11. juni 2012

Naturorganisationer er glade for grønne råd

Tre ud af fire medlemmer af kommunernes ”grønne råd” er tilfredse med den indflydelse, de får. Det viser en Momentum-undersøgelse blandt de frivillige organisationers medlemmer af de grønne råd. Ekspert kalder tallene for ”overraskende positive”.

Det er ikke spild af tid at være aktiv i kommunernes grønne råd. Der bliver nemlig lyttet. Det er det klare budskab, medlemmerne af de grønne råd rundt omkring i landet sender i en ny Momentum-undersøgelse. 76 procent svarer således, at de er meget tilfredse eller tilfredse med den indflydelse, de får i de kommunale grønne råd. Det er ikke lovpligtigt at oprette et grønt råd, men næsten alle kommuner har gjort det.

     Hos Friluftsrådet, der er den anden mest repræsenterede organisation i de grønne råd, tror man, at det er muligheden for dialog med kommunerne, der er den afgørende faktor bag de positive tal.

     »Det er altafgørende, at man kan mødes rundt om et bord og snakke om det, der nu er problematikkerne i den givne kommune og situation,« forklarer Anker Madsen, sektionsleder i Friluftsrådet.

     Hos den oftest repræsenterede organisation i de grønne råd, Danmarks Naturfredningsforening, peger man også på dialogen med kommunerne i de grønne råd som forklaringen på de positive tilbagemeldinger fra medlemmerne.

     »Det overasker mig ikke, at flertallet synes, der bliver lyttet, og at man den vej igennem føler, at man får indflydelse. For det er jo også positivt, at næsten alle kommuner nu har grønne råd. Og vi synes jo, at de grønne råd er et rigtig godt initiativ. Kommunerne kan få taget nogle diskussioner og debatter, der kan føre til bedre alternative løsninger, og de grønne organisationer og andre interessenter kan blive hørt og få indflydelse,« siger Nina Larsen Saarnak, Danmarks Naturfredningsforenings leder af lokale sager.

     Nina Larsen Saarnak understreger dog, at der er forskel på indflydelsen fra kommune til kommune.

     »Det varierer meget, hvordan de grønne råd fungerer i de forskellige kommuner. Der er forskel fra råd til råd på, hvad man snakker om. I nogle kommuner har det en mere orienterende karakter, mens der andre steder er en reel debat i rådet om beslutninger,« siger hun.

 

Indflydelsen er blevet større

I Helsingør Kommunes grønne råd (kaldet ”Naturgruppen”) sidder kredsformand for Friluftsrådet i Nordsjælland Poul Erik Pedersen. Han er enig i, at indflydelsen i grønne råd er stor.

     »Når jeg kommer med nogle ting fra min hovedorganisation, uanset om det handler om kløverstier eller et forslag om at søge en naturvejleder, så bliver der lyttet. Derefter starter processerne op gennem det grønne råd og forgrener sig derfra ud i de kommunale forvaltninger,« siger Poul Erik Pedersen.

     Han har været medlem af Naturgruppen i 26 år og har på den baggrund fulgt udviklingen i først amternes og efter kommunalreformen også kommunernes håndtering af naturområdet. Og han er ikke i tvivl:

     »Indflydelsen er blevet væsentligt større i de seneste år, og i Helsingør Kommune har vi jo stor erfaring gennem cirka 30 år med grønne råd. I de 26 år, jeg har været med, har det virkelig udviklet sig i en positiv retning,« siger han.

     Han bakkes op af lektor i natur- og landskabspolitik ved Københavns Universitet Tove Enggrob Boon, der også mener, at borgerne i de seneste år er blevet bragt tættere på de ”grønne” beslutninger. Dette er ifølge hende især sket, efter kommunalreformen gav kommunerne ansvaret for naturbeskyttelsen i 2007. Alligevel er hun positivt overrasket over, at tilfredsheden med indflydelsen i de grønne råd er så høj.

     »Kommunerne kunne i forbindelse med det nye ansvarsområde oprette grønne råd, men de var ikke forpligtede til det. Ikke desto mindre har 94 af 98 kommuner faktisk grønne råd, hvor der jævnligt afholdes møder. Det er i sig selv med til at bringe borgerne tættere på beslutningsprocessen, end hvis rådene ikke havde været der,« siger hun.

     Sektionsleder i Friluftsrådet Anker Madsen påpeger dog, at man hverken kan eller vil træffe beslutningerne for kommunalpolitikerne:

     »De grønne råd er jo rådgivende og ikke besluttende organer. Det, som rådene og vores medlemmer i rådene kan, er selvfølgelig at give gode råd og påpege vigtige ting. Men beslutningskompetencen må naturligvis i sidste ende ligge hos de demokratisk legitime organer,« fastslår Anker Madsen.

     Det ansvar tager Martin Damm, borgmester i Kalundborg og formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, meget gerne på sig. Men han glæder sig over, at så mange kommuner har oprettet grønne råd, og at medlemmerne føler sig reelt hørt.

     »De grønne råd er en unik mulighed for kommunerne til at sparre med de frivillige organisationer. Vi må ikke glemme, at der blandt de frivillige sidder mange utroligt engagerede mennesker, som ofte også ved meget om den lokale natur. Derfor kan input fra de grønne råd ofte være med til at kvalificere en kommunal beslutning eller gøre kommunen opmærksom på nye sider af en sag,« siger Martin Damm.

 

Kommunerne vinder også på de grønne råd

Tove Enggrob Boon understreger også, at kommunerne har grund til at være tilfredse med den gode relation til de grønne organisationer.

     »I virkeligheden har kommunen alt at vinde ved at styrke kontakten til disse organisationer. Dels laver organisationerne en række opgaver til gavn for almenvellet, og dels er organisationerne med til at flytte naturbeskyttelsen højere op på den kommunale dagsorden, som ellers nemt domineres af de altid presserende og borgernære emner inden for eksempelvis skole- og socialpolitik,« siger Tove Enggrob Boon.

     Den kommunale gevinst ved de gode relationer til de grønne organisationer er noget, som ifølge Poul Erik Pedersen også gælder i Helsingør Kommune. Blandt andet derfor tror han også, at indflydelsen gennem de grønne råd bliver endnu større i de kommende år.

     »Vi får at vide fra kommunen, at de jo også har brug for os. Vi har i de grønne organisationer en viden og kapacitet, de kan trække på, og med de reducerede økonomiske ressourcer, der jo generelt er i det offentlige og derfor også på naturområdet, får kommunen generelt brug for de grønne organisationers støtte,« siger Poul Erik Pedersen.

     I Momentum-undersøgelsen siger næsten halvdelen af de grønne råds medlemmer også, at deres organisation i højere grad ønsker at blive inddraget i udførelsen af konkrete opgaver i forbindelse med natur og vandløbspleje.

 

Frivillige med i naturprojekter

Der er stigende statslige krav til naturforvaltning, og kommunerne føler ofte ikke, at ressourcerne følger med. Det er måske også en del af forklaringen på, at en fjerdedel af respondenterne i Momentums undersøgelse angiver, at de af og til bliver inddraget af kommunerne i implementeringen og udførelsen af de kommunale naturplejningsopgaver. Dette gælder også for Helsingør Kommunes naturgruppe.

     »For eksempel var vi i naturgruppen forleden dag på ekskursion oppe ved Esrum Sø. Der var ting, der skulle afklares omkring stierne deroppe. Så skulle vi blandt andet konkret tage stilling til, hvilken side stien skulle ligge på i forhold til et levende hegn. Og der kan det endda stadig godt være, at vi på et tidspunkt i processen går ind og siger, at det måske alligevel slet ikke var der, de stier skulle ligge,« forklarer Poul Erik Pedersen.

     Også hos Danmarks Naturfredningsforening er man positive over for, at de grønne råd inddrages i udførelsesfasen.

     »Det er positivt at høre, at der er åbnet op over for, at grønne organisationer kan komme ind over implementerings- og udførelsesfasen. Det er en rigtig god ide både for de grønne organisationer, men også for kommunen, for tit sidder der i de grønne råd folk, som har et indgående kendskab til et lokalt naturområde,« siger Nina Larsen Saarnak.

     Lektor Tove Enggrob Boon er ikke overrasket over, at grønne organisationer også inddrages i udførelsesfasen.

     »De grønne organisationer har jo en lang tradition for at gennemføre naturprojekter for eksempel at spotte bjørneklo, samle affald, overvåge flagermus, tælle fugle og så videre,« siger hun.

Af Jakob Krohn Deleuran, jad@kl.dk

 


Om undersøgelsen

 

KL’s Analysenehed har gennemført en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt de grønne organisationers medlemmer af de grønne råd. 216 medlemmer af grønne råd fra over 20 forskellige grønne organisationer har besvaret spørgeskemaet i perioden 12. – 19. april 2012. Kommuner kan vælge at nedsætte et grønt råd som et forum for dialog med de grønne organisationer på natur- og miljøområdet. Flere undersøgelser viser, at langt de fleste kommuner har nedsat et grønt råd.