftensøl, inden jeg henter mit barn, vil jeg da ikke bryde mig om, hvis institutionen så at sige står klar med en alkoholtest,« siger Lars Klingenberg.

 

Hvor går grænsen?

I Terslev Børnehus vil det være en individuel vurdering fra gang til gang, om man kommenterer det, hvis forældre lugter af alkohol, når de henter barnet.

     »Problemet er, at man jo som regel ikke kan lugte, om folk bare har fået en eller flere øl. Hvis det er lille Lukas’ far, som henter tit, og vi har et fint samarbejde med, og hvor Lukas er meget velfungerende, siger vi jo ikke noget, fordi han lugter af alkohol en enkelt gang, hvis han ikke virker påvirket. Men hvis det sker gentagne gange, begynder vi selvfølgelig at blive opmærksomme på det,« siger leder Laila Hertel Gunthel.

     Holstebro Kommune har siden 2006 arbejdet på at skabe en kultur, hvor det er legitimt, at man taler åbent om alkohol i daginstitutionerne. Og daginstitutionerne er forpligtet til at udarbejde en lokal alkoholpolitik for institutionen, som det anbefales, at forældrene får udleveret, når deres barn starter i institutionen.

     »I den politik bør der simpelthen stå, at hvis personalet lugter alkohol hos en forælder, kommenterer de det. Så ved forældrene det, og der er ikke noget odiøst i, at man taler om det, selv om forældrene måske bare har fået en enkelt øl,« siger alkoholkoordinator Chanette Vognsen.

     Sagen er helt klar, hvis forældre møder decideret berusede op for at hente deres børn. Så skal personalet vurdere, om hjemtransporten kan foregå på en forsvarlig måde, og hvis ikke, skal de gøre, hvad de kan for at overtale forældrene til at tage en taxa – eventuelt på institutionens regning. Og hvis forælderen alligevel sætter sig i bilen og kører med barnet, skal personalet tilkalde politiet.

     Og så fremhæver Chanette Vognsen, at samtaler med forældrene om eventuelle alkoholproblemer aldrig må træde i stedet for pædagogers skærpede pligt til at underrette forvaltningen i kommunen, hvis de mener, at et barn har brug for særlig støtte.

     »Holdningen i kommunen er, at underretninger skal komme så tidligt som muligt. Nogle gange vil der derfor allerede være lavet en underretning inden samtalen med forældrene, mens man andre gange lige vil afvente, hvad forældrene siger,« siger Chanette Vognsen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • LINK

    Forældre til pædagoger: I skal ikke stille krav til os derhjemme

  • LINK

    Pædagoger og forældre taler forbi hinanden